Grønlandske aktivister opfordrer til boykot af sælskindsproducent – men særlig en ting skal man være opmærksom på

Grønlandske aktivister opfordrer til boykot af den grønlandske sælskindsproducent Great Greenland, der samarbejder med Jim Lyngvild om en ny fotoudstilling, der den seneste uge har fået massiv kritik. Berlingske har spurgt to grønlandske stemmer, om et boykot er den rette vej at gå.

Sælproducenten Great Greenland bliver beskyldt for at skade grønlandsk kultur og identitet »blot for at promovere og sælge deres produkter«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jim Lyngvild
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Meldingen er klar: »Boykot Great Greenlands skindprodukter.«

Sådan lyder det fra flere anonyme kunstnere i Grønland, der via hjemmesiden change.org opfordrer til boykot af sælskindproducenten Great Greenland A/S.

Det sker i kølvandet på den massive kritik, der den seneste uge er blevet rejst af grønlandske aktivister mod Jim Lyngvild og hans fotoudstilling, der åbner i Ilulissat 13. marts.

Kunstnerne bag opfordringen – der indtil videre har indsamlet 1.651 underskrifter – skriver blandt andet, at de ikke vil acceptere, at Jim Lyngvild repræsenterer »inuit i Kalaallit Nunaat«, og at de fordømmer hans arbejde.

Samtidig beskylder de Great Greenland, der samarbejder med Jim Lyngvild om fotoudstillingen, for at skade grønlandsk kultur og identitet »blot for at promovere og sælge deres produkter«.

Men er et boykot den rette vej at gå? Berlingske har spurgt to grønlandske stemmer.

Skylder Grønland en undskyldning

Great Greenland producerer bæredygtige skindprodukter, som de indsamler fra hele Grønland. Og så er det sælskind fra virksomheden, der er at finde på billederne i Jim Lyngvilds fotoudstilling. På billederne optræder kendte grønlændere som Nukâka Coster-Waldau, Julie Berthelsen og Aki-Matilda Høegh-Dam, der er iklædt dragter lavet af sælskindet.

Den dansk-grønlandske aktivist Michael Bro mener, at det er kritisabelt, at »det igen og igen er danskere, der bliver profileret igennem Great Greenland«.

Han er en af dem, der har bidraget med en underskrift til opfordringen til boykot. Det har han, fordi han mener, at virksomheden ​i deres samarbejde med Jim Lyngvild og lederen af Ilulissat Kunstmuseum er med til at opretholde »kolonialistiske strukturer« ved at prioritere danske kunstnere frem for grønlandske.

Og så har han en opfordring til Great Greenland og Jim Lyngvild:

»Jeg synes, at Great Greenland sammen med Jim Lyngvild skylder den grønlandske befolkning en undskyldning, fordi Jim Lyngvild misbruger vores kultur og prøver at formidle på vores spiritualitet og oprindelige identitet ved kulturelt at appropriere den del, som er så vigtig for os,« siger han.

Men Jim Lyngvild har fortalt, at han faktisk har forsøgt at lytte til grønlandske folk?

»Han har lyttet ved ikke at bruge en af vores hellige gudinder i inuit-mytologien, og det, synes jeg, var mega fedt, at han bakkede ud fra det. Men så vil han alligevel fortolke på vores spiritualitet ved at formidle grønlandske, naturlige ånder, som han selv påstår at have mødt.«

Hvorfor er det, du mener, at Great Greenland skylder en undskyldning?

»Jeg synes ikke rigtig, at Great Greenland lytter til vores kritik, og de prøver at delegitimere den.«

Hvordan gør de ikke det?

»De skriver i en offentlig besked, at de indgår i samarbejder, der er værdiskabende. Det er direkte dobbeltmoralsk at sige det, når de samarbejder med Jim Lyngvild, fordi han er med til at skabe negative værdier for grønlændere. Derfor er det ikke værdiskabende for den grønlandske kultur og identitet, og det er det heller ikke for Great Greenland, fordi det kan skade virksomhedens omdømme,« siger han.

I sidste uge udsendte Great Greenland en pressemeddelelse, hvor selskabet blandt andet skriver, at de fortsat støtter Jim Lyngvilds udstilling.

»Great Greenland A/S har fulgt debatten tæt i kølvandet på udmeldelsen af Jim Lyngvilds udstilling i Ilulissat kunstmuseum. Great Greenland A/S har valgt at støtte op om udstillingen, fordi den netop promoverer brugen af sælskind. Jim Lyngvild er en samarbejdspartner, som er med til at markedsføre Great Greenlands produkter, udover at han selv fortolker og kreerer designs, der er uden for Great Greenland A/S’ indflydelse,« skriver Great Greenland.

