Hvad skal vi med Distortion?

Når Distortion fra på onsdag forvandler Københavns brokvarterer til »Rabalderstræde« – med dertilhørende sprut, glasskår og risiko for tinnitus – kræver det sin kvinde at sikre husordenen. Vi spørger Lærke Hein om, hvad en så massiv gadefest skal gøre godt for.

Lærke Hein har i 10 år arbejdet for at gøre København mere attraktiv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Signe Vest

Lærke Hein blev først kendt for Karrierebar, som hun startede sammen med sin bror, kunstneren Jeppe Hein. Og siden for – uden held – at skulle redde Pumpehuset fra konkurs. Hun har nu i tre år holdt styr på Distortions eksplosive vokseværk, som økonomiansvarlig og bestyrelsesformand, og set gadefesten gro fra 15.000 til 280.000 besøgende. Men hvad vi skal med al det larm og ballade, vil Berlingske gerne vide.

Hvad skal vi med Distortion?

Vi skal hylde København, for det er det, Distortion er sat i verden for. Hylde hinanden, musikken, gaderne og stræderne og vække nysgerrigheden. Det kan man kun gøre for lidt. Gadefesten er til for, at folk både deltager og bidrager. Den er tænkt for alle og ikke kun for unge mennesker. Vi holder for eksempel Københavnermiddag med et 200 meter langt bord med mad og vin på Nørrebrogade, hvor alle kan komme og hygge sig og tage deres egen mad med. Vi laver også arrangementer til børn og pensionister, så vi forsøger at gøre det så mangfoldigt som muligt. Men når der er fest, er det klart, at der er flest 20 til 40-årige.

Men der er mange borgere i København, som klager over, at deres by bliver invaderet i tre dage med smadrede flasker, kampdruk, graffiti og larm i gaderne?

Det er jeg ikke enig i. Sidste år var der færre klager på Nørrebro under Distortion end en almindelig fredag på Nørrebro. I særdeleshed de seneste to-tre år har vi kunnet styre festen, fordi vi har været forberedte på antallet af deltagere. Sidste år fik vi enorm meget ros fra borgerne, politiet og kommunen for rengøringen og oprydningen. Men selvfølgelig sker der noget, når over 100.000 fester. Det kan ikke undgås.

Men forstyrrer I ikke almindelige, hårdtarbejdende danskere med larmende gadefester?

Med 100.000 gæster til en gadefest kan vi godt slå fast, at der kommer masser af almindelige, hårdtarbejdende danskere. Og når man i god tid ved, at der er larm til klokken 22 én dag om året, håber jeg, at man kan være fleksibel og planlægge noget den dag, hvis man ikke kan holde det ud.

Mister Distortion ikke sin karakter ved at afholde det i et Ingenmandsland som Refshaleøen?

Det er et område, som er nemt at kontrollere sikkerhedsmæssigt og ligger smukt ud til vandet. Der er et skønt miljø med den gamle skibsfabrik, værfter, gamle haller og høje master. Vi vil gerne vise folk områder, som kan bruges på en anden måde, end de normalt gør. Det, synes vi, at »Reffen« er perfekt til. For som du selv siger, er der stadig mange mennesker, som ikke kender og bruger området. Nu skal vi have folk med til Refshaleøen og har mødt kæmpe opbakning. Der kommer butikker og små boder derud for at være med til at skabe rammerne.

Er Distortion efterhånden blevet for stort til at være cool?

Vi er opmærksomme på, at der stadig skal være plads til alle de fine og sjove detaljer i vores fester. Så det håber jeg ikke, selvom vi aldrig har stilet efter at skulle være kæmpestore - det er bare sket, og det er vi glade for. Det er altid sjovt at arbejde med kultur og mennesker, fordi tingene bevæger sig. Distortion har aldrig været en lukket klub eller et emblem for de få.

Hvorfor er du gået ind i noget, der er så etableret ?

Jeg kom ind for at hjælpe Distortion med at holde styr på den massive udvikling af antallet af gæster. Det tiltalte mig, hvordan kan vi forme det, så det kan blive ved med at eksistere og være sjovt for alle. Vi har fået et sekretariat op at køre og stiftet en fond, som ejer driftsselskabet, og nu arbejder vi på nye forretningsmodeller. I år satser vi kraftigt på at sælge endnu flere gadearmbånd, som giver os en økonomisk håndsrækning til, at vi også kan afholde gadefestivalen næste år.

Har du nogle kunstneriske ambitioner på vegne af Distortion?

Vi skal fokusere på kulturen og sørge for, at alle folk bidrager, som i virkeligheden er det mest kunstneriske ved Distortion. At alle er med. At butikker sælger candyfloos uden for deres butik, selvom de normalt sælger tøj. At folk holder fester i festen. Folk, der stiller sig op og gøgler, jonglerer og kaster med ild. Folk, der slår sig ned med et musikanlæg og hænger ud. Sidste år kom seks piger gående med en kæmpe sofa på Sankt Hans Torv, satte den midt i det hele og begyndte at lege ølspil. Det var fedt at se.

Hvad er de fremtidige ambitioner for Distortion?

Jeg håber, vi har fundet en form, som fungerer med tre åbne og gratis, store fester. Jeg ønsker for fremtiden, at vi ikke er afhængige af støtte og offentlige midler. Det er smukt, at vi får det, og jeg elsker, at Københavns Kommune bakker op om os og støtter os finansielt. Men det kunne være fedt, hvis Distortion kunne blive en forretning, som bærer sig selv.