Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hvad har talen ændret ved kulturen – hvis du har registreret en ændring?
»Det tager længere tid, før man rigtig ser en ændring. Også fordi stort set alt dette er sket under corona – der har for eksempel ikke været nogle julefrokoster siden. Det tager noget tid, før vi ved, om alle seminarer og halvdagsmøder om sexisme bare har været en sludder for en sladder, eller om der er sket noget. På nogle punkter kan cheferne måske heller ikke gøre mere, for det handler jo også om, hvordan folk opfører sig.«
»Jeg har set en usikkerhed fra nogle mænd – især efter anden bølge – som de har maskeret med humor. For eksempel med »Normalt ville jeg give dig et kram, men det må man jo ikke længere …« Det er heldigvis døet lidt ud.«
Har det haft en betydning for din egen opførsel?
»Ja, jeg har lagt mærke til, at jeg oftere har lyst til at dække mine skuldre til eller lignende. Jeg har fået en Facebook-troll-dæmon inde i mig, som er bange for, at såfremt jeg kommer på arbejde med eksempelvis bare skuldre, så er der nogen, der tænker, at det var min egen skyld, hvad der skete for mig.«
»På en måde er jeg blevet mindre fri. Før var det en lille beskidt hemmelighed, at der var en retssag i gang. Men der havde jeg i det mindste ikke fået af vide af fremmede, voksne mennesker på Facebook, at jeg var klam, og at det nok var min egen skyld.«
Gjorde du det for at blive fri?
»Ja. På nogle punkter. Når der er nogen, der – for at sige det på en rigtig børneagtig måde – gør noget rigtig tarveligt mod en, som dét han gjorde mod mig, og du samtidig får af vide, at du ikke må sige det for din egen sikkerheds skyld – så bliver den anden part ved med at have en eller anden magt.«
»Det at sige det og tilføje »Og det var ikke okay« lige efter var befriende. Når folk taler om, at kvinder gør det for at få opmærksomhed, det … Nu kan jeg kun tale for mig selv – men det tror jeg virkelig ikke er grunden for nogen. Det handler om selvværdet og om at være tro mod sig selv. At bakke sig selv op. Og det er jo ikke en god form for opmærksomhed.«
Hvad har været det gode ved #metoo-bevægelsen?
»Der er mange, der tror, at kvinder, der kommer ud med #metoo-historier, bare vil se en masse hoveder rulle. Jeg har ikke været fransk revolution-sulten på den måde, men det gode har været, at der har været nogle konsekvenser. Jeg håber, at det betyder, at folk, der tager på klub og bliver fulde med fremmede mennesker, tænker sig om en ekstra gang, inden de stikker hånden ned i en fremmed kvindes skridt. At de har lært noget.«
»Jeg hørte forleden en kollega sige, at historisk set vinder Sofie Linde. Det er meget fint på en måde. Det kan godt være, at vores hovedperson skal have modstand hele vejen, men historisk set får hun det hele kongerige – det tager bare lang tid.«
Kan man modsat sige, at der har været en ulempe ved #metoo-bevægelsen?
»Jeg er blevet så træt af ordet krænket, fordi alle mulige andre, der er sure på og trætte af ordet, hele tiden skal bruge det med krænkelseskultur og krænkelsesparat. Så jeg prøver at undgå det ord, og det er megaærgerligt. Med alle de kommentarer ville jeg på nogle punkter ønske, at »metoo aldrig var sket, for så havde jeg ikke vidst, hvor mange danskere der tydeligvis hader kvinder.«
»Og så har der været nogle gange, hvor #metoo bliver blandet ind i ting, som ikke har noget med det at gøre. Udklædning for eksempel. Lige på det punkt kan det godt være irriterende – ikke fordi jeg er imod de andre sager, men fordi det fjerner fokus fra de andre ting. Og det er med til at fortælle en historie om, at hvis man siger noget om #metoo, så mener man også en masse andre ting.«
Er der noget, du har ændret holdning til efterfølgende?
»Det store overordnede svar er nej, men på nogle punkter er jeg blevet klogere. Det var Sisse Sejr, der på et tidspunkt sagde i »Presselogen«, dengang det hele var gået amok, at »Din hr-chef er ligesom din bankdame. Hun arbejder ikke for dig«. Dét husker jeg på.«
»De triste svar er, at jeg er blevet klogere på, hvor mange forfærdelige mennesker der findes. Også mennesker, man ikke troede ville være sådan. Men min holdning har været den samme siden 2017.«