Historisk sneaker bliver hip

Tre unge designere tager et 1980er-par af verdens bedste sneakers med ind i modeverdenen.

Foto: Scapix

Det var med andægtig respekt, jeg efter en træningsaften i FIF (Frederiksberg Indrætsforening) i 1978 stirrede på trænerens sko under bænken. New Balance hed de, og lignede ikke de Adidas og Puma, jeg var vant til. De var slidte, og de signalerede seriøs hundredmeter-nørd med skrækindjagende løbepensum og ambitioner. Ikke noget modegejl eller indendørs fodboldstævne her. Det var først fem-ti år senere, at løbesko gik hen og blev en af ungdomskulturens pejlemærker og identitetsskabende accessory med millionbudgetter, designere og modehuse i ryggen.

Nu, næsten 30 år efter mit første og hidtil eneste møde med et par New Balance, ligger der pludselig billeder af sko fra det 100 år gamle amerikanske firma på mit skrivebord. Skoene, jeg aldrig har taget til mig, fordi jeg ikke var god nok på tartanbanen, og fordi jeg på forunderlig vis har formået at befinde mig langt væk fra forkanten, hvad cool sneakers angår. Med undtagelse af et par Adidas Gazelle Vintage fra forrige år. Man er vel stokkonservativ.

New Balance er hoppet med på fashion-vognen. Hvis man spørger dem selv, så er det sket uden at gå på kompromis med firmaets tradition for kvalitet og pasform, der gennem årene har gjort firmaets sko til kultsko både på gaden og på stadion.

Det er et par sneakers (dem, folk har på til hverdag), de tre danske designfyre bag tøjmærket Wood Wood har valgt og fået lov til at redesigne. New Balance 670 hedder den og er oprindelig fra midt-80erne. Kult skal det åbenbart være, så den begrænsede kollektion bliver kun på 96 styk. Salget startede 1. december – var der noget, du gik glip af?

Karl-Oskar Olsen, Magnus Carstensen og Brian SS Jensen har kastet deres retrokærlighed på en letvægtsmodel til mellemdistanceløbere. 670eren er oprindelig produceret mellem 1985 og 1986 og allerede relanceret én gang i forbindelse med firmaets 100 års-jubilæum. Den ny sko er ingen revolution med mikrofibre, båthorn og GPS. Den er lavet af materialer, som den ene af firmaets fabrikker, i den lille Nordengelske by, Flimby, allerede har på hylderne, og læderet er fra europæiske garverier. Kun nye farver på skoen viser, at der tale om et produkt anno 2007.

Det er ikke et hvilket som helst skofirma, de unge designere har kastet sig over.

Det er nøjagtig 101 år siden, at den 33-årige engelske immigrant, William J. Riley begyndte at lave ortopædiske sko i Boston og fodtøj til politifolk, tjenere, butiksansatte og andre, der står op det meste af dagen. I 1938 laver Riley sine første løbesko for en lokal løbeklub. De er lavet af kænguruskind, og snart syer han også baseball-, basket-, tennis- og boksesko. Firmaets atletik-profil tegner sig i horisonten. I 1960 lancerer firmaet verdens første løbesko, med forskellig bredde, for at imødekomme mange sportsfolks specielle ønsker. Navnet på den epokegørende og snart meget populære løbesko leder tanken hen på automobilbranchen: Trackster.

I 1961 bliver direktør Kenneth Cooper, også kaldet »the Father of Aerobics,« den første, der gennemfører et maratonløb i et par New Balance-sko. 11 år efter, i 1972, køber Jim Davis firmaet. Han bliver New Balance’ fremtidssikring. Fra at være seks mennesker i en kælder i Boston, der producerer 30 sko om dagen, begynder han at udvikle firmaet ved at bruge det meste af sin tid på at lytte til sportsfolks ønsker og drømme om den perfekte løbesko. Han bruger hverken tid eller penge på markedsføring. Firmaet må allerede dengang have haft en speciel og tiltrækkende atmosfære. I begyndelsen af 2000 var 30 procent af de oprindelige ansatte stadig på firmaets lønningsliste.

I midten af 1970erne er der i atletikkredse efterhånden ingen tvivl om, hvilke sko, man bør have. I 1976 bliver to af New Balance’ skomodeller kåret som verdens bedste løbesko af magasinet »Runners’ World«, hvilket yderligere placerer firmaet forrest i første heat af moderne løbesko-design.

På grænsen til løbeskoenes gyldne æra, og indførelsen af begrebet »snea­kers« til hverdagsbrug sælger New Balance for 100 millioner dollars sko i 1978. Det er, ifølge firmaet, en tusindedobling på otte år, men stadig ikke meget i forhold til de største mærker i den eksploderende industri. Konkurrenterne investerer millioner i markedsføring og tv-reklamer, mens New Balance vælger at bruge tiden og pengene på udvikling af sine produkter. I 1990erne lever firmaet efter sin egen filosofi, der også bliver slogan’et udadtil: »Endorsed by No One«. (Ikke godkendt af nogen, red.) Man fokuserer på reklame blandt græsrødderne ud fra devisen: Et overlegent produkt sælger sig selv bedre end nok så mange berømte sportsstjerner.

I 2002 bliver New Balance for tredie år i træk af forbruger-forskerne i Brand Keys, kåret som løbeskofirmaet med den største kundeloyalitet.

Så det er lidt af en rygsæk af tradition og seriøsitet, drengene fra Wood Wood har valgt at tage som partner. Wood Wood har tidligere samarbejdet med mærker som Nike, Adidas, Fred Perry, Penfield og Maharishi, hvor designernes personlige forkærlighed har bestemt valget af produkt, der skulle re-designes eller have et æstetisk los bagi. Således også denne gang.

»Vi valgte at samarbejde med New Balance, fordi vi gerne vil give vores kunder noget specielt, og fordi vi personligt kan lide firmaets sko,« forklarer Brian SS Jensen kort.

Personligt og eksklusivt kan det ikke undgå at blive, når designerne slår dørene op i butikken i Krystalgade og i Colette i Paris, der har fået lov til at sælge hele 12 af de eksklusive 96 par 670ere. Hvis ikke skoene allerede er udsolgt, når dette læses, kan man prøve at købe dem via www.woodwood.dk.

»For at undgå, at folk står i kø forgæves, kan man ikke bestille skoene på forhånd. Folk har forsøgt at maile til os fra alle mulige steder rundt om i verden,« siger Brian SS Jensen.