Hjemmegående mor: »Vi har valgt vuggestuen fra«

Celeste Kosak har valgt at være hjemmegående mor. Hun håber, det både vil være til glæde for hendes børn og sig selv, selvom det kræver nogle ofre.

Arkivfoto - har ikke noget med artiklen med Celeste Kosak at gøre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker

Hvorfor traf I beslutningen om at passe børnene hjemme?

Både min mand og jeg er de ældste i en stor søskendeflok. I vores opvækst var familien det vigtigste, og børnene var i fokus, så mavefornemmelsen har altid peget i den retning. Jeg er ikke anti-institution, mine brødre har for eksempel gået i skovbørnehave og elsket det.

Men helt egoistisk vil jeg gerne være den, der trøster, oplever de første skridt og hører de første ord. Jeg vil gerne selv tage mine børn med ud i verden og opleve den gennem deres øjne. Vi tror på, det giver en rolig og tryg start på livet.

Hvad frygtede du ved livet som hjemmegående?

At vinke farvel til job og kolleger gjorde mig bange og usikker. I mange år var min titel en stor del af mig, så det tog nogen tid at frigøre mig fra den og finde en ny måde at definere mig selv på.

I starten frygtede jeg også ensomhed og at ende med at sidde i sofaen, glo ind i væggen og end ikke på tredjedagen gide tage et bad. Sådan endte det heldigvis ikke.

Brug for andre hjemmegående

Hvordan holder du dig selv i gang?

I starten var det svært at etablere en rytme, der passede både Amélie og mig. Vi har både tonset rundt til alt for mange ting og haft dage med stikket trukket ud, hvor hun gik i cirkler om sig selv af kedsomhed.

Det handler om at finde balancen. Jeg er enormt social og udadvendt og har brug for mennesker omkring mig.

Derfor har vi faste aftaler med andre hjemmepassere hver uge, så mine børn knytter venskaber til andre, og jeg tankes op af samværet med voksne.

Hvad er den største ulempe?

Min mands indkomst er det eneste, vi har, så selv om jeg drømmer om hus, have, to biler og masser af rejser, må vi give afkald på det lige nu.

Jeg bruger tid på at jagte gode tilbud, planlægge indkøb og købe forud af for eksempel vintertøj og sko, når der er store rabatter.

Det koster også noget i parforholdet, at min mand nogle gange er nødt til at arbejde ekstra, fordi der kun er ham til at finansiere vores familieliv.

Lyt ikke til andre

Hvad har dit valg lært dig?

Min mavefornemmelse har altid sagt mig, at dette var det rette. Det har været rart at blive bekræftet i, at det var rigtigt at lytte til mig selv.

Det er også mit bedste råd til andre: Lad være med at rette dig efter, hvad samfundet, din mor eller mødregruppen mener. Vi er alle forskellige, så egentlig skal man bare turde gå efter det, der passer bedst til ens eget familieliv.

Læs også: 10 ting dit barn lærer af at gå i børnehave
Læs også: Trives dit barn i institutionen?
Læs også: Debat: Karrieremor eller hjemmegående - hvad er lykken?

Artiklen er oprindeligt bragt i Vores børn