Han har tre skilsmisser bag sig - nu skal Thomas Wivel giftes igen: »Der kan være et eller andet grundlæggende galt med mig«

Komikeren og forfatteren Thomas Wivel er seriel ægtemand. Tre gange har han været gift, og nu gør han endnu et forsøg. Han gifter sig af frygt for at blive forladt og for at holde sig ung - men også, fordi kærligheden er en urkraft i ham. Sandsynligheden for at blive skilt igen er dog høj, ved han.

Den 52-årige komiker og forfatter Thomas Wivel skal giftes for fjerde gang. I alt har han friet fem gange. I sine første to ægteskaber blev han »smidt ud på røv og albuer«. I sit tredje gik han selv. Hvad har han egentlig lært om ægteskabet og kærligheden? Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Er Thomas Wivel helt fuldstændig elendig til at være gift?

Det er det første og mest indlysende spørgsmål, der trænger sig på, når man møder komikeren og forfatteren. Den 52-årige mand har tre gange i sit liv sagt ja til ægteskabet. Men tallet tre har ikke været et lykketal, taget ud af eventyret. Tre gange har han nemlig også bevæget sig ned ad skilsmissens vej. Til december skal han så giftes igen. I et forsøg på at gøre fjerde gang til lykkens gang.

Nogle vil måske rynke på næsen over hans valg. Tænk at skifte kone lige så tit som man skifter yndlingsserie på Netflix. Tænk at udvande hele essensen af ægteskabet og gøre det til en hurtig svingdør. For Thomas Wivel er kærligheden hver gang en frisk begyndelse. Og han går hver gang ind til den med samme jubeloptimistiske indstilling.

»Der kan være et eller andet grundlæggende galt med mig. Det er ikke en rar erkendelse. Der skal en masse selvransagelse ind i det. Mit årelange alkoholmisbrug, som jeg kom ud af for seks år siden, har selvfølgelig været en medvirkende årsag til, at det er gået galt. Tredje gang jeg var gift, var jeg ædru. Det var mærkeligt, for jeg kunne ikke længere skyde skylden på alkoholen,« siger han.

»Jeg mærker kærligheden som en foryngende kraft, jo ældre jeg bliver. Den holder mig ung. Kærligheden er en energi. Den skærper sanserne, fordi man er nødt til at gribe ind i livet.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Skilsmisser er uundgåelig hverdagskost i et Danmark, hvor kærligheden ikke nødvendigvis bor på samme adresse hele livet med identisk efternavn. Tilbage i april 2018 skrev Thomas Wivel selv en klumme i Berlingske, hvor han kom frem til, at det ikke var værd at begive sig ud i ægteskabet igen:

»Jeg har været gift og skilt tre gange. Det er jeg ikke stolt af. Det er en absurd forhistorie, og frieri er ikke et projekt, jeg begiver mig ud i igen. Jeg magter ikke endnu engang at se det hele falde fra hinanden i en håndevending,« skrev han.

Men man har jo som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Komikeren har netop friet til sin nye kæreste. De har kendt hinanden i et par måneder. I alt har han været nede på knæ foran en kvinde fem gange - første gang endte det ikke med giftermål.

»Min bukser er jo helt slidt på kæene«, griner han, og konstaterer derefter med lidt større alvor:

»Der kan man se hvad kærligheden gør. Kærligheden overvinder alt.«

Du sagde jo, du aldrig skulle giftes igen?

»Det betyder det samme for mig hver gang. Det er en ny begyndelse. Jeg synes, at det er nytænkning, et nyt menneske, man er sammen med. Man er nødt til at genopfinde sig selv. Jeg håber selvfølgelig ikke, at jeg tager nogle dæmoner med fra tidligere forhold, jeg prøver at viske tavlen ren. Nu tager jeg min kommende kones efternavn. Det har jeg ikke gjort de andre gange.«

Thomas Wivel har forlængst erkendt, at han roder rundt dernede i bunden af statistikkerne, i selskab med diverse troløse hollywoodstjerner med flere ægteskaber på bagen. Og han kan godt se, at han udvander begrebet om »til døden os skiller«.

»Jeg er ikke stolt over, at det er gået galt. Jeg ville gerne have kæmpet kampene i mit seneste ægteskab. Jeg ved ikke, om jeg gav op for nemt. Men den tvivl må jeg leve med. På et tidspunkt må der være en grænse, hvis man føler, det er selvdestruktivt. Man må gerne være selvopofrende, men bare ikke selvudslettende. Det kan man blive, hvis man finder sig i for meget. Den analyse har jeg jo også foretaget i de tre ægteskaber. Fandt jeg mig i for meget? Gjorde min partner? Når det begynder at blive selvfornedrende, er der en mening i at gå fra hinanden.«

Thomas Wivel

»Der er et enormt fokus på forelskelsen. Den der eufori, som man jo mener skal være der hele tiden. Mange bliver forvirrede, når den så begynder at dykke. «


Tænker du, at der er en tendens til, at folk kæmper for lidt?

»Ja, det synes jeg. Jeg tror at den her tinderkultur har forgrenet sig ud i vores omgang med hinanden. Man swiper bare, og så er man videre til et nyt menneske.«

Hvorfor gifter du dig igen og igen?

