Hækling for fred

Hanne Gaard Grønlund hækler tro kopier af maskingeværer, håndgranater og missiler i virkelig størrelse. Lige nu er projektet en atombombe, som hun dog må nøjes med at lave som bordmodel.

Hanne Gaard Grønlund er våbenfabrikant, men ikke en helt almindelig en af slagsen.

»Jeg har da et par gange tænkt: Gad vide, om jeg er den eneste person i verden, der lige nu sidder og hækler en dynamitstang, og det er jeg jo højst sandsynligt,« siger hun.

Hun hækler tro kopier i virkelig størrelse af Kalashnikov-maskingeværer, pumpguns og westernagtige seksløbere for blot at nævne nogle få.

»Jeg har også prøvet at hækle et selvmordsbælte. Det er er jo en frygtelig ting, men jeg har en veninde, der forleden tog det på og syntes, at det faktisk var lidt smart. Der sker altså et eller andet inde i hovedet på dig, når du får de der modsatrettede oplevelser, og det er det, jeg håber på sker,« fortæller Hanne Gaard Grønlund, der gerne vil sætte tanker i gang hos folk om, hvad våben gør.

»Det er lidt en provokation. Hver gang, man åbner en avis, får man jo lyst til at tude - det er lidt fortærsket at sige - men over al den krig. Det er jo våben, der styrer verden. F.eks. er der 100 millioner Kalashnikov'er i verden,« siger Hanne Gaard Grønlund og understreger, at hun ikke har en bestemt politisk dagsorden med de hæklede våben udover, at hun er imod krig.

»Jeg er ekstremt skrækslagen over, at bare én kugle kan tage et liv. Det er en fredelig proces at hækle, og hvis der var nogle flere, der fik et hækletøj til aggressionstæmning, så var vi kommet et stykke, men det er selvfølgelig en husmoderagtig måde at tænke på, og det er meget naivt,« erkender hun.

Netop det naive og humoristiske tilstræber Hanne Gaard Grønlund, når hun udformer sine våben.

»Nogle af mine ting kan godt ligne på afstand, hvis du hænger dem op, men når du kommer tæt på, kan du se, at det er en bamse. Jeg vælger jo også materialer, som er helt fjollede. Jeg putter f.eks. bamsefyld i, og nogle af dem har fået et par cocktailpinde stukket ind. Hvis jeg kan, stiver jeg våbnene af med husblas. Der er en humor i det,« siger Hanne Gaard Grønlund.

Den 44-årige våbenfabrikant er uddannet grafisk designer fra Kunstakademiet og har de sidste ti år arbejdet inden for TV-produktion med at udvikle og præsentere underholdningsfjernsyn.

Hanne Gaard Grønlund har altid haft en kunstnerisk stræben og har malet ved siden af sit arbejde. Men det var et hækle- og strikkekursus sidste sommer, som for alvor gav hende mod på kunsten. Sammen med en veninde begyndte hun at hækle jagttrofæer i sin fritid.

»Der miksede vi det traditionelt kvindelige håndværk, som det er at hækle, med det traditionelt mandlige - de her ikoner på sejren over dyret. Vi lavede kronhjorte og elefanter, gevirer og stødtænder og den slags. Jeg synes, at vi ramte noget rigtig sjovt dengang,« fortæller hun.

Det skæve møde mellem garn og gevir gav hende lyst til at gå videre ad samme spor, og hun begyndte at læse om våben.

»Når jeg går ind på forskellige hjemmesider og søger på våbnene, så kommer jeg jo ind på de mest forfærdelige steder, hvor du ser våben glorificeret. F.eks. om M60-machine gun, som den amerikanske hær bruger, skriver de: »The coolest gun you'll see today«, og så står der, hvor meget den kan fyre af. Du er inde i en verden, hvor der slet ikke er taget stilling til, hvad de her våben gør, det er grotesk,« siger Hanne Gaard Grønlund.

Selv om der helt klart er en alvor bag, kan hun godt nogle gange synes, at det er et lidt fjollet projekt.

»Jeg var til karate med min søn og sad og hæklede, mens han trænede. Så var der en mor, der spurgte, hvad jeg lavede, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg måske skulle sige, at det var en hue,« siger Hanne Gaard Grønlund og griner.

Hun bruger al sin fritid på hækleriet og håber på at få sine ting udstillet på Charlottenborg, så hun knokler for at få lavet en stor samling af forskellige våben. Hun har lavet alt fra en Uzi'er til håndgranater, men det næste, hun giver sig i kast med, skal være vildere.

»Drømmen er jo nu at gå i gang med en Fatman, som de kaldte atombomben, de kastede over Nagasaki i 1945. Men 1:1 størrelsesforholdet må jeg jo nok fravige i det her tilfælde og så lave en bordmodel,« griner Hanne Gaard Grønlund.