Hans Pilgaard: »Vi skaber ikke en bedre fremtid ved at fornægte fortiden«

Mit kulturliv: På baggrund af en række faste spørgsmål koger vi en kulturel Maggi-terning på nogle af landets mest markante kulturprofilers holdninger og på deres kulturforbrug. Denne gang er det journalist og tv-vært Hans Pilgaard.

»Det er helt klart Albert Camus' »Sisyfos-myten«. Det er det tætteste, jeg har været på at læse noget, som jeg – uden at ville være blasfemisk – vil kalde en slags bibel og åbenbaring for mig«, fortæller Hans Pilgaard. Fotograf: Jobbe Pilgaard Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man siger »Dansk kultur«, hvad tænker du så på?

»Jeg tænker både med syns-, smags- og høresansen, og jeg smiler ved tanken om, hvor vild og mangfoldig, dansk kultur er. Det kan gudskelov ikke sættes i trange kasser og på formel. Det er i virkeligheden alt fra kolonihavehuse til Operahuset i Sydney. Fra myrer på tallerkene hos Noma til sild og snaps på en landevejskro. Fra Shu-bi-dua og Lukas Graham til Olsen Banden og Lars von Trier. Jeg tænker på så forskellige stikord som frisind, vildskab, mod, nysgerrighed og tryghed.«

Dansk kultur spænder lige fra Olsen Banden til Lars von Trier, fortæller Hans Pilgaard. Foto fra »Olsen-banden går amok« fra 1973. Dette er den femte i rækken af 14 Olsen-banden-film. Her Egon, Benny og Kjeld spillet af Ove Sprogøe, Morten Grunwald, Poul Bundgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Svend Aage Mortensen.

Hvad er den bedste kulturoplevelse, du har haft for nylig?

»Jeg nævner i flæng: At se »Druk« i biffen efter oplukningen sidste år.

At lytte til Helle Thorning-Schmidts bog (»Blondinens betragtninger«, red.)  uden automatisk at være uenig, men blive ved at lytte videre og blive lidt klogere – også på min egen automatreaktion.

At opleve det tiltrængte sammenhold og den tiltrængte fest, da fodboldlandsholdet nåede frem til semifinalen ved EM i fodbold. Chokket over Eriksen, genrejsningen og den fandenivoldske tilgang til at overvinde, overleve og overkomme. Det gjorde altså et eller andet ved mig. Og jeg tror, det er der, vi skal hen, hvor vi kan genfinde nogle af de værdier, der gør os til danskere.«

Hvad er den værste kulturoplevelse – fordi?

»Det har vel nok været at se, hvor meget kulturen er blevet svigtet og negligeret de seneste par år. Det har været et par hårde år med corona. Ikke mindst for den unge generation og for en stor del af kulturlivet. Og det er blevet understreget for mig, hvor vigtigt det er med en god oplevelse i teatret eller foran en rockscene, nu hvor det har været lagt ned.«

Er du nogensinde gået i pausen i forbindelse med en film eller forestilling, eller læst slutningen på en bog først?

»Der skal virkelig meget til, før jeg slukker eller går midt i en film. Men da jeg boede i London i 1982, gik jeg midt i »Conan The Barbarian« med Arnold Schwarzenegger og Gitte Nielsen. Det var simpelthen for meget spild af tid. I nyere tid orkede jeg heller ikke at se »The Snowman« til ende. Der er altså også generelt nogle af de der traditionelle amerikanske film, som jeg er træt af og næsten ikke orker mere.

Generelt går jeg dog aldrig af vejen for at se anderledes film. Også selv om de kan skuffe, trætte eller kaste gab af sig. Så længe der er noget på hjerte, er jeg interesseret.

Jeg har overvejet at gå fra en teaterforestilling i pausen, men jeg holdt ud, og nej, jeg vil ikke sige hvilken, af hensyn til dem der lavede forestillingen og ganske sikkert havde kæmpet. I øvrigt virkede resten af publikum glade, så det var nok bare mig!«

Den franske filosof og journalist Albert Camus' filosofiske værk »Sisyfos-myten« har været en stor åbenbaring for Hans Pilgaard. I 1957 blev Albert Camus som kun 43-årig den hidtil yngste modtager af Nobelprisen i litteratur. Han døde tre år senere i en trafikulykke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Unknown.

