Hollandsk museum aflyser guldalderen

Selv om perioden fostrede store kunstnere som Rembrandt og Vermeer, er det forkert at tale om en guldalder, når velstanden byggede på tvangsarbejde og menneskehandel i kolonierne. Det mener et af Hollands største kunstmuseer, Mauritshuis, som nu helt har bandlyst ordet »guldalder«.

Vermeer
Johannes Vermeers ikoniske maleri »Pige med perleørering« - her beundret af den engelske prinsesse Kate - er et af de værker, der ikke længere må bære betegnelsen guldalder - i hvert fald ikke på det hollandske museum Mauritshuis i Haag.l Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL

Begrebet guldalder er for de fleste synonymt med en periode præget af økonomisk og ikke mindst kulturel opblomstring. Herhjemme kan vi glæde os over guldaldermalere som Wilhelm Marstrand, P.C. Skovgaard og Constantin Hansen, mens den hollandske guldalder har fostret verdensnavne som Rembrandt og Vermeer.

Men nu har et af Hollands mest betydningsfulde museer, Mauritshuis i Haag, besluttet helt at droppe ordet »guldalder«, skriver The Guardian.

Betegnelsen guldalder yder nemlig ikke retfærdighed til dem, der blev udnyttet og gjort til slaver i en tid, hvor Holland også var kolonimagt, mener museumsledelsen.

»De positive associationer, der følger med betegnelsen - som velstand, fred og uskyld - dækker ikke over den historiske virkelighed i perioden. Den ignorerer de mange negative sider af det 17. århundrede, såsom fattigdom, krig, tvangsarbejde og menneskehandel,« siger Tom van der Molen, der står for perioden på museet.

Mauritshuis er med sine 800 værker et af Hollands største kunstmuseer og huser flere nationalskatte, bl.a. Johannes Vermeers ikoniske maleri »Pige med perleørering«, også kendt som »Nordens Mona Lisa«, fra 1665.

Nu har har kulturinstitutionens permanente guldalderafdeling skiftet navn fra »Holland i guldalderen« til »Et samlet portræt af det 17. åhundrede«. Betegnelsen guldalder vil heller ikke blive brugt i fremtidige udstillinger, lyder det.

»Lær af dumhederne«

Den hollandske kolonitid har før givet anledning til heftig debat. I de senere år er gadenavne blevet ændret, og der er sat spørgsmålstegn ved relevansen af flere statuer, der hylder fortidens militære helte.

Sidste år fjernede Mauritshuis en statue af sin grundlægger, Johan Maurits van Nassau-Siegen, fra dens placering i museets forhal, fordi han havde finansieret byggeriet med midler, der stammede fra slaveri.

Det fik i den forbindelse premierminister Mark Rutte til at advare mod at »dømme en fjern fortid gennem nutidens øjne«.

Også andre politikere har kritiseret museets beslutning, bl.a. medlem af Underhuset Zohair el Yassini, der ifølge The Guardian finder det »kujonagtigt«, at man således forsøger at omskrive historien.

Den danske historiker og fhv. museumsinspektør på Frederiksborgmuseet Steffen Heiberg er enig i, at Holland i sine koloniår udviste en adfærd, vi i dag finder forkastelig. Men han mener ikke, at det giver mening at fjerne ordet guldalder, heller ikke herhjemme, selv om også den danske guldalder byggede på rigdomme fra kolonier og handelsstationer i flere verdensdele.

»Det er fuldstændig håbløst at begynde at moralisere over fortiden i en bedrevidende forstand. Vi kan i stedet prøve at lære af dumhederne,« siger han til TV 2.