Hemmelige atombunkere i Polen var en del af angrebsplanen mod Danmark

Forskere har opdaget tre atombunkere i Polen, der var en del af planen om et offensivt angreb på Danmark under Den Kolde Krig. Historikeren Steen Andersen siger, at planen var, at Danmark skulle angribes med taktiske atomvåben, der ville lægge landet øde.

Warszawapagten og den polske generalstab udarbejdede nøje planer for, hvordan et angreb på Danmark skulle genneføres. Der indgik taktiske atomvåben i angrebsplanen mod Danmark, så en mulighed, arbejdede Polen med, var reelt at lægge Danmark øde. Fold sammen
Læs mere

I Polen har forskere fundet frem til tre hemmelige atombunkere i Polen, skriver magasinet Live Science. I slutningen af 1960erne opførte Sovjetunionen i Polen en række massive bunkere, der ikke var angivet på kort og omhyggeligt blev holdt skjult, så de ikke kunne opdages af CIAs overvågningsfly og -satelitter.

Ved kommunismens sammenbrud blev bunkerne forladt, men det er så først nu, at en af de bedst bevarede hemmeligheder fra Den Kolde Krigs tid kommer for en dag.

Bunkerne skjulte atomvåben, der var en del af den militære opbygning, som de kommunistiske landes militære organisation, Warszawapagten, stod for, og som skulle tages i anvendelse ved et angreb på Nordeuropa og Danmark.

Historikeren Steen Andersen, der forsker i forholdet mellem Danmark og Polen under Den Kolde Krig, siger om opdagelsen af atombunkerne:

»Disse bunkeres opdagelse bestyrker min vurdering af, hvor farlig situationen var. Polen og Warszawapagten havde konkrete angrebsplaner mod blandt andet Danmark. Det skulle ske med taktiske atomvåben, og vi var udvalgt, fordi vi var det svage led i NATO.«

Atomvåben skulle bruges mod Danmark

I sovjetiske dokumenter fra 1960erne beskrives bunkerne som kommunikationscentre. Hurtigt forsvandt de dog ud af dokumenterne, og Sovjetunionen benægtede efterfølgende overhovedet at have haft atomvåben i Polen.

Nu har polske forskere så afsløret, hvor disse bunkers lå, og at de sandsynligvis husede atomvåben.

Arkæologen og historikeren Grzegorz Kiarszys leder undersøgelsen, og det er studiet af gamle CIA-satellitbilleder og nye scanninger af bygningerne, der har gjort det muligt at konkludere, at der var tale om atombunkere. Han publicerede sine afsløringer i magasinet Antiquity 21. januar.

Danmark skulle rammes af et angreb i forbindelse med Warszawapagtens angreb og der skulle anvendes taktiske atomvåben. Nu har opdagelsen af tre atombunkere i Polen yderligere vist, at truslen var særdeles alvorlig.Kilde: Steen Andersen Fold sammen
Læs mere

De tre bunkere var placeret ved byerne Podborsko, Brzezn ica Kolonia og Templewo. De var alle opført i slutningen af 1960erne og var identiske med de bunkere, som Sovjetunionen opførte i Østtyskland, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Bulgarien.

Ifølge Live Science siger Grzegorz Kiarszys, at atomvåbenet skulle anvendes mod dele af Europa:

»Disse våben skulle bruges på den nordlige front ved invasion i den nordlige del af Tyskland og Danmark. Hvis situationen krævede atomvåben, kunne de læsses på lastbiler og køres til den nærliggende lufthavn for at blive benyttet som missiler.«

Det var Polen, der betalte for og byggede de tre bunkere efter sovjetiske planer. Da bunkerne stod klar, blev de overtaget af sovjetiske tropper.

Ifølge Kiarszys havde kun Sovjetunionens militær adgang til anlæggene. Kiarszys afviser dog ikke, at der aldrig har været atomvåben i disse bunkers.

Vigtig ny forskning

Historikerne Steen Andersen fra Statens Arkiver og Per Henrik Hansen, lederen af Langelandsfortet, har fået godt fem millioner kroner til en udforskning af forholdet mellem Polen og Danmark under Den Kolde Krig. Netop fordi Polen i Warszawapagten var ansvarlig for Danmark, kan undersøgelsen give ny viden om Danmarks situation under Den Kolde Krig.

De to historikere har fået adgang til hidtil hemmelige dokumenter i de polske efterretningstjenesters arkiver. Opdagelsen af de tre bunkere passer ifølge Steen Andersen fint ind i Polens offensive planer:

»Warszawapagten havde særdeles konkrete angrebsplaner mod Danmark, og disse atombunkere passer som fod i hose ind i planerne. To polske missilbrigader skulle udstyres med taktiske atomvåben, der skulle anvendes i et angreb på Danmark og Nordtyskland. Vi ved, at de to brigader skulle sættes ind mod Danmark i den styrke, der går under betegnelsen 7. landsætningsdivision – denne division skulle landsættes på Sjælland.«

Var det offensive planer, der var tænkt som realistiske angrebsplaner, eller var der tale om øvelsesplaner, der lå i et skrivebordsskuffe?

»Den konkrete angrebsplan var klar til at blive sat i værk. Der var tale om en offensiv operation, ikke en øvelse eller en skuffeskitse. Planen var meget detaljeret, og man ville indlede med et angreb på Tyskland og dernæst nå Danmark. Det var den polske generalstab, der havde udarbejdet planen, og Danmark ville blive ramt sjette dag.«

Indgik atomvåben i disse planer?