»Jeg er ikke nødvendigvis den bedste fortaler for ægteskabets holdbarhed og varighed. Det er lidt paradoksalt, men det fjerner jo ikke relevansen for ægteskabet som institution, som jeg ser det. Jeg synes, at det er en smuk ceremoni, og jeg synes, at symbolikken i det er fin og stærk. Kærligheden bliver konkretiseret, det bliver meget håndgribeligt. Når man handler i kærligheden, lyser den stærkest. At gå ned på knæ og vise en vilje, når man frier. Hele den der situation, der drejer sig om et ja, der er noget livsbekræftende i det.«

Hvad er et af de vigtigste parametre i parforholdet?

»At tåle kritik, det er jo også en stor del af parforholdet. Det er virkelig vigtigt og centralt. Kan man forlige sig med et angreb eller en konfrontation?. Parforholdet er noget af det mest vanskelige, men også noget af det mest udviklende og modnende. Man lærer sig selv at kende.«

Hvad kan ægteskabet på godt og ondt - det gode først?

»Jeg friede til min kommende hustru,  efter at vi havde kendt hinanden i en måned. Det er sjovt, hvad det gør psykisk. Jeg tager mig mere sammen og gør mig mere umage. Der ligger et løfte hen over vores forhold. Ikke som et pres, men som en belønning. Bindende er ikke negativt for mig. Vi bliver en bedre udgave af os selv, fordi vi er nødt til at tage os sammen i det her. Det har skærpet det hele på en positiv måde. Det, ægteskabet kan, er, at man tager sig mere sammen.«

Hvad så med det onde?

»Jeg ser det ikke som et begrænset rum at være i. Det der stramme greb kan for nogle være udfordrende. I ægteskabet er der nogle regler, en anden etisk dimension. Man lover hinanden den evige troskab - man må ikke se andre. Den dimension kan være lidt formynderisk. Hvis man ser det sådan, skal man tale det godt igennem. Forventningsafstemme.«

»Jeg er ikke stolt over, at det er gået galt. Jeg ville gerne have kæmpet kampene i mit seneste ægteskab. Jeg ved ikke, om jeg gav op for nemt. Men den tvivl må jeg leve med.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Hvad har du lært af kærligheden?

»Kærligheden for mig er meget meget vigtig. Det er en utrolig energi. Det er muligt, at kærligheden er sådan en ny urkraft i mig. Jeg mærker kærligheden stærkere, når jeg har lagt alkoholen på hylden. Jeg havde en ret interessant oplevelse. Tredje gang jeg blev gift, der var jeg jo helt ædru. Jeg lagde mærke til, at jeg var lige så løftet af at drikke vand. Der var en rus i det, som var kærlighedens. Det var ikke promillerne. Den rus er lige så virkningsfuld som alkohol og også mere, og den rækker videre.«

Hvordan var det at opleve det, var det en form for åbenbaring?

»Det var utroligt dynamisk, befordrende, øjenåbnende og bevidsthedsudvidende. Det er det, kærligheden gør. Der er en energi i den, som er enorm. Den får mig igennem konflikterne og frustrationerne.«

Du har oplevet, hvad kærligheden kan, efter du er blevet ædru? Hvordan var det så, da du drak?

»Der tænkte jeg ikke så højstemt på det. Jeg var selvfølgelig glad for de kvinder, jeg var sammen med. Det var en anden energi. Det var måske mere en lyst til en tosomhed og en sammenhørighed, som var væsentlig. Jeg mærker kærligheden som dimension meget stærkere nu. Fortroligheden og inderligheden. Den der orkan, som kærligheden er. Den suser jo rundt i blodet.«

Ændrer oplevelsen af kærlighed sig med alderen?

»Jeg mærker kærligheden som en foryngende kraft, jo ældre jeg bliver. Den holder mig ung. Kærligheden er en energi. Den skærper sanserne, fordi man er nødt til at gribe ind i livet. Man er nødt til at være aktiv i relationen. Man kan ikke læne sig tilbage i kærligheden. Jeg holder mig skarp og mærker en eller anden livsenergi, som er foryngende.«

»Det er muligt, at kærligheden er sådan en ny urkraft i mig. Jeg mærker kærligheden stærkere, når jeg har lagt alkoholen på hylden.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Er det så også en anden måde man bliver forelsket på, når man bliver ældre?

»Ja. Det kan lyde egoistisk, men jeg er nødt til at se på, hvad giver det mig? Jeg skal bruge den der energi. Kreativt, men også for at holde mig oppe i livet. Jeg skal holde mig frisk og årvågen.«

Hvad tænker din nye kone om, at du har været gift tre gange før - skræmmer det hende?

»Vi vælger at grine lidt af det. Det er klart, at det kan virke demotiverende for hende at tro, at det sådan er lidt rutinepræget for mig. Nu har jeg været gennem det så mange gange. Hvor nyt kan det være? Det er klart, at man kan jo ikke føle, at man er noget, der bare kommer i rækken. Man vil gerne være noget helt nyt og spektakulært. Det er virkelig vigtigt at jeg giver hende den fornemmelse, som jo er min oprigtige fornemmelse: At det her er en ny start. Det er en ny horisont.«

Hvad tænker du selv og omgivelserne, når du kigger tilbage på, at du har været gift og skilt tre gange?