Fortæl om et værk, der har dannet dig som menneske.

»Det er helt klart Albert Camus' »Sisyfos-myten«. Det er det tætteste, jeg har været på at læse noget, som jeg – uden at ville være blasfemisk – vil kalde en slags bibel og åbenbaring for mig. Den handler om meningsløsheden, der rammer i flæng, men også om at nyde de øjeblikke der rent faktisk giver mening. De øjeblikke, hvor du lige har trillet stenen op på toppen af bjerget, og den triller ned igen. Mens stenen triller, kan du så momentvis nå at nyde udsigten, inden du begynder forfra med din »to-do-liste.«

Synes du, at danskerne mangler kulturforståelse?

»Nej, ikke som sådan. Jeg tror dog, vi indimellem mangler en ydmyghed i forhold til mange af de goder, som vi tager for givet, for eksempel vores frihed. Jeg synes, vi burde være mere bevidste om aldrig at tage den for givet, og gøre os det klart, at det er noget, man indimellem skal kæmpe for.«

Kan du pege på en kulturdebat, der har ændret noget?

»Jeg synes i den grad, at den anden bølge af #metoo har sat gang i en vigtig debat om, hvordan vi omgås hinanden. Ikke kun seksuelt, men også i forhold til mobning og den hårde omgangstone i mange brancher.

Jeg kunne bare godt tænke mig, at vi alle sammen blev bedre til at lytte til hinanden – bare i ét minut – inden vi bruger al hjernekapacitet på at finde på det næste argument. Lad os prøve at lytte lidt mere.«

Er der en særlig kunstart, der siger dig absolut ingenting?

»Jeg vil helst ikke støde nogen, men min interesse for jazzfunk og dødsmetal er tæt på nul. Jeg er heller ikke synderligt meget til opera eller ballet, men det er nok bare mig, der ikke har forstået det.«

Hvem er den mest undervurderede kunstner?

»Mikael Simpson! Jeg elsker den mands lydbilleder, der inspirerer, forkæler og sender mig på en slags tankerejse, når jeg lukker øjnene eller bare kigger ud. Han skaber musik og stemninger, som jeg igennem årtier har skrevet både tv-manus og små noveller til. Jeg skrev også flere afsnit i min bog »Støj og fortielser« til Simpsons lydunivers.«

Hvad er det mest overvurderede kunstværk?

»Mona Lisa, måske. Altså ingen despekt, men da jeg stod på tæer i Paris for at se hende, må jeg indrømme, at jeg tænkte: »Okay, flueben! Det var da smukt og særligt, og værket har en fascinerende historie, som det for mig nok handler mere om end selve værket.«

For Hans Pilgaard var det en undervældende oplevelse at se Da Vincis »Mona Lisa« midt i menneskemylderet på Louvre i Paris. Fold sammen
Læs mere
Foto: Yoan Valat.

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var kulturminister, ville jeg …

»Først ville jeg være lidt i chok! Så ville jeg nok være nervøs for at tackle de mange forskellige personligheder i kunstens og kulturens verden. Dernæst ville jeg lave en taskforce med en repræsentant fra hver kulturgren.

Så ville jeg kæmpe med næb og klør for mit område og kæmpe for at få det prioriteret i en verden med mange bundlinjer. Det synes jeg, at kulturen fortjener!

Uden kultur risikerer vi aldrig at blive udfordret eller provokeret, og så ender vi med at stå i åndelig stampe og være historieløse.«

Hvad er den største myte eller løgn, vi fortæller andre om vores kulturliv?

»Jeg er træt af, at vi tror, vi kan og bør redigere i fortiden i stedet for at koncentrere os om nutidens udfordringer. Vi skaber ikke en bedre fremtid ved at fornægte fortiden. Det tror jeg i stedet, vi gør, ved at stå ved den, undskylde for den, når det er betimeligt, og så lære af den og sammen finde en ny og bedre vej frem!«