Han stod bag filmhistoriens mest omdiskuterede voldtægt - nu er Bertolucci død

Instruktøren bag »1900« og »Sidste tango i Paris« inspirerede flere generation af filmfolk. Nu er Bernardo Bertolucci død, skriver italienske medier mandag.

Efter kritikken af voldtægtssagen i "Sidste tango i Paris" indrømmede Bertolucci, at han havde opført sig forfærdeligt. Han fortrød dog ingenting.
Efter kritikken af voldtægtssagen i »Sidste tango i Paris« indrømmede Bertolucci, at han havde opført sig forfærdeligt. Han fortrød dog ingenting. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fred Prouser

Han stod bag mesterværker som »Sidste tango i Paris« og gav Robert De Niro og Gérard Depardieus stjernestatus. Som et forvarsel til den senere #MeToo-bevægelse blev Bertolucci desuden debatteret igen for to år siden, da en meget omdiskuteret voldtægtsscene fra »Sidste tango i Paris« nåede avisernes overskrifter.

Nu er den italienske forfatter og instruktør, Bernardo Bertolucci, død. Han blev 77 år gammel.

Bernardo Bertolucci blev født til velstand i italienske Parma. Han far, Attilio, var digter og filmkritiker og havde de rette forbindelser, som sønnen fik mest muligt ud af. Blandt andet blev han som 20-årig assistent for Pier Paolo Pasolini, da han debuterede med »Accattone« i 1961.

Gérard Depardieu og Robert De Niro var unge og up-and-coming i filmen »1900«. Fold sammen
Læs mere

Bertolucci var også forfatter på Sergio Leones berømte spaghettiwestern »Once Upon a Time in the West« (på dansk »Vestens hårde halse«), men hans karriere som instruktør tog fart med »Before the Revolution« fra 1964 og »Medløberen« fra 1970. Begge film indeholder spor af Bertoluccis flirt med venstrefløjen.

Siden blev Bertolucci del af den italienske ny bølge, der også var præget af Antonioni, Fellini og Pasolini. Som den eneste af bølgens mestre formåede Bertolucci dog at gå videre til de store Hollywood-produktioner, da han lavede »Den sidste Kejser« i 1987. Filmen om det ensomme og grandiose liv i Beijings forbudte by vandt ni Oscar-priser – blandt andet i kategorien Årets bedste film og Bedste instruktør.

Skuespillerinden følte sig udnyttet
Det var dog en anden sag, der fik Bertoluccis navn i vælten i slutningen af 2016.

Som et varsel på hele #MeToo-bevægelsen opstod der nemlig fornyet debat om voldtægtsscenen i »Sidste tango i Paris« i Paris. Det er en af de scener, der er svære at glemme. Den midaldrende Paul, der spilles af Marlon Brando, overmander den unge Jeanne, der spilles af Maria Schneider. Han voldtager hende med en smørpakke, mens han tvinger hende til at afskrive sin tro.

For at gøre overfaldet så virkelighedstro som muligt, undlod både Bertolucci og  Marlon Brando at fortælle den 19-årige skuespillerinde om scenen, før optagelserne gik i gang. Scenen, der heldigvis kom i kassen i første optagelse, blev derfor optaget uden Schneiders accept. Og der var ingen trøst på settet, efter at den barske optagelse havde fundet sted.

Da debatten kørte indrømmede Bertolucci, at han havde opført sig forfærdeligt. Han fortrød dog ingenting. Schneider selv følte sig »voldtaget – både af Marlon og Bertolucci«.

Da filmen havde premiere i 1973, blev den dog en kæmpe succes. Flere døre åbnede sig for Bertolucci, der blev i stand til at hyre profilerede navne som Robert De Niro, Gérard Depardieu og Burt Lancaster til sine senere film, den 300-minutter lange »1900«. Flere kritikere har siden ment, at De Niro og Depardieu kan takke Bertolucci for deres store stjernestatus.

Med en ærespris for sit livs værker ved filmfestivalen i Cannes cementerede Bernardo Bertolucci sin plads i toppen af hierarkiet i italiensk film.

Bertolucci døde af cancer. Han efterlod sig hustruen Clare Peploe.