Hun kaldte tidligere dokumentarer for »pinlig« og »hykleriske«, men Netflix bringer alligevel endnu en film om den stormombruste superstjerne

Netflix-filmen hedder »Britney vs. Spears« og kan ses fra næste uge.

 
Britney vs Spears trailer. Kilde: Netflix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Endnu en dokumentar om den 39-årige sanger Britney Spears' betændte forhold til hendes far, Jamie Spears, bliver snart tilgængelig for streamningkunderne.

Sidste år lavede amerikanske The New York Times dokumentaren »Framing Britney«, som kulturjournalist Aminata Amanda Corr i denne avis kaldte »forfærdende og underholdende«, ligesom britiske BBC har sendt en dokumentar om musikstjernen, »Battle for Britney«. Begge dokumentarer blev til uden Britney Spears' medvirken, blandt andet fordi hun dengang stadig var under faderens totale kontrol. Siden har Jamie Spears afsluttet sit værgemål, Britney Spears er blevet forlovet, og hendes advokater har varslet, at de vil retsforfølge faren.

Nu kommer så Netflix-dokumentaren »Britney vs. Spears« med historien om »Toxic«-sangerindens værgemåls-sag. Det skriver branchemediet Variety. »Britney vs. Spears« har været undervejs i et år, og bag filmen står Erin Lee Carr, der er dokumentarist og forfatter til en selvbiografi om sine misbrugsproblemer og forholdet til sin egen far.

Men som Berlingske tidligere har skrevet, har Britney Spears tidligere kritiseret BBCs og New York Times' dokumentarer om hende i skarpe vendinger:

»Der er kommet så mange dokumentarer om mig det seneste år, hvor andre mennesker fortæller min historie. De dokumentarfilm er så hykleriske. De kritiserer medierne (for deres behandling af Britney Spears, red.), men gør så det samme selv,« skrev sangerinden på Instagram, ved siden af en video, hvor hun dansede til en kaotisk klippet fransk sang, der lyder lidt som en spilledåse.

Derfor er der megen diskussion om, hvorvidt Britney Spears har været med til tilblivelsen af den nye Netflix-dokumentar, der får premiere i næste uge. Men traileren, der kan ses herunder, besvarer desværre ikke det spørgsmål. Hverken Netflix eller Spears selv har sagt noget om hendes medvirken eller mangel på samme.

»Hvad sker der indeni værgemålet? Og hvorfor var hun stadig under værgemål, hvis hun var ok?«, spørger en stemme i traileren til den nye dokumentar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Netflix.

Men ifølge Variety kan man høre Britney Spears' ekskæreste, paparazzoen Adnan Ghalib, og en juridisk ekspert, der har speciale i værgemål som Spears', tale i traileren, ligesom stillbilleder fra dokumentaren viser Britney Spears' tidligere assistent Felicia Culotta.

Der er skrevet og sagt meget om Britney Spears, efter at hun i 2019 holdt op med at optræde i Las Vegas, som hun ellers fik tre millioner kroner per koncert for, og blev indlagt på et psykiatrisk hospital.

En telefonsvarerbesked fra en, der påstod at have arbejdet for Britney Spears, dukkede op, og her blev det påstået, at Britney Spears blev holdt fanget mod sin vilje. Det blev gnisten, der antændte #Freebritney-bevægelsen. I august 2020 anmodede Britney Spears' advokat domstolen om at få ophævet værgemålet, og i år talte Britney Spears for første gang offentligt om sagen. Her fortalte hun om angivelig tvangsprævention, så hun ikke kunne få børn, og at hun end ikke måtte køre en tur med sin kæreste for sin far.

Dokumentaren kan ses på Netflix fra 28. september klokken 9:00.