Han står bag valgplakaterne med de bare bryster: »Betonfeministerne hader mig!«

Kunstneren "Love Party", født Søren Vilhelm, fik i 2015 en bøde på 100.000 kroner for at hænge valgplakater med tegninger af nøgne piger op. Nu gør han det igen: »Jeg er nødt til at træde folk over tæerne – ellers er kunsten ligegyldig«

Love Party, født Søren Vilhelm, ved siden af den sidst opsatte af i alt 2.500 plakater med nøgne piger, der reklamerer for »Love Party«. Privatfoto Fold sammen
Læs mere

Billedkunstneren »Love Party«, født Søren Vilhelm, er forkølet og taler med rusten stemme. Han har været ude i byen og har hængt sine valgplakater op, og desværre magede det sig i år således, at det foregik i styrtende regn, og det har sat sig på halsen.

»Den allersidste blev sat op kl. 4 i nat foran Østerport Station. Og jeg har allerede modtaget en henvendelse fra Hvidovre Kommune om, at to af mine valgplakater derude er hængt forkert op,« siger Love Party.

Beskeden fra Hvidovre morer ham, for hvis man i Hvidovre havde kigget nærmere på plakaterne, havde man fundet meget andet at kritisere, end at de hænger for lavt over jorden.

Ved valgene i 2011 og 2015 – og nu også i år – vækker han opsigt ved at ophænge tusinder af valgplakater, der opfordrer danskerne til at stemme på  »Love Party«. Opfordringen er ledsaget af et billede af en ung pige, gengivet i japansk mangastil med langt hår, store dådyrøjne – og nøgne bryster, nødtørftigt kamufleret af såkaldt bodypaint.

Sidste år hev kommunalt ansatte plakaterne ned på stribe, men ganske mange blev indsamlet af private, der hængte dem op i deres stuer eller videresolgte dem på nettet, hvor de indimellem har indhentet priser på 1.000 kroner.

Love Party, der også går under kunstnernavnet Artpusher, fik selv en regning for nedrivningen på 100.000 kroner, som han ikke har betalt endnu – og heller ikke har tænkt sig at betale.

»Jeg ejer ikke en krone. De kan intet tage fra mig, og hvis jeg begynder at tænke for meget over, om jeg bryder loven, hæmmer jeg mig som kunstner. Jeg er nødt til at træde folk over tæerne, ellers bliver kunsten ligegyldig,« siger Love Party.

Den kunstneriske hensigt med plakaterne er flerfoldig. De gør ikke reklame for et egentlig parti, og står heller ikke på den omfattende liste af partinavne, der er godkendt til omstilling. Plakaten skal i stedet opfattes som en protest mod kunstnernes løn- og arbejdsvilkår i landet, som ifølge Love Party betyder, at alle på et museum fra direktør til rengøringsdame får penge, når man laver en ny udstilling. Alle, på nær kunstneren.

»Derfor udstiller jeg ikke på museer, for jeg gider ikke arbejde gratis. Så vil jeg hellere bruge 100.000 kroner af mine egne penge på at få min kunst ud til folket. Så kan de tage den med hjem, og hvis de vil være rigtig flinke, kan de i dagens anledning donere 100 kroner til hjemløse,« siger Love Party.

Men »udstillingen«, der i skrivende stund kan ses over det meste af Storkøbenhavn, er også en protest mod det nuværende politiske samfund, som Søren Vilhelm betegner som centreret om »grådighed, egoisme og profitoptimering«

Han afviser, at hans aktion er med til at forfladige folketingsvalget, og spørger retorisk, om nogen overhovedet er i stand til at kalde valgkampen seriøs i 2019.

»Jeg synes, at politikerne mangler integritet. Jeg er selv tidligere medlem af Alternativet og har så meldt mig ud igen.. Jeg indså, at alle partier og politikere går fra det idealistiske til det pragmatiske, og hvis jeg kan påpege det med min ironiske kommentar og samtidig få min kunst ud til folket, er jeg glad,« siger Love Party.

Kunstnerens forklaring på, hvordan hans kritik af det politiske establishment symbolsk hænger sammen med rækker af nøgne japanske piger står ikke helt klar for denne interviewer. Men der er også en anden mere jordnær grund.

»Jeg bruger pigerne som et blikfang, som alle andre gør det. Man ser brysterne først, og budskabet bagefter. Der har selvfølgelig været en hær af betonfeminister, der hader mig, og som mener, at jeg udnytter kvinden som objekt. Men jeg synes, at kvinder er smukke, og opfordrer til, at vi kigger på dem,« siger Love Party, der selv hader »politisk korrekthed«.

Hvis man ønsker at tage en plakat med hjem, skal man være velkommen, siger Love Party, men i så fald må man også gerne donere 100 kroner til hjemløse-organisationen Hus Forbi. Men så ejer man også en plakat, der er faktisk en del af Dansk Deisgnmuseums permanente samling.

Plakaterne er en »ironisk« protest mod folketingsvalget, siger Søren Vilhelm. Fold sammen
Læs mere