Har du brug for en digital detox?

Vi deaktiverer vores Facebook-profil, tager en uge med »digital detox« og lukker ned. Men er vi overhovedet afhængige, og er det måden at gøre det? Eller er digital detox bare det samme som at være festryger?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det tager kun få sekunder. Derefter kan du selv bestemme, hvor længe du vil være »på afvænning«.

Ved at installere applikationen »Digital Detox« kan vi lukke ned for alt, så kun nødopkald går igennem. Eller vælge en af de mange andre nye – digitale – muligheder for at gå offline.

Ingen tweets, e-mails, snapchat, instagrams, sms’er, chatbeskeder, telefonopkald eller RSS-opdateringer.

Nul Facebook, fotos, GPS-spor eller andet, der fylder vores digitale eksistens ud.

Gennemsnitlig tjekker vi dem hvert 15. minut. Det viser en undersøgelse fra California State University, som sidste år spurgte 30.000 mennesker i forskellige aldre og fra 24 lande om deres behov for at være online.

Ariana Huffington: Prøv det

Skal man tro mediemogulen Arianna Huffington, redaktør på The Huffington Post, er det på tide, at vi prøver, hvad det vil sige at være »unplugged«. At vi i det mindste tester os selv. For vi er ifølge redaktøren blevet så »hyperconnected«, at vi sover med vores gadgets ved siden af os, og tjekker vores smartphones om natten.

Samtidig ødelægger vi vores forhold til andre, fordi vi hele tiden har et øje på mobilen i vågen tilstand.

Hun gjorde det selv for nylig. Blev »unplugged« i en uge. Hun var begyndt »at tænke som en indbakke«, og i flere artikler har Huffington skrevet om »fantom-lemmer«, der hele tiden vil række ud efter en telefon. Som var telefonen en fysisk forlængelse af krop og hoved.Siden har mange andre amerikanere fulgt redaktørens eksempel, og de seneste uger har man kunnet følge med i deres personlige digitale detox-erfaringer på huffingtonpost.com.

Herhjemme er der også en bevægelse i gang. Blandt andet på Facebook, hvor flere deaktiverer deres profil i en kortere eller længere periode.

»Respekt, men vi vil savne dig«, lyder det fra en FB-ven til en anden.

Eller:

»Klogt at trække stikket ud, har overvejet det samme. Stay cool!«

En anden opfordrer til »at hilse derude i virkeligheden« eller kvitterer med et: »Fornuftigt, jeg overvejer det samme med jævne mellemrum.«

Kniber det alligevel med at holde nallerne væk, findes der ti konkrete råd til »En kold tyrker.«

Forfatteren har trukket stikket

Også forfatteren Lene Kaaberbøl har for nylig deaktiveret sin profil.

»Kære Facebook-venner. Så er det igen tid til at rykke stikket ud og skrive en bog færdig. Vi ses på den anden side!« skriver hun.

Er vi blevet afhængige? Digitale junkier, som skal på afvænning, fordi vi har tabt os selv midt i et teknologisk »candy-land«? En debat, der løbende er oppe at vende, og i den seneste tid har været det igen.

Malene Charlotte Larsen, forsker og lektor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, stiller spørgsmål ved, hvad der er afhængighed.

»De fleste kan godt lade være med at gå på nettet eller være online. Men det er tilgængeligt, og derfor gør vi det. En vane som så mange andre og en del af det, vi bare gør.«

Integreret i hverdagen

For sammen med tonsvis af andre handlinger er det digitale liv integreret i vores hverdagspraksis.

»Derfor savner vi det, når det ikke er muligt,« siger Malene Charlotte Larsen. Og peger på, at hvis vi endelig er afhængige af noget, er det ikke af selve teknologien, men af vores venner og følelsen af at være en del af noget større. At være »hel« og sammen med andre. Dertil kommer alt det rent praktiske, vi er koblet op på, og som er svært at være foruden.

Hun vurderer, at »digital detox« er et fænomen og en trend, bl.a. skabt af nyhedsmedierne, som dukker op med jævne mellemrum. Så når Arianna Huffington går massivt ud og opfordrer til at undersøge vores digitale adfærd, bliver hun hørt, lyder en forklaring.'

