Hvad vil kvinder i virkeligheden have?

Facebookgruppen Intelligent Dameblad opgiver for nu at skabe et nyt og åndrigt magasin til kvinder. Initiativet er blot det sidste kæntrede forsøg på at give de danske kvinder et mere elitært blad.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For halvandet år siden sad grafisk designer og cand.it. Dorthe Meyer og ærgrede sig. Mellem hænderne havde hun det første nummer af magasinet Liv, der henvender sig til kvinder over de 40 år. Hun havde ellers glædet sig til udgivelsen.

»Jeg troede, at der nu endelig ville komme et dameblad til mig. Men det var jo bare mere af det samme,« siger Dorthe Meyer.

Efter at have sundet sig et godt stykke tid, søsatte Dorthe Meyer i februar facebookgruppen »Intelligent Dameblad« med ambition om at skabe et alternativ til de etablerede dameblade.

»Det kan da ikke være rigtigt, at vi ikke skal interessere os for andet end mode, makeup og sundhed. Jeg efterlyser et gennemarbejdet magasin for kvinder med intelligente og dybdeborende artikler, hvor det ikke kun er kendtes hjem og garderober, vi skal læse om,« skrev Dorthe Meyer på facebooksiden.

En masse entusiastiske kvinder herunder adskillige markante skribenter meldte sig hurtigt under fanerne og gik sammen i et energisk forsøg på at skabe et såkaldt intelligent dameblad. Målsætninger blev formuleret, arbejdsgrupper nedsat, og forretningsmodeller blev gransket. Samtidig rasede en intens debat i medierne, hvor det eksisterende blev forsvaret, mens andre efterlyste nyt.

I dag sidder Dorthe Meyer igen og ærgrer sig.

I morgen skulle medlemmer af facebookgruppen Intelligent Dameblad have afholdt et dagslangt brainstormingsmøde for at skubbe projektet ud over rampen. Det er blevet aflyst. Luften er feset ud af ballonen i takt med, at rigtig mange af de stærke frivillige kræfter har trukket sig. Alt tyder på, at projektet i lighed med ligesindede forgængere ender med at blive erklæret »ikke levedygtigt«.

Problemerne begyndte allerede før sommerferien, hvor der blandt andet opstod der uenighed om platformen. Stærke og profilerede kræfter holdt på et fysisk magasin, andre inklusive Dorthe Meyer ville lancere bladet som et webmagasin.

Ikke nok ildsjæle

»Vi havde gang i noget vigtigt. Men der opstod interne uenigheder. Folk havde forskellige ambitioner, og der er ikke nok ildsjæle nu. Entusiasmen er forsvundet,« siger Dorthe Meyer.

Det bliver næppe sidste gang, at danske kvinder kaster sig ud i en ivrig diskussion om behovet for nye takter i damebladsverdenen.

»Generation efter generation er blevet grebet af en nedladenhed over for dameblade. Debatten blusser op cirka hvert andet år. Og gennem de sidste ti år har en række forskellige aktører forsøgt at lave kvindemagasiner med mere substans. Resultaterne har været nedslående. De har ikke kunnet løbe rundt,« siger forsker Karen Klitgaard Povlsen fra Medievidenskab på Aarhus Universitet, som er en af de eneste danskere, der forsker i kvindemagasiner. »Det er et område uden megen prestige,« konstaterer forskeren tørt i en sidebemærkning.

Blandt nyere kuldsejlede forsøg er bl.a. udgivelser som det karriereorienterede CV fra Aller, det semifeministiske gratisblad Consume og kvindemagasinet Community, som først blev distribueret med Politiken og siden med Berlingske i en kort periode.

»Der er forskel på holdning og handling. Rigtig mange kvinder efterlyser et mere seriøst kvindemagasin, men indtil videre har der ikke været nok, der også vil betale for et. Det hænger sammen med, hvordan vi bruger denne type medier. Dameblade og modemagasiner er i endnu højere grad end TV afslapningsmedier. Vi bruger damebladene til at slippe fri fra indhold. Vi synker tilbage i en verden, som handler om overflade. I alle de empiriske undersøgelser af damebladslæsning, som jeg kender til, svarer kvinder næsten uden undtagelse at de læser dameblade for at få en pause,« siger Karen Klitgaard Povlsen.

Væsentlig videnskanal

Sådan har det ikke altid været. Da det første store danske dameblad, Tidens Kvinder, kom på gaden i 1919, bød det både på en masse let celebritystof og lange interview med karrierekvinder samt reportager om filosofi og videnskab.

»Det var et blad, som var medvirkende til, at en ny generation af kvinder fik øje på, at kvinder godt kunne tage en uddannelse,« siger Karen Klitgaard Povlsen.

Efterfølgende har dameblade været en væsentlig videnskanal i forhold til f.eks. p-pillens fremkomst, ligestilling og den seksuelle frigørelse. I begyndelsen af 1970erne kom eksempelvis det elitære modemagasin EVA, som bød på lange og tunge tekster ved siden af alt modestoffet. Også blade som det hedengangne Kvinder og det stadig eksisterende Alt for damerne har tidligere haft en mere intellektuel profil.

»Når man laver indholdsanalyser af dameblade, hvor man tæller artiklerne og måler længden, kan man se, at det gennemsnitlige indlæg i bladene er blevet kortere over tid. Men mon ikke kvinder læser længere artikler andre steder? Rigtig mange af os læser jo hver dag flere tunge tekster på både papir og skærm,« siger forskeren, som ikke selv er imponeret over niveauet i de eksisterende dameblade:

»Hvis man ser historisk på det, kan man vel godt sige, at der i dag mangler et lidt mere elitært kvindeblad. Men mit bud er, at mange af de lidt mere elitære kvinder foretrækker at læse udenlandske magasiner og finder længere og dybere tekster andre steder. Nutidens elitære kvinder har ikke de samme behov som tidligere. De er veluddannede og har adgang til enorme mængder viden. Det, de mangler, er åndehuller.« B