Guide: Nu åbner kulturlivet igen – det skal du opleve

AOK

Efter endnu en nedlukning kan du igen komme i biografen, teatret og på museum. Her guider Berlingskes anmeldere til, hvad du skal opleve.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så kan du atter få tilfredsstillet den kulturelle sult. Restriktionerne er lempet og biografer, forlystelsesparker, teatre og museer, må igen slå dørene op.

Berlingskes anmeldere er klar til igen at give den fuld pedal, selvom det dog langt fra alle kulturinstitutioner, der er helt klar til at åbne denne søndag, men her har vi samlet et overblik, over noget af det du kan opleve i dag.

Film:

1

Spider-Man på det store lærred

Lige inden nedlukningen af landets biografer havde »Spider-Man: No Way Home« premiere. Berlingskes anmelder Thomas Brunstrøm var begejstret, og han kvitterede med fem stjerner.

Uddrag fra anmeldelsen:

For den udenforstående kan det virke vildt, at der kommer endnu en Spider-Man film. Mangler verden virkelig endnu en superheltefilm med maskerede hævnere? Måske ikke. Men Jon Watts nye og tredje film om edderkoppemanden er heldigvis værd at se.

»Spider-Man: No Way Home« begynder, hvor den forrige film, »Spider-Man Far from Home«, sluttede: Hele verden ved nu, at Peter Parker (Tom Holland) er Spider-Man. Samtidig har slynglen Mysterio (Jake Gyllenhaal) fået udbredt løgnen om, at han faktisk var helten, og at det var Spider-Man, der slog ham ihjel.

Det er svært at følge med, hvis man ikke i forvejen er med i hulen, men for de indviede er »Spider-Man: No Way Home« en kulørt og veldrejet superheltekomedie, der også handler om, hvilken slags helt og menneske Peter Parker vil være.

Spider-Man har altid været den mest menneskelige af Marvels superhelte. Han kan godt være den nye film bekendt. Og så kan de udenforstående jo bruge juleferien på at se de foregående film i serien.

Læs hele anmeldelsen her.

2

Steven Spielbergs »West Side Story«

Det er ikke ofte, at en musicalfilm får tildelt titlen mesterværk i Berlingske. Men anmelder Jakob Steen Olsen var svært tilfreds og gav filmen seks stjerner.

Uddrag af anmeldelsen:

Der er sket meget med tidsånden siden 1961, hvor filmversionen af musicalen »West Side Story« udkom. Alligevel har Steven Spielberg set en ny anledning til at lave en ny version – med nye roller, der er skræddersyet til sorte skuespillere. Og det er helt rigtigt set. Den klassiske Romeo og Julie-fortælling er mesterligt gennemarbejdet, fængende og medrivende.

»Ganske vist er hans længe ventede version af musicalen stadig sat i de sene 1950erne. Men tiden, den spiller sammen med, er vores.

En tid, hvor den amerikanske virkelighed er blevet endnu mere politisk splittet, racemæssigt opdelt. Hvor drømmen om en fredelig sameksistens for alle side om side, ja, at holde sammen på de fries land og de tapres hjem, har trange kår. Men hvor håbet om tilgivelse og forståelse mellem grupperingerne alligevel må leve – på en eller anden måde, en eller anden dag, et eller andet sted. Det er det håb, filmen vil være med til at give.«

Læs hele anmeldelsen her.

3

Nørdet nostalgi med »Ghostbusters«

En reboot af en 1980er klassiker kan nok gå begge veje, men for »Ghostbusters: Afterlife«, gik det rigtig godt, og Berlingskes anmelder Thomas Brunstrøm sendte fem stjerner afsted.

Uddrag af anmeldelsen:

»I det hele taget er man i utroligt godt selskab i filmen, men mere vigtigt formår »Ghostbusters: Afterlife« både at være nostalgisk og give masser af godbidder til oprindelige fans (de gamle ghostbusters er også med!), men også at fungere på egne præmisser.«

»Den er sjov, sød og dramatisk på samme tid, og så kan man vel egentlig ikke forlange mere af en film, der handler om nogen, der iført posede kedeldragter jager spøgelser i en smadret, gammel Cadillac.«

Læs hele anmeldelsen her.

4

Kulørt, bizar og rørende musical

»Anette« var også en af de film, der lige præcis nåede at have premiere, inden pandemien tvang biograferne til at lukke. Berlingskes filmredaktør, Sarah Iben Almbjerg gav den fire stjerner og hæftede sig mest ved Adam Drivers skuespil.