»Jeg er en ret begejstret type. Når jeg bliver gift, så er det stort slået op, og jeg taler meget om det. Så det har været vanskeligt. Jeg kan mærke på mine omgivelser, at det er vanskeligt at manifestere den samme deltagelse. Tredje gang, jeg skulle giftes, var der ingen polterabend for mig. Det orkede de ikke igen. Det skuffede mig lidt. Men det må jeg nok bare se som en konsekvens. Mine omgivelser synes, at jeg gentager mig selv. Men det er faktisk meget vigtigt for mig at sige, at det forestående ægteskab føles, som var det første gang.«

Thomas Wivel

»Jeg er enormt bange for at miste. Jeg tolker helt vildt på alt, hvad der bliver sagt, og forskellige reaktionsmønstre. Jeg har en angst for at blive forladt, og det bevirker måske i sidste ende, at jeg bliver forladt. «


Udefra set kan det se ud, som om du bare hopper videre, når én ikke er god nok - er det sandt?

»Jeg forstår godt tanken, og jeg er nødt til at se, om der er en relevans i det, du siger. Det håber jeg ikke, der er. I mine tidligere ægteskaber har jeg kæmpet og troet på det. Der er jo andre, der har kæmpet større kampe, og alligevel har formået at være i ægteskabet. Min tolerancetærskel er måske ikke så høj, og jeg har måske også nogle grænser, andre ikke har.«

Hvad er det for grænser?

»Jeg er nok mere fintfølende. Jeg har en eller anden form for selvophøjelsesdrift, som er mere egoistisk. Det bunder nok i, at jeg ikke fik ret meget opmærksomhed fra mine forældre. De ville gerne have børn, men var måske ikke altid lige gode til at være forældre. Så jeg er enormt bange for at miste. Jeg tolker helt vildt på alt, hvad der bliver sagt, og forskellige reaktionsmønstre. Jeg har en angst for at blive forladt, og det bevirker måske i sidste ende, at jeg bliver forladt. For det er jo stressende for den anden hele tiden at være på stikkerne og på mærkerne, så jeg ikke føler mig svigtet.«

Kan den der grundangst for at blive forladt også hænge sammen med trangen til at skulle være gift?

»Ja, det kan den i den grad. Det er en stor del af det.«

Hvad er efter din overbevisning de største udfordringer i parforholdet?

»Helt grundlæggende handler det om at lytte aktivt og interessere sig for den anden. Når to af samme køn bliver viet til hinanden så hedder det registreret partnerskab, det burde et ægteskab også hedde, for man bør registrere hinanden. Det er den vigtigste opgave.«

Tror du, at kærligheden i dag er mere kompleks end tidligere?

»Ja. Det er dét, der er hele omdrejningspunktet i forhold og ægteskaber i dag. Der er et enormt fokus på forelskelsen. Den der eufori, som man jo mener skal være der hele tiden. Mange bliver forvirrede, når den så begynder at dykke. Forelskelsen er jo en form for sindssyge. Jeg er selv i den lige nu - jeg er salig. Når forelskelsen falmer på et tidspunkt, er det ikke nødvendigvis, fordi noget går bort, men fordi man går ind i nogle nye faser, hvor man så kan tale om kærlighed som er en videreudvikling af forelskelsen.«

Hvad har du lært af kærligheden?

»Hvor vigtigt det er at handle. Kærligheden tvinger mig til at bakke ordene op med konkret handling, og det er ikke nemt for mig, for jeg er en tænksom type. Kærlighed handler om at agere på ord og løfter. Man viser sin kærlighed allerbedst i en konkret handling. Jeg kan godt skrive noget lyrisk til min kone - det er også vigtigt - men reel handling, det er stærkere.«

Er du blevet klogere efter hvert ægteskab?

»Jeg håber på det. Det kan ærgre mig, hvis jeg gør noget galt, hvis der lige ryger en finke af panden. I dag er jeg måske blevet bedre til at beklage. Det der med at sige undskyld. Det er så vigtigt. Det løsner, og man får nogle ord på. Førhen var jeg bare tilbøjelig til at gå hen over det, fordi jeg retfærdiggjorde min vrede.«

Hvis vi mødes igen om fem år, er du så blevet skilt?

»Der er jo stor sandsynlighed for det, det vil jeg gerne indrømme. Det er ufedt. For ægteskabet er en vigtig institution at holde fast i. Det kan udvande det smukke fænomen, ægteskabet er. Men det kan jo også være en flugt fra sig selv i virkeligheden. Det er ikke kun at blive adskilt fra et andet menneske, det er måske også at blive adskilt fra nogle sider af sig selv, som man ikke bryder sig om. Jeg håber, at jeg vil have selverkendelse og selvransagelse nok til at kunne blive, for det er dét, det drejer sig om. Selvransagelse. Det er for nemt at sige, at det er dig, der har et problem.«