Holger Dahl: Hvis man skænder et af Akademiets vigtigste symboler, så kan man da ikke forvente at blive inviteret på småkager hos rektor bagefter

Hvordan kan fortalerne for busteaktionen på Kunstakademiet forvente at blive hilst med kindkys og kakao inde på den institution, de vil føre krig mod? Sådan spørger Berlingskes kunst- og arkitekturanmelder Holger Dahl i denne kommentar.

»Det er på sin vis en uundgåelig konklusion. Når hverken ord eller stilhed slår til, træder volden til som den sidste radikale mulighed for menneskelig kontakt og forandring,« skriver Daniel Skipper Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Houborg/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I kølvandet af »buuuusteaktionen« og bortvisningen af den ansvarlige institutleder, er der for nylig på websitet IDOART.dk, blevet offentliggjort en støtteerklæring, som foreløbig er blevet underskrevet af mere end 800 mennesker, hvoraf de fleste i hvert fald i egen optik har noget med kunst at gøre. Støtteerklæringen, hvis forfatter er anonym (Den er altså ikke formuleret af IDOART.dk), er skrevet på samme kluntede måde som den erklæring, der ledsagede aktionen for et par uger siden. Der står bl.a.:

»Den 6. november, 2020 blev en video offentliggjort, hvor en buste af Frederik V bliver sunket i kanalen ved Nyhavn. Busten var en gipsafstøbning fra ca. 1950. Originalen er en portrætbuste af Frederik V, støbt i bronze ca. 1766 (originalmodel 1754). Bronzeskulpturen fra 1766 er fortsat mulig at se i Kuppelsalen på Charlottenborg, efter aftale med Akademirådet. I Akademirådets udtalelse fra d. 12. november, 2020, lyder det som om, at busten, der blev smidt i havnen, var den originale, et unikum, en buste af Saly: Det var det altså ikke, det var en kopi i gips.

(.....)

Vi støtter de studerende på kunstakademiet og anerkender kunstakademiet som en institution, der ikke er fri af kolonitidens aftryk, hvilket bl.a. kommer til udtryk i institutionens billedpolitik, der tilgodeser monumenter af den danske enevælde under kolonitiden. Vi anerkender, at dette skaber andre, mere smertefulde og utrygge erfaringsrum for racegjorte/BIPOC/minoritets-elever, og vi kræver derfor en ændring i forbindelse med denne ulighed.

Som kunstnere og kulturformidlere ønsker vi at handle solidarisk med de studerende på kunstakademiet i den fælles dekoloniserende kamp!«

Og ak, ak, ak. Hvis ikke det var så tragisk, ville det være morsomt. Først og fremmest sproget: Kære unge mennesker, busten blev hverken synket eller sunket – I kunne bruge »sænket«, men det er ikke præcist i forhold til det, man ser på videoen, så skriv bare smidt, kastet, kylet, væltet, drønet, verfet eller et af de mange andre rigtige ord, I kunne have brugt.

Men først og fremmest: Få dog en aftale med en dansklærer.

Det er en pine at læse jeres opstyltede og ubehjælpsomme skriverier. Man sidder konstant med følelsen af at iagttage et barn på en alt for stor cykel. Man ved, det går galt, og det gør det – igen og igen og igen. I skriver, at I »anerkender kunstakademiet som en institution, der ikke er fri af kolonitidens aftryk«. Hvad i alverden betyder den sætning? »Anerkende« er et positivt ladet ord, men det er vist ikke noget positivt, I mener. Og hvad mener I så? Igen – jeg kan kun anbefale noget hurtig sproghjælp.

»I vælger bevidst en aggressiv ikonografi, der med maskering af gerningsmændene og »hooding« af Frederik V-busten entydigt læner sig op ad for eksempel Islamisk Stats teatralske henrettelser.«


Værre er det, at selv hvis man ser bort fra det komiske sprog, er hele teksten latterlig i sin essens.

Når man går i gang med at udøve »magtkritik« og bruger bombastiske ord som »kamp«, så kan man da ikke samtidig kræve at være en del af den institution, man bekæmper? Når man laver en aktion, der anklager Akademiet for undertrykkelse, en aktion, der vandaliserer inventaret og skænder et af Akademiets vigtigste symboler, så kan man ikke forvente at blive inviteret på småkager hos rektor bagefter. Og hvis man forventer det, er man en sølle revolutionær. En støtteerklæring, der kræver institutlederen genansat, reducerer derfor aktionen til ligegyldig performance.

Aktionens bagmænd- og kvinder valgte bevidst en aggressiv ikonografi, der med maskering af gerningsmændene og »hooding« af Frederik V-busten entydigt lænede sig op ad for eksempel Islamisk Stats teatralske henrettelser. Det var altså en voldshandling dette her, måtte vi forstå. En henrettelse »in effigie«. Hvordan kan man så forvente at blive hilst med kindkys og kakao inde på den institution, man vil føre krig mod? Det er, som hvis Osama Bin Laden regnede med at blive inviteret til middag i Det Hvide Hus efter 9/11.

Støtteerklæringens pinlige og selvretfærdige krav om anerkendelse viser jo desværre endnu engang, at aktionen er lige så dårligt tænkt som den er beskrevet. Modstanden fra institutionen er da hele aktionens højdepunkt. Uden den giver  forestillingen overhovedet ingen mening. Erklæringen støtter et angreb på »magthaverne«. Hvis vi nu accepterer den præmis, så må de aktionerende naturligvis forvente en modstand. Hvis magthaverne klapper, når nogen vil vælte dem, (og hvis de anonyme billedkunstnere angler efter deres ros), så er det hele bare teater, og aktionen tom i anden potens.

Det, jeg tror, underskriftindsamlingen viser, er, at det aktionerende miljø, dette tankegods udgår fra, har været vant til at være magthaverne. På samme måde som børn er konger og dronninger i deres eget univers. Miljøet har været vant til, at de voksne klappede ad deres sjove små oprør og roste dem for de pudsige grænseoverskridelser, de kunne finde på.

Og nu gik den altså ikke længere. Og det er godt. Sig nej til støtten kære anonyme billedkunstnere. Tag en tudekiks og kom videre uden for det dumme Akademi. Lad være med at kræve, at hele verden indretter sig efter jeres bizarre optik, så vil I blive meget gladere mennesker og måske bedre billedkunstnere. (Det med skrivning skal I nok holde jer fra).

 

(Denne artikel er redigeret 1/12 kl 17:00 efter en henvendelse fra IDOART.dk)