»Det er mest noget, den lidt ældre generation er opmærksom på, fordi vi husker tiden før nettet og mobiltelefonen. De unge tænker ikke ligeså meget over det,« siger Malene Charlotte Larsen, der har skrevet ph.d.-afhandling om unge og sociale netværk.

Hvis den unge generation endelig »cutter af« som hun siger, er det et signal om et stort personligt overskud, og ikke en følelse af afhængighed.

Væk fra afhængigheden

Når flere og flere i øjeblikket tager en »digital detox« i en periode, er det ud fra et ønske om at slippe for selve afhængigheden.

Det mener Frederik Preisler, partner og direktør i reklame- og kommunikationsvirksomheden »Mensch«.'

»Vi vil ikke undvære den digitale tilstedeværelse, men »digital detox« er lidt ligesom rygere, der holder op med at ryge til hverdag, men fortsætter med at festryge,« siger han og mener, at der i selve begrebet ligger en erkendelse af, at den digitale afhængighed er gift eller skadelig.

»Det kunne man ikke tale om for to år siden, uden at blive kaldt for »maskinstormer« eller håbløst ude at trit med tiden.«

Frederik Preisler sammenligner desuden de digitale tjenesters opbygning med »en gammeldags gadepusher«.

»Det første fix er gratis. Og så begynder de ellers at pushe. Opfordringer til at gøre din profil færdig, små smagsprøver af noget rigtig interessant, oplysninger om dine venners aktivitet. Det gælder også, hvis du siger fra overfor en eller anden social tjeneste. Pusherne fortsætter, nu med spørgsmålet, om du er helt sikker på, at du kan leve uden.«

Forfatteren Jens Blendstrup forstår godt, at der kommer en modbevægelse nu.

»I virkeligheden tror jeg, vi er mange, der længe har været i chok over alle de tusindvis af informationskilder.«

Et vigtigt bip?

Men »at gøre som fru Huffington og tage en digital detox,« ligger fjernt for Jens Blendstrup. Også selv om han mærker rastløsheden midt i en samtale, når han hører en bip-lyd fra sin telefon og lige må se, om det er vigtigt.

»Men intet er jo vigtigere end samtalen mellem mennesker,« understreger han.

Han kalder Arianna Huffingtons manøvre for lige så fanatisk som ikke-rygernes ikke-rygning.

»Verden er blevet kæmpe-stor og kæmpe-lille. Basta. Jeg synes ikke, jeg nød livet mere før internettet. Tværtimod er det en fryd at bo i Korsør og være i København og Århus samtidig.

Sådan var det ikke, da vi boede i Rude for 12 år siden. Dengang var det nærmest et håndsving og et gigant modem, der susede, når vi var online over telefonen. Det er gået hurtigt.«

Jens Blendstrup går, som han siger, meget op i sine teknologiske besiddelser og kunne ikke drømme om at gemme dem væk.

»Mange af min jobs får jeg over Facebook, og indimellem får jeg også mine idéer derinde.«

Gave til menneskeheden

Forfatteren kalder internettet for en gave til menneskeheden.

»Jeg ved godt, der er bussemænd og NSA-overvågning og internet-afhængige. Men det har der altid været, lige meget hvad, vi har haft med at gøre. Vejen er ikke at begrænse os selv ved at fjerne alt muligt. Vejen er måske lidt den samme som med alt muligt andet, nemlig at stille nogle alternativer op.«

Han peger på, at det tomme informationsfrie rum ikke findes længere.

»Vi er en del af en rivende udvikling, alligevel jeg er sikker på, at det enkelte menneske godt kan holde pauser og lukke ned. Ellers tag til en græsk ø. På græske øer bilder jeg mig ind, at man ikke kan nås.«

Derfor var det et chok for ham, da han sad på en græsk ø og telefonen pludselig ringede.

»Men jeg tog den ikke, for jeg kunne ikke nås, sagde jeg til mig selv.«