Hvis man spørger Jim Lyngvild, der den seneste ud har stået midt i debatten, er det nogle helt andre, der bør komme med en undskyldning.

»Jeg synes rent faktisk, at det er de mennesker, der har lavet den her underskriftindsamling, som skylder de grønlandske fangere en undskyldning. Hvis de bare meldte klart ud, at det er Jim Lyngvild, de ikke bryder sig om, og så kan de lave en underskriftindsamling mod Jim Lyngvild. Men lige nu laver de en underskriftindsamling mod deres far, fætter og bror, som lever af det her erhverv, og som intet har med det her at gøre,« siger designer og fotograf Jim Lyngvild.

Han fortæller også, at han »ikke er ude på at krænke nogen, men at sætte fokus på sælskind, fordi det er en af de vigtigste erhverv i Grønland.«

Der mangler et endeligt mål

Lili Chemnitz, der er født og opvokset i Grønland, er hverken for eller imod boykot af Great Greenland. Hun mener, det er vigtigt at have øje for, at en boykot kan ramme de lokale sælfangere, der lever af Great Greenlands eksport af sælskind.

»En ting er, når emnet er en is, en statue eller et navn. En anden ting er, når et emne kan påvirke mennesker i et erhverv,« siger Lili Chemnitz, der tidligere har boet i Danmark, men nu er flyttet tilbage til Nuuk.

Dog kan hun godt forstå den kritik, som er blevet rejst den seneste uge.

»Det er mega vigtigt for mig at sige, at jeg også godt forstår, at folk reagerer ud fra et kollektivt traume. Det er godt, at man er begyndt at kræve sin ret, og man er blevet mere modig og stiller krav. Det, synes jeg, er helt vildt positivt. Men jeg synes bare, det er vigtigt at holde øje med, hvor vi præcis gerne vil hen.«

Er det noget, der mangler i den debat, der har været den seneste uge?

»Der mangler et endeligt mål. Nu går jeg meget ind for, at Grønland skal være selvstændigt. Når jeg forestiller mig et selvstændigt Grønland, forestiller jeg mig ikke, at designere slet ikke må komme på besøg hos hinanden,« siger hun.

Men der er også et andet problem forbundet med et boykot, mener hun.

»Noget af kritikken går på, at danskere dominerer de fleste magtfulde stillinger i erhvervslivet her i Grønland. Og så er påstanden, at Jim Lyngvild skulle have haft et forspring som dansker. Der er også direktøren for museet i Ilulissat, som er tilflyttet til Grønland, og så er der Great Greenland fra sælskindsindustrien, der samarbejder med Jim Lyngvild. Der er de tre aktører,« siger Lili Chemnitz og fortsætter:

»Men selvom vi har en masse danske direktører her i Nuuk, går vi ikke og boykotter de virksomheder eller arrangementer forbundet til virksomhederne.«

Samtidig mener Lili Chemnitz, at »alt det her med Jim Lyngvild må være op til dem fra Ilulissat og ingen andre«.

»Vi må se at få bygget et system, der er tilpasset os selv og ikke gå efter en enkelt person,« siger hun.

Vil gerne gå i dialog

Når Berlingske spørger bestyrelsesformand i Great Greenland, Juliane Henningsen Heilmann, om, hvad hun mener om opfordringen til boykot af virksomheden, fortæller hun, at »det ikke er vejen frem, hvis man vil beskytte sælfangerne og erhvervet«.

»Vi samarbejder med de kunstnere og designere, der giver mening for os. På den måde holder vi fast ved vores samarbejder, og vi savner faktisk også henvendelser fra lokale designere eller kunstnere,« siger hun.

Kan du forstå, at de rejser den her kritik mod jer?

»Jeg har fuld forståelse for de kritiske stemmer, fordi Great Greenland også historisk har baseret sig meget på danske designere. Men vi har valgt en anden retning de seneste par år, hvor vi kigger mere indad, og siger: »hvad er det, vi skal med virksomheden, og hvor indgår vi i værdiskabende samarbejder«,« siger hun.

Hun fortæller også, at virksomheden tager den seneste kritik til sig.

»Jeg vil gerne i dialog med de her kritiske stemmer om, hvad det er, vi kan gøre bedre. Hvor kan vi mødes henne, og hvordan vi kan opsøge lokale kunstnere. Hvordan skal vi indgå i samarbejder, der er baseret på vores kultur, fordi vi er en kulturbærende virksomhed, og det skal vi værne om,« siger Juliane Henningsen Heilmann.