Han fortalte danskerne om tsunamien, Utøya og de døde på Roskilde Festival i 2000. Søndag sagde han farvel med et særligt råd

Berlingske har talt med Preben Lund, som snart har sendt sin sidste radioavis. Den rutinerede radioværts stemme er formentlig kendt af de fleste, og han fortæller her om nogle af de begivenheder, der har gjort størst indtryk.

»Adgangen til kilderne er blevet meget mindre – man kunne jo nærmest ringe til Poul Schlüter (konservativ statsminister 1982-1993, red.) selv, mens al adgang til ministre nu er gennem spindoktorer, og politikerne jo ofte melder vigtige nyheder ud på Twitter,« siger Preben Lund, der i 28 år har speaket Radioavisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Søndag aften klokken 21.00 kunne man høre Preben Lund sige farvel med lidt mere bæven i stemmen, end der har været de foregående over 30.000 gange, han havde læst Radioavisen op på DRs radiokanaler.

Preben Lunds dybe stemme og tydelige diktion har ellers været en del af Radioavisen-brandet i 28 år, og hvis man hører den omtalte udgave, vil indeværende journalist vove den påstand, at langt de fleste vil kende stemmen.

»Tak til alle, der har lyttet med. Tak til jer,« lød det fra værten, inden han kom med det afsluttende råd, som vi vender tilbage til efter de mange reaktioner på Lunds afgang, og de tre hændelser, han har fortalt danskerne om, som har gjort størst indtryk på ham.

Lund har siden søndag nemlig fået taksigelser fra blandt andre DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, sundhedsminister Magnus Heunicke (S), radioværten David Trads og kampagnechef i Liberal Alliance, Mads Korsholm, på Twitter.

Preben Lund selv er overrasket over, at så mange har skrevet, siger han til Berlingske i telefonen tidligt torsdag morgen.

»Jeg ved godt, det kan lyde frygtelig falsk beskedent, men jeg synes virkelig, det er underligt. Jeg tænker ikke på ansigtet bag stemmen, når nogen i en højttaler på Nørreport siger, at ‘toget til Ballerup er forsinket’. Jeg kan bedre forstå, at folk har et forhold til de velklædte og velfriserede studieværter på tv. En stemme er jo bare nogle centimeter brusk med nerver, der sidder nede i halsen, men den kan altså alligevel kan være årsag til megen glæde,« siger Preben Lund, som – selvom han er ude af vagtplanen – stadig skal sende juleaften for at hjælpe de kolleger, der har små børn.

»Og den allersidste bliver nytårsnat, som er meget svær at komme af med igen,« griner Preben Lund.

»Preben Lund takker af efter mere end 30.000 udgaver af Radioavisen. Det er ret sejt!« skriver kampagnechef Mads Korsholm i sit opslag.

»En mindre oversvømmelse i Bangladesh«

Langt de fleste af de omtrent 30.000 radioaviser er blot kommet og gået. Placeringen af en vindmølle, der var årsag til demonstrationer, en EU-forhandling, der var gået i hårdknude, og så til vejret i Midtjylland, hvor det blæser.

Og så var der de andre.

Radioaviserne på dage, hvor de radiolyttende danskere skulle opdateres om frygtelige begivenheder, mens de ventede på avisen eller på 21-nyhederne. Tre af de dage står klarest i hans erindring.

Tsunamien anden juledag 2004 ramte bandt andet Banda Aceh på Sumatra i Indonesien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bay Ismoyo/AFP/Ritzau Scanpix.

I juledagene 2004 skyllede en tsunami – som dengang ikke var et ord, de fleste kendte – over Sydøstasien.

»Der kom et telegram fra AFP, hvor der vist bare stod noget om en mindre oversvømmelse i Bangladesh. Den ‘mindre oversvømmelse’ førte som bekendt til 225.000 dødsfald, og den dag gjorde virkelig indtryk,« siger Preben Lund.

