»Hovedparten af de kulturelle værdier, vi har i dag, mener jeg ikke, er kristne«

Lige om lidt fejrer vi hedensk jul med nisser og afguder. Og i skyggen lurer Ateistisk Selskab, der ikke vil tro på noget overhovedet. Ud over Folkekirken er der over 100 trosretninger i Danmark, så er vi overhovedet et kristent land, sådan som det står i regeringsgrundlaget?

Er ateister i virkeligheden også religiøse? Anders Stjernholm er komiker og formand for Ateistisk Selskab. Fotograferet i Marmorkirken, tirsdag den 13. december 2016. Fold sammen
Læs mere

Danmark er et kristent land. Det har vi været i omtrent 1.000 år, siden Harald Blåtand mejslede det ind i Jellingestenen i år 965, og i dag står det både i regeringsgrundlaget og i den nye Danmarkskanon.

Men kan et demokratisk land kalde sig selv for kristent?

Denne dag, hvor dette bliver skrevet, er danskerne i gang med at fejre en helgen. På de fleste skoler og institutioner bliver der gået luciaoptog.

Og denne dag sidder en hedning i Frederiks Kirke, Marmorkirken, under Skandinaviens største kuppel. Under David, Peter, Johannes og så videre. Han både bander og betvivler Gud midt i hans københavnske epicenter. Han synger »Jebus« i stedet for Jesus, når han danser om juletræet, og sender en sviner mod Bertel Haarder for ikke at kunne lide ateister.

Han hedder Anders Stjernholm. Han er komiker, journalist og formand for Ateistisk Selskab. Manden bag de vidtomfattende buskampagner, som kørte i både København og Aarhus, der havde til måls - nærmest missionerende - at få ikke-troende til at melde sig ud af folkekirken. Og ikke overraskende har han denne holdning:

»Jeg er jo ikke enig i, når der i regeringsgrundlaget står, at vi er et kristent land,« siger han, mens Jesus kigger ned på ham fra alteret.

Det mener kirkeminister Mette Bock (LA) tilgengæld, at Danmark er.

»Det er klart, at et land ikke kan tro. Et menneske kan tro. Men i Danmark er vi formet af kristendommen, fordi den har befundet sig her i så mange år. Kristendommen er jo ikke dansk. Den er ikke socialistisk eller liberal eller noget som helst andet. Kristendommen er kristendommen, og den er det, der bliver udtrykt i evangelierne. Det har ikke noget som helst at gøre med nationalitet. Men når det står der i regeringsgrundlaget, at vi er et kristent land, er det et udtryk for, at vi har en kristen kulturarv i Danmark, og at der stadig er tre fjerdedele, der er medlem af folkekirken i Danmark.«

I Danmark er 76,9 procent af befolkningen medlem af folkekirken. For tyve år siden hed det tal 86,5 procent. På kirkeministeriets egen hjemmeside, hvor tallene er fra, bliver de begrundet således: »Nedgangen i medlemsprocent hænger først og fremmest sammen med, at næsten 90 procent af dem, der dør, er medlemmer af folkekirken, mens andelen af nyfødte, der bliver døbt og dermed medlemmer af folkekirken, efterhånden er faldet til ca. 64 procent.«

Altså at færre af den ene eller anden grund ikke lader sig døbe. Derfor bliver indskrivelsen af kristendommen i regeringsgrundlaget også betvivlet flere steder. Brian Arly Jacobsen, der bl.a. forsker i forholdet mellem religion og politik ved Københavns Universitet, mener, at indskrivningen er paradoksal.

»Det er jo klart, at der kommer en snert af association til lande, der har sharia-lovgivning. Og det er jo de lande, vi selv er ude at kritisere. Dem, der gør religion til et samfundsanliggende. Det kan jo give anledning til et argument rent internationalt, når vi selv bruger religion i politik og er ude at kritisere andre lande for præcis det samme,« siger han.

Er ateister i virkeligheden også religiøse? Anders Stjernholm er komiker og formand for Ateistisk Selskab. Fotograferet i Marmorkirken, tirsdag den 13. december 2016. Fold sammen
Læs mere

Anders Stjernholm mener ikke, vi lever efter kristne værdier. Og hvorfor så tale om kristendom som folketro?

»Jeg synes ikke, at antallet af medlemmer af folkekirken skal definere, om vi er et kristent land, eller om regeringen siger, at det er vi. Det, der skal definere, om vi er et kristent land, er vores værdier. Hovedparten af de kulturelle værdier, vi har i dag, mener jeg ikke, er kristne. Vi arbejder ikke længere med, at vi skal skamme os over vores seksualitet eller vores grådighed.«

»Vi har ikke hekseafbrændinger eller fordømmelse af folk, der tænker anderledes. Vi slår ikke længere vores børn. Der er vi blevet klogere, og det er det, jeg mener er vigtigt; at vi lærer af sund fornuft. Og ja, vi har værdien om, at vi skal være søde ved hinanden, men det er en værdi, der er opstået naturligt i kraft af menneskets sociale udvikling – ikke kristendommen.«

»Den, der sparer på stokken, hader sin søn, den, der elsker sin søn, tugter ham i tide,« står der i Ordsprogens bog 13:24 fra Det gamle Testamente.

