Hjem til jul - afsnit 7

- For satan da! Andton fik et ordentlig herp, da han med gløderne fygende om fjerdragten kortsluttede kablerne på den gamle Honda Civic og rutineret fik motoren til at spinde. - Stur, stur tryllekunstner, helt uden nøgler, grinede han for sig selv. Af de fire biler på den mørke, mennesketomme parkeringsplads havde han valgt Hondaen. Tonede ruder og brede fælge. Det var lige ham.

Foto: Tegning: Claus Bigum

Han vrikkede måsen ind på førersædet og begyndte hjemmevant at rode en bunke cd’er igennem. ”Absolute Julehits”. For tidligt til det fis. ”Rap Attack”. Respekt!

Ind med discen og sømmet i bund. Væk fra det fisefornemme whiskybælte og ud til hjemmedrengene på Vestegnen. Gad vide, hvad de vil sige til Hondaen? Den trak godt – der var helt klart pillet ved motoren.

Andton tænkte på, hvordan han skulle tackle Svinet. De havde en fælles historie, der gik tilbage til syvende klasse på Vridsløselille Skole. De havde delt kærester, klamydia og coke dengang, det gik vildest for sig. De var vel det, man kalder venner. Men Svinet skyldte ham en plov, og den ville han sgu have igen.

Da han nærmede sig Albertslund, sænkede han farten, rullede vinduerne lidt ned og skruede op for musikken. Old school rap fra dengang, han lige havde fået dun på. Han rappede med:

- Rats in the front room, roaches in the back. Junkies in the alley with a baseball bat. I tried to get away, but I couldn’t get far. Cause the man with the tow-truck repossessed my car.

Han kunne teksten udenad, og den gav stadig mening her 25 år efter, at han breakede med de andre inde foran Burger King på Strøget.

- Don’t push me, cause I’m close to the eeeeeeedge. I’m trying not to lose my head. Uh-huh-huh-huh-huh. It’s like a jungle sometimes, it makes me wonder. How I keep from going under.

Yes sir! Det sitrede i rattet, så højt rungede bassen ud af højttalerne – Cerwin-Vega 12” Subwoofer. 3 kilo sættet. Han havde selv set på dem ude i t-hansen. Så kører det for dig. Og det kørte for Andton. Han lænede sig forover og rodede i handskerummet. Fandt en pakke smøger og førte hele pakken til næbbet. Da han trak den tilbage, sad en enkelt smøg perfekt plantet i mundvigen. Han fik ild på den med den Zippo, han altid bar i inderlommen på sin dunjakke.

- Det er andengaleme løgn!

Han kunne ikke snuppe mentol.

- Hvordan kan man have så god musiksmag og så ryge de her skide After Eight-stænger? vrissede han. ´

Han kastede smøgen ud af vinduet. Desværre ramte han kanten, og det glødende søm faldt ned i skødet på ham i samme øjeblik, han svingede op foran Albertslundcentret. Så er en Grøn Look 100 altså lang!

- For heeeelvede da!

Andton børstede febrilsk gløderne væk, blot for at erfare at de i stedet blussede op af alt ilten fra hans vilde armbevægelser. En af gløderne fik fat i dunjakken, og så gik det stærkt. De første flammer var ikke så store, men dog store nok til, at han i et splitsekund så sit orange oplyste andsigt spejle sig i forruden. Han tænkte på Kurt Russell i ”Backdraft”, som han havde set igen og igen på Svinets 42 tommers fladskærm. Hvad ville Kurt gøre i den her situation?

Han traf en rap beslutning. Motoren kørte stadig, da Andton sprang ud af bilen og begyndte at rulle sig rundt på fliserne, mens han bankede løs på jakken for at stoppe ilden.

Han vidste efterhånden ikke, hvor jakkens dun endte, og hans egne begyndte. Der bredte sig en duft, som mange ville betegne som liflig, men som, trods flammerne, fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på Andton: Andesteg.

Der var kun ét at gøre. Han kom på benene igen og satte i løb over mod springvandet. Det lød, som når man skyller en glohed stegepande af, da han landede i baljen. Der gik et par sekunder, før Andton kom til sig selv igen. Så hørte han et tilsyneladende endeløst latterbrøl:

- Hva’ Sørensen, er det ikke en lille rapand, vi har fået i Albertslund eget gadekær? Hvor hyg-ge-ligt!

Svinet slog sit hvinende grisehyl af en latter op, og slænget fulgte trop - Ali, Nik, Leslie, Jeanett, Desirée og Pia F.

Leslie brækkede et stykke af sin pita kebab og kastede det over til Andton.

- Er det ikke noget med, at man skal huske og fodre ænderne? grinede han.

Snart regnede det med pita, kinakål og tyndtskåret lammekød. Andton rejste sig og børstede madresterne af sin sodede jakke.

- Meget morsomt, men har I set den slæde, jeg har scoret? sagde han og pegede over på Hondaen, der stod med åben dør, motoren gående og noget høj old school-rap, der pludselig ikke lød så fedt længere.

De nåede lige at se et underligt skær indefra kabinen. Så lød der et øresønderrivende brag, og Hondaen var forvandlet til et brølende flammehav.

- Så er vi dem, der er skredet, hørte Andton sig selv sige og tænkte ved sig selv, at det var anden gang på en uge, han havde sagt lige netop de ord.

Det føltes lidt i overkanten…

Citat-konkurrence

Der er ingen låger at åbne i Berlingskes julekalender, men hvert afsnit rummer et skjult citat – på engelsk, på dansk, oversat eller »undersat«.

Kan du gætte det citat, vi tænker på (hvad er citatet, og hvor stammer det fra?), så send dit svar til m-s@berlingske.dk samt dit navn og din adresse – så ved vi nemlig, hvor vi skal sende præmien hen, hvis du bliver dagens heldige vinder.

Fra 5. til 9. december er præmien 50 ml eau de parfum af den ny KenzoAmour til en værdi af 495 kr.

De næste fem vindere offentliggøres 10. december.