Uddrag af anmeldelsen:

»Hvad skal man synes om »Anette«? Filmens morale er nok banal: Det værste er hverken had eller undergangslængsel. Det værste er, når man ikke længere har noget at elske.«

»Adam Driver er så stærk i hovedrollen, at han nærmest kører Marion Cotillard over, og filmen er ret svingende. Visse passager virker udsyrede, andre lidt kedsommelige. Alligevel er der noget fantastisk over denne kulørte, bizarre og rørende musical, der slutter med en vigtig opfordring: Kast aldrig blikket ned i mørket. Den opfordring kan vi nok have brug for. Især når den er formidlet så udsyret som her.«

Læs hele anmeldelsen her.

Udstillinger:

1

Lyshav på Refshaleøen

På Copenhagen Contemporary kan man få lidt ekstra lys i vintermørket med udstillingen »Light and Space«. Berlingskes kunstredaktør, Birgitte Ellemann Höegh, lod sig begejstre og tildelte udstillingen fem stjerner.

Uddrag af anmeldelsen:

»I 1966 sad den amerikanske kunstner James Turrell i fængsel, fordi han havde hjulpet unge amerikanske soldater fri af den militærtjeneste, der sendte dem til Vietnam. Undervejs var han mestendels i isolation, og det gav ham mulighed for time for time at registrere lysets skiften i den snævre celle.

Da han kom ud et år senere, var det med en overbevisning om, at han skulle arbejde med lys som sit primære materiale.

Inden da var Turrell allerede i gang med at forarbejde lys sammen med andre californiske kunstnere, som blev anslaget til den amerikanske Light and Space-bevægelse, der blev antændt omkring Los Angeles i slutningen af 1960erne, og som netop nu lyser Copenhagen Contemporarys sale enkelt, heftigt og sanseligt op.«

Læs hele anmeldelsen her.

2

Den store tid er inde

Han er blevet kaldt for kunstnernes kunstner, den unge J.A. Jerichau, og lige nu kan hans værker opleves på Louisiana. Kunstredaktøren sendte hele fem stjerner til Humlebæk.

Uddrag af anmeldelsen:

»Det er tydeligt, at udstillingens kurator, Mathias Ussing Seeberg, har ønsket at give plads til en undersøgelse af Jerichaus følsomhed.

Det er foretaget med en vis nænsomhed og personlig form, der frisætter publikum. Lidt. Her er ikke de gængse hvide udstillingstavler sat op i anslaget til hvert nyt tema i udstillingen.

I ved, det lange pløre af tekst, mange lader øjet glide utålmodigt ned over, omend man gerne vil læse for at få hold i kunstnere, men samtidig også får museumsben af, og gerne vil videre fra. Se noget på egen hånd!

I stedet er installeret collager med opslagstavlebrune baggrunde, der sender os tilbage til en udstillingsæstetik fra begyndelsen af forrige århundrede.«

Læs hele anmeldelsen her.

3

Verdensberømte fængselsfantasier

Berlingskes arkitekturredaktør og anmelder, Holger Dahl, lod sig imponere på Statens Museum for Kunst lige inden nedlukningen. Han kaldte udstillingen »Piranesi – syner og sandhed« verdensklasse og gav den seks stjerner.

Uddrag af anmeldelsen:

»Udstillingen består for en stor del af værker, der er en del af Den Kongelige Kobberstiksamlings egen samling, og der er som altid grund til at glæde sig over, at vi dér har en attraktion, der vitterligt er – nu siger jeg det igen – verdensklasse.«

»Så ja, skynd jer til Østre Anlæg og gå billedamok i Piranesi og hans fantastiske verden. Som med sort/hvide film savner man ikke farver ét sekund, og SMK har oven i købet gjort sig ekstra umage ved at bede kunstnerduoen  AVPD (Aslak Vibæk og Peter Døssing) om at iscenesætte fængselsraderingerne i et »piranesisk« spejlkabinet, der vrider ens rumopfattelse med et meget billigt trick – præcis som Piranesi selv ville have gjort det.«

Læs hele anmeldelsen her.

Teater:

1

Fremragende lyttedrama

Der er ikke mange forestillinger at hente i København denne søndag, og mens vi venter på nyt drama, kan tiden tilbringes i selskab med et helt nyt lyttedrama fra Betty Nansen.

Uddrag af anmeldelsen:

»Knutzon og Birchs »Søborggruppen« er et lille mesterværk, som på overfladen afdækker flere foruroligende perspektiver om den nationale mentale sundheds deroute og fællesskabernes kollaps, men som samtidig med sin humor og manipulation af lytteren opererer på et hyperaktuelt metaplan, hvor løgn, sandhed og halve sandheder florerer og holder et spejl op for samtidens manipulerbare tilskuer – og spørger: »Er det dig?« Hvad skal man tro? Jeg er ikke sikker. Jeg er dog helt sikker på, at du bør sætte 75 minutter af til at høre »Søborggruppen«.«

Læs hele anmeldelsen her.