Hjem til jul - afsnit 10

Andton og Svinet gik ned mod Øresund og kunne snart se, at Elge havde tændt bål. Andton fik alvorlige tics, men nærmede sig alligevel flammerne. Det var mørkt, men så vidt han kunne se, var det en smøg, Elge skoddede i græsset, eller måske var det en cigar? Så begyndte han at snitte i en gren, så spånerne fløj om ørerne på ham. Apropos ører. Der stak noget hvidt ud af Elges ører. Og han sad og stampede så underligt.

Andton nærmede sig forsigtigt. Nåeh, okay. Det var bare en iPod. Andton åndede lettet op og gik med raske skridt hen til Elge og tog den ene øretelefon ud.

”HEJ-HEJ, GAMLE JAS!”

Det næste, han kunne huske, var, at Elge og Svinet stod bøjet over ham og viftede med hver sin sektion af en gammel Berlingske Tidende. Elge med Rejseliv, Svinet med Indland.

”Hvad skete der?”

”Du må aldrig forskrække mig sådan igen,” hørte han Elge sige, mens han pegede på sin klov.

”Så tror da fanden, det runger sådan i kraniet på mig. Runger? Hey, vi skal til Rungsted!”

”Tag den nu med ro, makker. Du virker edderspændt. Eller i hvert fald noget andspændt. Eller andstrengt. Men mangler vi ikke ligesom noget,” sagde Elge og nikkede over mod Svinet.

Andton kom op på albuerne og introducerede det bedste, han havde lært.

”Elge, Svinet. Svinet, Elge.”

Elge nikkede, men sagde ikke noget. Svinet stod og trippede lidt.

”Svinet er min gamle homie. Vi har kendt hinanden, siden vi var børn,” prøvede Andton.

Elge satte sig. Kiggede ud over Øresund og snittede videre med blikket indstillet på uendeligt. Andton tav et øjeblik og sagde så:

”Men du taler måske ikke med grise, eller hvad?”

Elge holdt grenen op foran sig som en riffel, kneb det ene øje lidt i og mærkede på spidsen, der var som en syl.

”Jeg kan lide svin,” startede han og smilte uudgrundeligt. ”Hunde ser op til os. Katte ser ned på os. Svin behandler os som ligeværdige.”

Andton kiggede på Svinet og trak på skuldrene, mens han hævede øjenbrynene.

”Okay,” sagde Andton til Elge med ekstra tryk på ”kay”. Elge var sgu lidt sær her til aften, syntes han.

Elge borede grenen ned i græsset ved siden af bålet. På den anden side af bålet stod en gren magen til. Det lignede to slangebøsser. Andton kløede sig på hagen.

”Hmmm, hvad har du gang i, Elge? Spyt ud.”

”Slå jer ned.”

Elge fandt en lille blikspand frem fra sin rødternede byld og hældte noget op i den, så det smældede i bunden. Så fiskede han en proptrækker op af lommen, trak en flaske rødvin op og hældte den i spanden. Tog endnu en gren og førte gennem spandens håndtag og hang spanden over bålet. Snart bredte sig en duft i natten.

”Fedt! Jeg elsker glögg,” sagde Andton.

”Men du ehh, Elge. Jeg ville faktisk snakke med dig om noget vigtigt. Mig og Svinet skal ud og besøge en veninde - i Rungsted som sagt - og vi tænkte på, om ikke du ville med.”

”Haaa-haaa-haaaa-haaaaa,” svarede Elge med et skævt smil og pegede på Andton for at vise, at han udmærket havde fanget den.

”Øh… ha-ha,” kom det lettere undrende fra Andton.

”Nu tager vi den lige lidt med ro. Der er ikke noget, der er så meget af som tid, som kineserne siger,” sagde Elge og rodede atter i sin byld.

”Men jeg er da helt klar på at besøge jeres ”veninde”. Det vil jeg da faktisk glæde mig rigtig meget til. Jeg troede sådan set aldrig, at I ville spørge. Haaa-haaa-haaaa,” grinede han og pegede på den der mærkelige måde igen.

