Vi ser normalt kampen for homoseksuelles rettigheder som en lang succeshistorie, hvor homoseksuelle langsomt fik flere rettigheder og til sidst blev accepteret som fuldgyldige borgere. Historikeren Niels Nyegaard punkterer delvist den historie i sin bog »Den store homoskandale«. Hans bog indgår i Aarhus Universitetsforlags serie med 100 bøger på 100 sider til 100 kroner pr. bog. Serien har til formål at formidle væsentlige historier fra danmarkshistorien på en let tilgængelig måde.

Niels Nyegaard mener ikke, at homoseksuelles vej til ligestilling var en lige vej fra 1800-tallet til nu. Der var til tider tale om alvorlige tilbageslag. I bogen fortæller han kort om synet på homoseksualitet fra de tidligste tider, hvor der var dødsstraf for sex mellem mænd, men straffen blev ikke eksekveret. Sex mellem kvinder tog man sig ikke af, for ingen »mistænkte« de uskyldige kvinder for den slags.

»Storbyens allerlaveste kryb«

Debatten om homoseksuelles rettigheder begyndte for alvor i 1906 med Den store Sædelighedssag, hvor et antal mænd i København blev tiltalt for homoseksuelle aktiviteter – de risikerede op til to års fængsel.

Sagen blev omfattende, og et stort antal mænd blev anholdt, og en del senere dømt. Den sociale fordømmelse var massiv, og et blad kaldte de homoseksuelle »storbyens allerlaveste kryb«.

Selvom journalisten og forfatteren Herman Bang ikke blev inddraget i sagen, langede forfatteren Johannes V. Jensen ud efter ham i Politiken og skrev, at det skulle være enhver mand tilladt at »sparke tænderne ind i hovedet på den slags sædelighedsforbryder, der kommer dig for nær«.

Der var en bred debat om, hvorvidt mænd var født med »abnorme homoseksuelle anlæg«, eller det var noget tillært. Hvis det var medfødt, så føltes det urimeligt, at de skulle dømmes. Debatten kørte i et par årtier og resulterede i 1930 i en straffelov, der betød en afkriminalisering af sex mellem voksne over 18 år, såvel mænd som kvinder.

Men Nyegaard fremdrager en række mørke sider og tilbagegange for homoseksuelles forhold. Han skriver, at mange homoseksuelle mænd blev kastreret fra slutningen af 1920erne til godt ind i 1950erne. Det skete særlig i forbindelse med domme for sædelighedsforbrydelser. Han peger på, at straffeloven fra 1930 nok lettede situationen for mænd, men gjorde det sværere for kvinder, fordi de ikke tidligere var berørt af straffeloven, men nu blev det, og på grund af den høje aldersgrænse fik begrænset deres seksuelle udfoldelsesmulighed.

Nyegaard peger endvidere på, at Folketinget i maj 1961 indførte en straffelov, der betød, at »den, som ved betaling skaffede sig kønslig omgang til en anden person af samme køn, skulle straffes med bøde eller fængsel op til et år«. Loven var tænkt som et anslag mod homoseksuel prostitution. 79 mænd blev dømt, men i 1965 afskaffede man loven.
I 1970erne opstod nye militante bevægelser som Bøssernes Befrielsesfront og Lesbisk Bevægelse. Mange medlemmer, skriver Nyegaard, flyttede i kollektiver for at praktisere fri kærlighed og meget andet, som lå i tidsånden. En af sejrene i tiden var en beslutning fra 1973, hvor politiet tillod mænd at danse sammen på offentlige beværtninger, og i 1976 blev den seksuelle lavalder sat ned til 15 år.

Men så blev miljøet ramt af aids-sygdommen, som styrkede de negative følelser blandt befolkningen til homoseksuelle og medførte død og pessimisme i det homoseksuelle miljø. Alligevel gik det fremad, som beslutningen i 1989 om at acceptere registreret partnerskab var udtryk for.

Den gode kernefamilie

Nyegaard kommer ind på aktuelle problemstillinger som homoseksuelles familierettigheder, som forfatteren mener ikke er uproblematisk, fordi lovene bygger på »heteronormative præmisser og understøtter et heteroseksuelt normkompleks, hvor den monogame kernefamilie udgør den eneste gode livsform. Lidt groft kan man sige, at de nye rettigheder kun har gjort homoseksuelle inkluderende medborgere i det omfang, de har overtaget heteroseksuelles ideale livsform«, skriver Nyegaard.

Jo, men vi lever altså i et borgerligt samfund, hvor kernefamilien er basis for samfundsordenen. Man kan med ideale fordringer, som Nyegaard muligvis deler, forestille sig et normløst samfundssystem, men hvor længe tror han, at det holder?

Bogen har til slut en lidt kønsløs gennemgang af problemerne for homoseksuelle i muslimske miljøer og påstand om, at homoseksuelle stadig udsættes for had og chikane. Alt i alt er bogen et værdifuldt forsøg på at vise, at ingenting er prædestineret, og at man må kæmpe for rettighederne.

Forfatter: Niels Nyegaard Titel: »Den store homoskandale« Pris: 100 kroner Sider: 100 Forlag: Aarhus Universitetsforlag.