»I planlægningen indgik taktiske atomvåben. Vi har svært ved at forstå det i dag, men dengang blev brugen af taktiske atomvåben ikke set som en atomar optrapning. De regnede med, at de kunne kaste atomvåben over byer og militære mål, uden at dette ville medføre en NATO-reaktion, der gik ud på at affyre atomvåben mod Warszawapagten byer.«

Steen Andersen har haft adgang til tophemmelige arkivalier og tidligere Warszawapagten-officerer:

»Vi har haft mulighed for at møde en tidligere kommandørkaptajn i den polske flåde, som fortalte, at de polske styrker i løbet af 20 minutter ville kunne få leveret atomsprænghoveder til deres Luna-1 og Luna-2 missiler. De ville anvende dem lige fra begyndelsen af en landgang.«

Danmark skulle lægges øde

Steen Andersen og Peer Henrik Hansen har set de polske angrebsplaner med nøje beskrivelse af, hvad der skulle ske.

Angrebshærens styrker skulle med en hærafdeling efter tre dage nå frem til den tysk-hollandske grænse og med en anden hærafdeling nå den dansk-tyske grænse efter at have indtaget hele Slesvig-Holsten. Dernæst skulle Holland og et stykke af det nordlige Belgien besættes, mens en anden del af hæren skulle indtage den jyske halvø samt Fyn.

Ved daggry på offensivens sjette dag skulle 15. motoriserede division, 7. landsætningsdivision og 6. luftlandsætningsdivision  i samarbejde med enheder fra flåden og flyvevåbnet gennemføre en hav, luft, land-operation på Sjælland. Det var også her en mulighed at anvende af taktiske atomvåben.

Og i praksis lægge Danmark øde?

»Ja, det var planen, og det er uhyggeligt. Warszawapagten ville bruge disse taktiske atomvåben mod Vesttyskland og Danmark, Holland og Belgien, som regnedes for de svage led i NATO, hvorimod man ikke ville angribe Frankrig og Storbritannien, som havde atomvåben, og som kunne svare igen. De ville slå til mod NATOs bløde mellemgulv.«

Og vi taler jo ikke om en fjern, fjern fortid? Disse angrebsplaner var vel parate lige indtil slutningen af 1980erne?

»Ja og det interessante ved de nye bunkerfund er, at planerne var meget konkrete og krævede store ressourcer. Vi har kigget på angrebsplaner, der blev skrevet fra 1968 til 1971, men disse bunkere viser, at angrebsplanerne ikke var løse øvelsesplaner, men var kombineret med atombunkere og investeringer i infrastruktur.«

I ser i jeres undersøgelse især på Polens opgaver i Warszawapagten i relation til Danmark?

»Ja, fordi Polen havde ansvaret for kystområderne og dermed Danmark, og man meget nøje fulgte danske forhold. Polen skulle i tilfælde af krig være opmarchland for Warszawapagtens reserver, fordi Polen skulle være reserveområdet, når angrebet blev sat ind. Polen skulle plastres til med atomvåben i tilfælde af krig, så våbnene  kunne sættes ind lynhurtigt og smadre modstanderne.«

Man regnede ikke med et NATO modangreb?

»Nej, for man regnede med, at brugen af taktiske atomvåben ville være så effektivt og ødelæggende, at et sådan modangreb ikke var muligt.«

Havde Polen også ansvar for efterretningsoperationerne i Danmark?

»Ja, og de fulgte nøje med i, hvad der skete. Hele spionageapparatet var i funktion med hemmelige postkasser, spioner og meget andet. I den hidtidige forskning har man lagt vægt på Sovjetunionen og Østtyskland, men det var faktisk Polen, der var hovedaktøren i Danmark, og dette forhold bringer vi nu ind i afdækningen af Den Kolde Krig. For Polens kommunistiske ledelse var det en ære at udføre denne opgave, og man satte mange ressourcer ind på at vise sin værdi i den kommunistiske lejr.«

Vi spionerede vel også den anden vej?

»Selvfølgelig. Man kender den kendte sag I april 1987, hvor danskerne Jens Ellekær og Niels Hemmingsen blev arresteret, efter at de havde taget billeder af den militære flyveplads i Swidwin i det nordlige Polen. De blev øjeblikkeligt udpeget som danske spioner for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og blev siden dømt for spionage. De blev i oktober samme år løsladt mod kaution og rejste derefter hjem til Danmark. I virkeligheden var denne sag blot en ud af mange danske aktioner vendt mod Polen. Der var tale om mange hundrede danske operationer.«

Det Konservative Landsråd i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Her uddeles Samfundsprisen der gik til den tidligere spion Jens Ellekær, der sad i polsk fængsel. Her lykønskes prismodtageren af Helge Adam Møller. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Er der polske meddelere og spioner, der blev anvendt, men endnu ikke afsløret?

»Ja det er der, men jeg kan endnu ikke afsløre, hvem det drejede sig om. Men vi har i det hele taget meget konkrete informationer om spionagevirksomheden mod Danmark som f.eks. kort over døde postkasser, hvor efterretningstjenestens informationer skulle afleveres og den slags.«

 

Polen havde spioner og meddelere i Danmrk og brugte såkaldte dødepostkasser, hvor informationer kunne afleveres. Her vises en polsk tegning ved Overgaden over Vandet, hvor en sådan død postkasse skulle fungere.Kilde: Steen Andersen Fold sammen
Læs mere