Hun er spundet ind i normer og regler, der gælder for kongelige, men på ét punkt kommunikerer hun præcist som hun vil

Normalt lægger offentligheden mest mærke til Dronningens tøj, men hendes private smykker er også en af dronning Margrethes måder at kommunikere på. Det viser udstillingen på Amalienborgmuseet på fornem vis.

Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dronning Margrethe er en offentlig person, og der er grænser og regler for, hvad hun kan sige i det offentlige rum.

Hun kan ikke give udtryk for voldsomme følelser eller overtræde diplomatiets regelsæt. Hun er spundet ind i de mange normer og regler, der gælder for en kongelig person. Derfor er hun henvist til at kommunikere på andre måder, og én af dem er med hendes smykker. Dronningen udvælger med omhu de smykker, der har en speciel betydning for hende selv eller for de personer, hun møder.

Halskæde af sølv med emalje. Fransk fra 1930erne. Signalflagenes bogstavsværdier danner navnet på Dronningens farmor, Dronning Alexandrine. Foto: Amalienborgmuseet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Amalienborgmuseet.

Det er dette budskab, Amalienborgmuseet i Christian VIIIs Palæ formidler med udstillingen »En dronnings smykkeskrin.«  Til udstillingen har Dronningen indtalt en guide, der følger de mange smykker hentet fra hendes private samling. Der er i alt udstillet 200 smykker. De har hver har sin historie, som Dronningen sætter ord på, og der er tale om en overordentligt smuk udstilling, som præsenterer sig smukt i palæets klassiske rum. Her er både de klassiske diademer og halskæder, Dronningen bærer til større ceremonielle begivenheder, og helt private smykker, som hun har på for sin egen fornøjelses skyld.

Guld med grønlandske stenarter og bornholmsk månesten. Udført i 1990 af Ole Kortzau. Gave fra Flyvevåbenets personel i 1990. Fold sammen
Læs mere
Foto: Amalienborgmuseet.

Den 5. juni 1953 fik Prinsesse Margrethe af sin far, Frederik 9. en hesteskobroche. Hun fik den efter underskrivelsen af den nye grundlov, hvor hun blev gjort til tronfølger. Hesteskoen symboliserer held og lykke, og den har siden været en af dronning Margrethes favoritsmykker, som hun har båret ved ceremonielle lejligheder, hvor held og lykke var budskabet, som for eksempel ved hendes corona-tale til befolkningen i 2020. Brochen er selvfølgelig med på udstillingen.

Udstillingen understreger, hvilken omhu dronning Margrethe udviser, når hun bærer smykkerne. Hun tager dem på, der har betydning for det specielle arrangement, hun deltager i, og for at understrege symbolikken ved for eksempel besøg i Grønland, på Færøerne eller ude i provinsen.

Guld med topas og perler udført af John Rørvig. Topasen var en gave fra det jødiske samfund i Brasilien, ovarrakt ved Dronningens rejse i Sydamerika i 1966 som en erindring om jødernes flugt til Sverige i 1943 og det danske kongehus støtte til jøderne. Foto: Amalienborgmuseet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Amalienborgmuseet.

Dronning Margrethe er også personligt involveret i fremstillingen af nogle af de nyere smykker, hun selv har bestilt. I 1992 havde Prins Henrik og dronning Margrethe sølvbryllup, og tilfældet ville, at de i al hemmelighed begge havde bestilt smykker hos guldsmeden Torben Hardenberg. Begge ægtefæller havde skitser med til Hardenberg med deres ideer til smykkerne, som han så arbejdede videre på, mens han hemmeligholdt, at de begge havde bestilt smykker hos ham.

Udstillingen viser både ganske almindelige hverdagssmykker og fine, dyre smykker. Det er en tradition i kongefamilien, at nogle af de finere arvesmykker går videre til næste generation. Det var tilfældet med dronning Ingrid, der gav sin datter Margrethe flere smykker, og traditionen er fortsat, så dronning Margrethe har givet kronprinsesse Mary smykker som for eksempel en smuk broche med safir, brillanter og perler, som vises på udstillingen. Kronprinsesse Mary bar smykket i Holmens kirke ved prins Vincents og prinsesse Josephines dåb i 2011. Dronning Margrethe siger selv, at hun blev rørt over, at hendes mor i sin tid gav hende smykket, og at det skabte en særlig forbindelse mellem dem. Derfor synes hun, at det var vigtigt og symbolsk, at smykket nu gik videre til prins Christians mor.

Broche af safir, brillanter og perler. Smykket har tilhørt Dronningens mormor, Kronprinsesse Margereta. Dronning Ingrid arvede den og overlod den til Dronning Margrethe. Brochen blev videregivet til Dronningens svigerdatter Kronprinsesse Mary i 2006. Foto: Amlienborgmuseet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Amalienborgmuseet.

Foruden alle de mange smykker viser udstillingen også de ordner, Dronningen har fået fra andre lande. Alt i alt er der tale om en alsidig udstilling, der viser, hvilken betydning smykkerne har for Kongehuset, og hvilken omhu dronning Margrethe udviser. Hendes personligt indtalte guide giver udstillingen et personligt præg, der er en ekstra gevinst. Udstillingen er storartet, fordi den giver os et indblik i smykkernes betydning. Hvor vi normalt nok hæfter os ved Dronningens tøj, understreger udstillingen betydningen af det tavse sprog, smykkerne taler.

Kopi af den fibula (dragtnål), som Dronningen selv var med til at udgrave ved Slusegård på Bornholm i 1962. Foto: Amalienborgmuseet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Amalienborgmuseet.

En dronnings smykkeskrin

Amalienborgmuseet, Christian VIIIs palæ, Amalienborg. Til 23. oktober.