»Hos en Mand maa du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det er en Vederstyggelighed,« står der i Tredje Mosebog 18:22 fra Det gamle Testament

»Min påstand er ikke, at der ikke findes guder eller en højere magt. Jeg tror bare ikke på Hans påstand om Gud – der er en væsentlig forskel,« siger han og peger på Jesus, der angiveligt er sønnen af Skaberen og fortsætter:

»Jeg beder ikke folk melde sig ud, hvis de tror på Gud. Jeg beder dem melde sig ud, hvis de ikke tror på det.«

Det er nærmest missionerende, vil nogle mene. At få folk til at følge ens sag, som, man mener, er meget bedre end andres eller mere korrekt.

Forskellen ligger i evidens, mener Anders Stjernholm. De kristne gætter, og ateisterne prøver rationelt at finde frem til sandheder gennem videnskab og logik. Og der er meget lidt bevis for, at Gud findes, mener han.

Det betyder dog ikke, at kristendommen, religion generelt og Ateistisk Selskab, ikke har visse ligheder.

Marianne Fibiger, der forsker i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, mener, at ud fra en religionsvidenskabelig betragtning og ikke mindst i forhold til ritualer, har en forening som Ateistisk Selskab mange religionslignende træk. Ligesom sportsheltedyrkelse, hvor Cristiano Ronaldo eller Maradona bliver tiljublet som fordums guder.

»Den store forskel er, at ateister ikke tror på en bagvedliggende, højere magt. Altså en transcendental magt, som man gør i religion. Derfor kan de stadig have ritualer, som skal markere vigtige overgange i livet, ligesom forskellige højtider fejres, men i en sekulær udgave. De fejrer garanteret jul, holder påskefrokoster og så videre, men uden at de refererer til kristendommen eller til religion som begrundelse,« siger Marianne Fibiger.

Og lige præcis det med, at Anders Stjernholm skulle være lige så kristen som kristne, fordi han fejrer jul, giver han ikke meget for. På anledning af Marianne Fibiger spørger Berlingskes udsendte derfor Anders Stjernholm: Fejrer du jul?

»Ja, helt vildt. Jeg holder jul, fordi det er kamphyggeligt, og så lyder jeg måske hyklerisk.«

Så ved jeg jo godt, at du vil svare, at julen var noget andet på et andet tidspunkt og ikke kun handler om kristendom ...

»Ja. De sidste tusinder af år har man fejret, at sæsonerne er et hjul, der snurrer. Og i Danmark har man holdt ved det navn, »jul«, og jeg er glad for, vi ikke har kaldt det Kristus Messe, ligesom »christmas« i USA. Vi har altid fejret ting; hvis der blev født et nyt barn, har vi fejret nyt liv og så videre.«

Hvad gør du, når et nyt barn bliver født?

»Jeg highfiver mine venner og siger godt klaret.«

Hvad så når barnet skal have et navn?

»Så giver vi det et navn.«

Er der en fest?

»Ja, okay, hvis jeg får et barn, vil der være en lille fejring, for det vil mine forældre rigtigt gerne.«

Okay. Altså, jeg tror også godt, du ved, at jeg vil sige, der er mange ligheder mellem ritualerne ateisme og religion imellem.

»Så hvis jeg får et lille barn og fejrer det, så gør jeg præcis som nazisterne gjorde, så derfor er jeg nazist. Kan du se, hvad jeg mener?,« siger Anders Stjernholm og tilføjer:

»Den store forskel er, at vi ikke tror på en magt, som skal diktere, at vi skal leve i synd og skam, og det er jo det, som mange religioner gør. Fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert. Vi tror på, at mennesker selv skal afgøre, hvad der er rigtigt og forkert gennem den løbende drøftelse og udvikling af etik og moral. Vi har ikke brug for en eller anden fantasifigur til at belære os, og jeg mener ikke, at vi skal betale afsindigt mange penge til en institution, som lige så godt kan være opspind. Derfor synes jeg ikke, det skal dikteres, at vi er et kristent land. Jeg synes, vi skal holde religion væk fra staten,« siger Anders Stjernholm.

Når kirkeminister Mette Bock bliver spurgt, hvorfor det netop er nu, hvor folkekirken igen i år har et faldende antal medlemmer, at man for anden gang i træk skriver kristendommen ind i regeringsgrundlaget, svarer hun:

»Jeg kan i min kikkert slet ikke se nogen som helst udsigt til, at folkekirken ikke skulle være der om hverken ti, 20 eller 30 år«

Også i det omfang som vi ser nu?

»Det er det dejlige ved at leve i et frit land som Danmark. Folk må jo selv afgøre, om de vil være med eller ej. Det står enhver frit for, og sådan skal det også være. Der er ingen, der skal ekskluderes eller tvinges. Men så længe vi kan konstatere, at det er 76,9 procent af danskerne, der er medlem af folkekirken, så er det jo et massivt flertal af os, der vil den. Men der er også andre, og de har lov til at udleve deres tro, som de vil. Det er en grundlovssikret ret,« siger Mette Bock.

Tilbage sidder Anders Stjernholm i Guds hus, for her har han lov at være, selv om han ikke tror på Gud. I Ateistisk Selskab skal man være ateist eller areligiøs for at være med i hulen.