Det var jul, så der var ingen kilder, der tog telefonen, og redaktionen kunne ikke få nogen informationer – selv udenrigsministeriet holdt jul, fortæller han, men får lige indskudt, at »det havde de selvfølgelig også lov til«.

»Men efter mange forgæves opkald fik vi fat i Stig Elling (direktør for rejsebureauet Star Tours, red.), som havde talt med sine folk dernede, og dermed kunne vi endelig opdatere lidt på, hvor store ødelæggelserne var,« fortæller Preben Lund.

Han nævner også Roskilde Festival i 2000, som en dag, der gjorde stort indtryk. Det blev en dag, som ifølge Gaffa sendte chokbølger gennem musiklivet, og som førte til skærpede sikkerhedsforanstaltninger ved festivaler verden over. Men historien begyndte for Preben Lund igen med et uskyldigt lydende telegram.

»I Ritzau-telegrammet stod ‘ung mand død på Roskilde Festival af mulig ecstasymisbrug’, men det endte jo med, at ni mennesker var døde, mast ihjel. Der ringede folk fra hele verden og forældre, som ikke kunne komme igennem til hverken politi eller skadestue, men jeg vidste jo ikke andet, end hvad jeg kunne få at vide af officielle kilder,« siger Preben Lund.

Da Anders Breivik i 2011 var årsag 69 menneskers død på Utøya i Norge, var Preben Lund på nattevagt, da der blev afholdt et pressemøde, hvor begivenhederne blev forklaret.

»Det gjorde stort indtryk, fordi Breivik formentlig har kigget dem i øjnene imens. Det er jo fuldstændig vildt, at teenagere, der var politisk interesserede, skulle dræbes på den måde. Det vidner om en menneskelig ondskab, som for mig er uforståelig,« siger Preben Lund.

Men også på de dage, har Preben Lunds job været at være Radioavisen, altså en institution, hvor man helst ikke skal tænke over, hvem der siger ordene. Alligevel endte Preben Lund i 2015 med selv at være i centrum for en større skandale.

Preben Lund havde også nattevagten, da norsk politi hold pressemøde om de mange døde på Utøya i 2011. På billede Norges daværende justitsminister Knut Storberget og statsminister Jens Stoltenberg (th.), der holder pressemøde om Utøya i 2011. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aleksander Andersen/NTB/Ritzau Scanpix.

Insisterede på at blive fyret

Preben Lund har ellers ikke gjort meget væsen af sig i sit virke – og det er helt med vilje, tilsyneladende – men nogle vil måske huske, at DR i 2015 ved en fejl kom til at masseudsende en sms, hvori der stod, at der var blevet udskrevet valg.

Det viste sig at være Preben Lund, som ved en fejl havde sendt sms'en, da han var på kursus i DRs dengang nye redigeringssystem.

»Jeg har det da skidt med det, for det, der kommer ud fra DR, skal helst være rigtigt. Jeg er ikke ufejlbarlig. Jeg har før lavet fejl, og det kan man ikke undgå. Men jeg har aldrig udskrevet valg, og det har jeg det mildest talt ikke godt med,« sagde han til Berlingske Nyhedsbureau. Han kalder det i Fagbladet Journalisten for »en nærdødsoplevelse«.

»Jeg er nok den eneste i Danmarks Radio, der selv har insisteret på at blive fyret. Men Ulrik Haagerup (tidligere nyhedsdirektør i DR, red.), sagde, det var ham, der bestemte, hvem der blev fyret. Så jeg fik lov til at blive,« siger Preben Lund nu til Berlingske om uheldet.

Verden har været gennem mange forandringer i den tid, Preben Lund har været vært på Radioavisen.

Som journalist fortæller man ofte om de ting, der er galt, fremfor de ting, der går godt. Det er journalistikkens opgave at gøre opmærksom på problemer, men han mente alligevel, at han gerne ville slutte på noget positivt.

Derfor afsluttede han sin sidste normale Radioavis med ordene:

»Husk: Det skal nok gå alt sammen.«