Hold øje med dit barn

I en skoleklasse med 25 elever vil der sidde mellem en og tre elever, der mistrives, viser undersøgelse. Måske tror du, at dit barn har det godt, men ved du egentlig, hvad du skal holde øje med?

Det første, man skal holde øje med er, om barnet har kammerater. Det er et vigtigt parameter for om det trives. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

Vil Signe ikke i skole om morgenen? Er hun ked af det og har ondt i maven? Har hun aldrig veninder på besøg, og sidder hun altid alene hjemme foran computeren? Det kan alt sammen være tegn på, at noget ikke er helt, som det skal være.

»De sociale relationer er af stor betydning for børn i skolealderen. Det er som regel kammeraterne, barnet glæder sig til at se i skolen og dem, de snakker om. Ikke matematiktimen. Så hvis man skal holde øje med, om barnet trives, skal man først og fremmest se på, hvordan det går med kammeraterne,« siger Bente Jensen, der er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og blandt andet har forsket i skolebørns sundhed og trivsel.

Venskaberne er vigtige for barnet, fordi det giver en følelse af at høre til et sted. Samhørigheden gør, at barnet føler sig i stand til at klare udfordringerne i skolen og i fritiden. Er barnet glad og tilfreds og trives socialt, øges indlæringsevnen.

»Hvis venskaberne skal fungere optimalt, må barnets selvværd og kompetencer styrkes. Det er mindst lige så vigtigt, at barnet har et højt selvværd og føler sig anerkendt for sine evner som det er at klare det rent faglige. Selvværd, venskaber og kompetencer er flettet sammen sådan, at hvis man ændrer det ene, påvirker det automatisk de andre,« siger Bente Jensen.

Det vigtigste, man som forældre kan gøre, er ifølge Bente Jensen at sørge for at få en ordentlig samtale i gang med barnet i hverdagen.

»Få en ordentlig indsigt i barnets liv. Tal med barnet og vær nærværende. Selv om mange forældre i dag har travlt, ændrer det ikke ved barnets behov for, at der er nogle voksne, der er tæt på barnet. Nogen, der kan læse barnets signaler, høre på eventuelle problemer og tage dem alvorligt,« siger Bente Jensen

En måde at styrke barnets selvværd på, kan være ved at få nogle gode oplevelser sammen. Tag på fisketur eller gå til sport sammen. Lav noget, der interesserer barnet.

»De gode oplevelser er med til at muntre barnet op, og smitter af på barnets selvopfattelse,« siger Bente Jensen.

Trives barnet ikke fagligt i skolen, er lærere og forældre ifølge Bente Jensen forpligtet til at stimulere barnet. Barnet føler måske, at det er så uoverskueligt, når abcen driller, at hun ikke vil i skole, fordi hun er bange for at være »hende den dumme, der ikke kan læse«. Hvis barnet for eksempel har svært ved at læse, kan en løsning være, at forældrene læser for barnet og taler sammen om indholdet. Hvis det er computeren, der trækker mere, så snak om barnets interesse for computere.

»Det vigtigste er at arbejde aktivt med at forstå og skabe fortællinger. Det er altså ikke nok blot at repetere, hvad der står i bøgerne. Man er som forælder nødt til at skabe oplevelser og bruge sproget meget,« siger Bente Jensen.

For børn, der ikke trives, er det alfa og omega, at forældrene lytter til dem, så de har nogen at gå til, når livet er surt, men også når der er gode oplevelser. I en undersøgelse fra 2002 om børns sundhed og sårbarhed, foretaget af Bente Jensen, viser det sig, at når forældre ikke er opmærksomme på børnenes problemer, forstærkes barnets mistrivsel.

»Det er et kæmpe problem, hvis forældrene lukker af, enten fordi de har travlt i hverdagen, eller fordi de ikke er vant til at udtrykke deres følelser. Børnene bliver ladt i stikken, og de sidder alene med det. Hvis de i forvejen føler sig uden for i skolen, er det også forbundet med en følelse af ensomhed. I den forbindelse nytter det ikke, at forældrene tænker »det går nok over« og så vender hovedet den anden vej. Børnene skal tages alvorligt, når de siger, der er noget, der halter,« opfordrer Bente Jensen.

