Hvem køber børnenes tøj?

Det er stadig primært mændene, der tager sig af renter, huslån og håndværksregninger, mens kvinderne står for tøj, gaver og madbudget, viser ny Gallup. Ingen tvinger os til at falde ind i de klassiske kønsroller – vi gør det bare, siger eksperter.

Vi starter med en quiz.

Spørgsmål: Hvor mange procent af danske mænd i heteroseksuelle parforhold har hovedansvaret for at købe familiens børnetøj?

Tænk grundigt.

Svaret er 0 procent.

Ja. Der står 0 procent!

At de klassiske kønsroller stortrives, viser en ny undersøgelse om parforholdets privatøkonomi, som TNS Gallup har foretaget for Berlingske. Flere end hver anden kvinde planlægger og står for indkøb af dagligvarer, mens blot hver 7. mand har hovedansvaret på det område i danske parforhold i 2014. Praktisk talt alle kvinder køber alt tøj til sig selv. For hver tredje mand er den personlige garderobe enten købt af kvinden eller handlet i fællesskab.

Mændene tager dog også ansvar. Fire ud af ti mænd står altid for bestilling og betaling af håndværkere. Blot en ud af 20 kvinder styrer den disciplin i husholdningen. Og stort set alle de tunge ting – elektronik, hvidevarer, lån, forsikring og pension – er mændenes domæne.

Traditionelle kønsroller

Ann Lehmann Erichsen er forbrugerøkonom hos Nordea. Hun har læst og analyseret Berlingskes nye undersøgelse om kønsroller. Ifølge hende viser tallene, at jo længere tid, et parforhold har eksisteret, jo tydeligere bliver de traditionelle kønsroller i forholdet. Vi gror simpelthen sammen i en slags traditionel pakkeløsning, siger hun.

»Danskerne er utroligt tilfredse med den klassiske fordeling af ansvar. Ellers ville vi jo gøre det anderledes, for det er fuldstændig frivilligt. Her er ingen tvang. Staten blander sig ikke i det, og der er ingen lov, som regulerer privatøkonomien. Vi lever sådan her, fordi vi ønsker det,« siger Ann Lehmann Erichsen.

En pudsig ting er, at både hver tredje mand og hver tredje kvinde mener, at de tager det største økonomiske ansvar i hjemmet. Samtidig svarer blot hver 13. mand og kvinde, at deres partner har hovedansvaret.

»Det er helt tydeligt, at både mænd og kvinder ser det fra deres eget synsvinkel og tænker »jeg bidrager da mest«. Det kommer af, at begge køn bruger lang tid på hver sine områder. Men det ville klæde både mænd og kvinder at tage mere del i hinandens ansvarsområder,« siger Erichsen.

Det undrer hende, at så mange kvinder vælger at tage ansvaret for dagligvareindkøb, for det er en tung post for enhver familie. Ikke nok med, at der er hundredvis af prisvalg, der skal træffes hver uge, varerne skal jo også slæbes hjem.

»Det er møje og besvær at gøre dette helt alene. Skub mere over på manden! At sidde hjemme og lægge budget over boliglånet med en kop varm kaffe er mindre krævende både tidsmæssigt og fysisk,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Kræver planlægning

Undersøgelsen viser generelt, at kvinder føler, at de bruger lidt kortere tid end deres mænd på privatøkonomi, selv om dagligvarer, tøj og gaveindkøb alle er tidsslugere, der kræver planlægning.

»De undervurderer ofte omfanget af deres egne opgaver med hensyn til familiens økonomi. Kvinder fylder køleskabet, klædeskabet og børneværelset. De er familieministrene. Og alle ved, at ministre arbejder døgnet rundt,« siger hun.

»Der er virkelig meget research og logistisk arbejde ved at købe børnetøj. Hvis man ikke allerede i slutningen på sommeren køber næste vinters flyverdragter, så er alle størrelser udsolgt. Det er komplekse sager,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Kønsforsker Anette Borchorst, professor ved institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, er ikke overrasket over de nye Gallup-tal.

»Der sker gradvist ændringer i kønsrollerne, men grundlæggende lever vi i et samfund med to forsørgere i familierne og med en forholdsvis klar og klassisk fordeling af ansvarsområder mellem mænd og kvinder,« siger hun.

Mere indflydelse

Anette Borchorst henviser til tidligere undersøgelser, som har vist, at kvinderne de senere år har fået betydeligt mere indflydelse på familiens økonomi, ikke mindst når det gælder større økonomiske beslutninger. Også udviklingen med yngre fædre, der tager mere ansvar for børnene i hverdagen, er en af de mere markante ændringer.

Men ellers falder de to køn stadig ind i de klassiske kønsroller.

»Der er travlt i familier med småbørn og derfor ikke tid til at ændre på fordelingen af ansvarsområder. Spørgsmålet er, om man nu også skal det?«

Anette Borchorst ser ikke noget problem i, at mænd og kvinder har forskellige og meget klassiske fordelinger af ansvar i familien. Så længe arbejdsdelingerne ikke skaber skævheder ved, at kvinderne får færre penge, eller mændene kobles fra børnene.

»Det er et problem, hvis der sker store forandringer, for eksempel i form af en skilsmisse,« mener hun.

Anette Borchorst peger desuden på pensionen, som mændene ifølge Gallup-undersøgelsen primært tager sig af. Her burde kvinderne tage et langt større ansvar, ikke mindst for deres egen pension.

»Pensionen har helt afgørende betydning på den lange bane og for de økonomiske vilkår, man kommer til at leve under på et senere tidspunkt. Pensionssystemet ændrer sig løbende. Der er arbejdsmarkedspension, ratepension, kapitalpension og så videre, og derfor meget at sætte sig ind i og holde sig ajour med.«