”Øh, nå. Jamen, godt så,” sagde Andton.

Elge fløjtede muntert. Det var en hel anden elg end den reserverede svensker, de havde mødt for et øjeblik siden.

Elge tog en gennemsigtig plasticpose op fra bylden og viftede med den. Andton havde ikke set så meget pot på en gang, siden han selv dealede for snart fem år siden.

”Du er fuld af overraskelser, Har du røget meget af det i aften, min svenske ven?”

”Ven? Det er nye toner. Er det nu, vi skal være venner og blande blod og al det der…,” grinede Elge og lod, som om han kørte dræsine igen.

Andton rødmede.

Så tog Elge en lighter frem og ristede tobakken fra en cigaret på et stykke sølvpapir. Nulrede de tørre grønne blade fra posen og blandede dem med tobakken. Blandingen endte i et to stykker cigaretpapir, der var sat sammen til dobbelt størrelse og smukt rullet som en trompet. Andton var målløs.

”Glögg og ganja. Så bliver det ikke mere julet. Det er en svensk specialitet,” sagde Elge og tændte kalapøjseren.

Han tog et ordentlig hvæs og lod to tykke røgstråler ud gennem mulens gevaldige næsebor. Han bød Svinet.

”Nej tak, jeg springer over. Jeg får noia. Jeg nøjes bare med glöggen. Den smager rigtig godt,” forsikrede Svin-Erik lidt usikkert.

”Helt okay. Andton?”

”Lige et øjeblik.”

Andton tog forsigtigt den svedne dunjakke af og lagde den lidt væk, inden han akavet tog imod jointet.

”Har du det varmt?” spurgte Elge.

”Nej, jeg havde et uheld. Det er en lang historie. Den kan du få senere.”

Sådan sad de lidt og kiggede på den stjerneklare himmel og de blinkende lys fra Sverige. Røg og drak og talte om, hvad stjernebillederne hedder på dansk, og hvad de hedder på svensk. Hvorfor der mon ikke findes stjernebilleder, der hed Elgen eller Anden. ”Eller Store Gris og Lille Gris,” sagde Svinet. Det fik de grineflip over. Svinet var begyndt at ryge med. Han havde været usikker på Elge i starten, men kunne mærke, at han var cool nok. Andton vred de tre sidste glas glögg ud af spanden. Til sidst kunne Elge ikke vente længere:

”Nå, hvad har du gjort af hende?”

”Hvad? Hvem?”

”Lad nu være at spille dum. Nora. Hvor er hun? Kommer hun herned, eller skal vi ud til det der Rungsted efter hende?”

”Hold da kæft, Elge. Jeg skulle lige til at spørge dig om det samme… Jeg troede, DU var sammen med Nora. Jeg har ikke set hende, siden vi var på vej ud til Dyrehaven alle sammen. Hun gik tilbage efter dig, da du gik ind i den der have. Siden har jeg ikke set hende. Jeg sværger.”

Elge tav og sank en klump. Han var helt bleg. Øjenkrogene var fugtige.

”Andton. Svinet. Ved I, hvem vi er nu?” sagde han næste uhørligt.

”Nej, hvem?” lød det unisont.

”Vi er dem, der er skredet.”

Citat-konkurrence

Der er ingen låger at åbne i Berlingskes julekalender, men hvert afsnit rummer et skjult citat – på engelsk, på dansk, oversat eller »undersat«.

Kan du gætte det citat, vi tænker på (hvad er citatet, og hvor stammer det fra?), så send ved hjælp af boksen herunder. Husk at angive navn og adresse – så ved vi nemlig, hvor vi skal sende præmien hen, hvis du bliver dagens heldige vinder.

Fra 5. til 9. december er præmien 50 ml eau de parfum af den ny KenzoAmour til en værdi af 495 kr.

De næste fem vindere offentliggøres 10. december her på sitet.