Undersøgelsen viser tillige, at der i en typisk dansk skoleklasse med 25 elever vil sidde en til tre elever, der mistrives. Elever, der står uden for fælleskabet og ingen venner har, og dårligt kan følge med i undervisnignen. De har opgivet at prøve, for det kan alligevel ikke lade sig gøre at vende situationen.

Ligesom Bente Jensen ser lærer Thilde Nordly også de sociale relationer som den største indikator på, om barnet trives.

»Hvis barnet ikke har legekammerater skal man bekymre sig. Nogle børn siger måske »ej, men jeg har heller ikke lyst til at lege«, men det har de jo. Det er vigtigt også at opleve sine klassekammerater derhjemme, for så har man nogen at gå til henne i skolen. Det er kæmpekvalitet i et barneliv at have legekammerater. Det betyder alt,« siger Thilde Nordly, der er lærer på Christianshavns Skole i København.

Derfor har hun også bedt forældrene om at sørge for at lave legeaftaler for børnene. Så længe barnet er lille, kan forældrene lave aftalerne, men når sønnen eller datteren bliver ældre og vil bestemme selv, må man finde andre andre måder at få dem ud blandt jævnaldrende. Er sønnen inter- esseret i fodbold, vil han måske synes om, at man tager en kammerat med til fodboldkamp i Parken.

Thilde Nordly har oplevet, hvordan kliker og gruppedannelser har skadet børnenes trivsel. Hun har derfor indført en række regler for at komme den dårlige stemning til livs. Det er f.eks. ikke i orden at sige nej, hvis der kommer en kammerat og spørger, om hun må være med i legen.

»Det værste for børnene er at blive holdt uden for. Men nu ved børnene, at når de kommer i skole, så har de altid en at lege med,« siger Thilde Nordly.

Men reglen om, at man ikke må sige nej, har også været en udfordring for både lærer og elever. Der skal somme tider tænkes kreativt, når en tomandsleg skal laves om til en tremandsleg. Det ligger heller ikke i tidens toneklang, at man bekymrer sig om gruppen frem for sit eget barn, og Thilde Nordly kan sagtens forstå, at forældre måske kan være skeptiske over for hendes »ingen-nej politik«.

»Der er jo ingen forældre, der ønsker at se deres børn kede af det. Men det her virker altså, og det kan forældrene godt se,« siger Thilde Nordly.

Når børnene så er hjemme igen, må de være lige så private, de vil.

»Jeg har en klar holdning til, at hvis man har brug for at sidde og flette tæer med en ven, må man invitere den ven med hjem. Man kan ikke være bekendt at lukke sig selv sammen henne i skolen. Hvis man vil være så privat, må man gøre det derhjemme,« mener Thilde Nordly.

I det daglige arbejde som klasselærer går Thilde Nordly meget »føle-agtigt« til værks, og bruger meget tid på at snakke med eleverne om, hvordan de har det. Alting foregår i gruppen, så alle ved, hvordan de andre har det i skolen. Det er de konkrete episoder børnene imellem, der bliver drøftet i plenum. Er det problemer af privat karakter, ordnes det privat uden for klassens tid. Hvis et barn er blevet drillet i frikvarteret kan Thilde Nordly spørge klassen »Hvordan har et barn det, når kammeraterne driller?« eller »Hvordan kan man se, hvis et barn ikke synes, det er sjovt, når kammeraterne driller?« Det ved børnene, og de vil gerne svare. Alle implicerede i en konflikt får lov til at fortælle om det, de har oplevet uden at tale grimt om andre og bruge skældsord. Så tager Thilde Nordly hul på spørgsmålet: »Hvad kunne man så have gjort i stedet?« og alle har lov at byde ind.

»De skal lære at udtrykke, hvad de mener og mærke, hvad de føler, så vi kan undgå, at der sidder en elev og har det dårligt. En dreng lærer måske at sige fra over for klassens stærke dreng, der presser de andre til at mobbe. Pigerne har til gengæld brug for at lære, hvordan man siger nej på den rigtige måde,« fortæller Thilde Nordly.

Pigen skal lære, at hvis hun mener nej, skal hun sige det med fast stemme uden at grine og samtidig kigge den anden i øjnene, så han eller hun kan se, at hun faktisk mener det. Det gør dem ifølge Thilde Nordly også bedre til at begå sig i samfundet.

»Samtidig med, at de lærer at opføre sig pænt over for de andre elever, lærer de at begå sig over for voksne mennesker, så de ikke har problemer med at tale med voksne.«