Her er ekspertens gode råd til talen

Skal man tale med eller uden papir, hvor skal man kigge hen når man holder tale, og hvordan tackler man sin nervøsitet? Anders Stahlschmidt, forfatter till bogen »Lyt mens du taler«, giver her sine bud.

Til konfirmationen holder konfirmanden også en tale. Her er det Julie, der taler for sine gæster. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Annelene Petersen

Øjenkontakt

Jeg har lige trænet en leder, som havde virkelig svært ved at kigge folk i øjnene, når hun talte til sine medarbejdere. Det er blandt andet sådan noget jeg øver med folk. Vi brugte et par timer på at træne øjenkontakt, man skal helst smile samtidig og faktisk også kigge lidt væk en gang imellem, så det ikke virker for overvældende. Men allerede efter første gang, fortalte hun, at hun selv kunne mærke en meget bedre kontakt og at hun begyndte at få positiv respons. (Måske kan folk, der føler sig set bedre høre efter, hvad en taler siger til dem.)

Abstrakt-konkret

En af mine gode venner tog en akademisk uddannelse i en sen alder. Før var han virkelig god til at stille sig op og holde en spontan tale. Han talte altid direkte til folk ud fra oplevelser han havde med dem, og folk satte stor pris på hans taler. Man kunne mærke det han sagde. Men da han begyndte at uddanne sig, ændrede hans taler sig. Hans ord blev mere abstrakte, han forberedte sig mere og havde altid et par citater fra filosoffer med i sine taler, også selvom det »bare« var til en børnefødselsdag. Man kunne mærke på den respons han fik, at den var slet ikke lige så stærkt, somme tider forstod folk ikke, hvad han mente. Nu er han heldigvis vendt tilbage til at bruge historier, konkrete oplevelser, noget vi kan sanse. Det fungerer meget bedre.

Lyt - pauser

Jeg holdt et kursus for nylig, hvor en af deltagerne talte enormt hurtigt og slet ikke selv hørte efter, hvad han selv sagde. Det var faktisk umuligt at opfatte, de budskaber, der lå gemt i hans ordstrøm. Det var også som om energien fes ud, jo mere han talte. Så opfandt jeg en øvelse, der gik ud på, at jeg stillede mig ved siden af ham, mens han talte. Hver gang han havde sagt en sætning, gentog jeg den. Jeg prøvede at sige den med sådan lidt Obama-schwung. Det påvirkede langsomt hans måde at tale på. Sætningerne blev meget tydligere. Bagefter skulle han tale alene, men forestille sig, at jeg stadig stod og gentog. Det gjorde virkelig en forskel. De andre deltagere på kurset, hans kolleger, var helt vilde.
Jeg lagde mærke til Margrethe Vestager, dengang hendes parti var helt nede i meningsmålingerne. Hun talte altid i meget lange sætninger, som hun bandt sammen med et »fordi«: Blabla blabla blablabla, fordi blabla blabla blabla, fordi... Det virkede som endeløse sætninger. Nogen må have sagt det til hende. Pludselig holdt hun op. Hun indførte punktummer og overholdt dem. Talte i hovedsætninger. Den forandring faldt sjovt nok sammen med at meningsmålingerne for hendes parti begyndte at vende. Jeg tror jo sådan noget virker.

Papir - ikke papir

Den største forvandling jeg nogensinde har set en taler gennemgå var på et kursus jeg holdt på Færøerne. En meget tilbageholdende kvinde, der havde forberedt en præsentation og skrevet alt ned. Hun stod og læste op, men vi kunne slet ikke mærke hende. Hun var et helt andet sted, gemte sig bag sit papir. Så standsede jeg hende og bad hende lægge papiret væk. Det gjorde hende umiddelbart meget nervøs. Nærmest bange. »Men jeg kan det ikke udenad,« sagde hun. »Det er ligemeget, bare fortæl det du vil fortælle os. Det skal ikke være perfekt«. Så lagde hun papiret, og det var næsten som et mirakel. Hun havde simpelthen et talent for at tale, som først kom frem, da hun ikke havde noget at støtte sig til – eller gemme sig bag.

Nervøsitet

Rigtig mange bliver nervøse, fordi de tror de er til eksamen, når de taler. Jeg har set flere voksne kvinder blive helt lille-pigeagtige og forfjamskede eller generte. Især én deltager på et kursus, husker jeg. Hun udstrålede autoritet. Det forsvandt bare, når hun talte. Så krydsede hun benene og lagde hovedet på skrå, hendes stemme blev lille og svag. Hun blev nervøs og man kunne se det. Jeg talte med hende om, at hun skulle prøve at finde ind i rollen som en voksen kvinde, smide lillepigen væk. Bang! Så udkom hun. Stemmen blev dybere og mere kraftfuld, hun stod på en helt anden måde og hendes nervøsitet forsvandt sjovt nok. Det har jeg tit oplevet, at når folk finder ind en god rolle som taler, forsvinder nervøsiteten af sig selv.

Følelser

Man kan se mange stærke taler på nettet. Malala, hende der vandt Nobels Fredspris – virkelig god taler. Nede på jorden, taler direkte til folk, har humor og masser af følelser. Både indignation og medfølelse. Monica Lewinsky holdt også for nylig en tale, man kan se på nettet. Den er også overraskende stærk. Bare den måde hun præsenterer sig selv på. Efter at være blevet skammet ud på nettet i så mange år efter den affære med USA's daværende præsident, kræver det altså sin kvinde at stille sig op og sige: »My name is Monica Lewinsky.« Man kan mærke, at det skammer hun sig ikke over. Meget stærkt. Jeg træner mange, der ikke kan fortælle, hvad de hedder med så stor ligefremhed.

Her giver Anders Stahlschmidt et sidste råd