Gratis havudsigt

I disse år skyder primitive lejrpladser op over alt i den danske natur. Men man bestemmer selv, hvor primitivt det skal være. Fri besøgte den kystnære lejrpladser, Nakkehoved ved Gilleleje. Det blev et udedøgn med nok af det hele. Mest af alt smukke udsigter og lyden af bølger mod en stenet Nordkyst.

Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

Den ene millionklasse villa afløser den anden. Bag smedejernslågerne og de høje hække kan Øresunds lokkende blå bølger anes. Et mere permanent view med egen strand og havblik koster en formue på disse nordsjællandske breddegrader.

Guldkyst eller ej, selv her i friværdiernes og de høje lønningers land er der gratis udsigter og smuk natur. Skov- og Naturstyrelsen har netop indviet ni kystnære lejrpladser langs Øresundskysten, som led i en storstilet plan for at få danskerne til at bruge den danske natur mere, end de gør i dag.

»Der venter jer en stor og særlig oplevelse, hvis I tager af sted. Og så er det endda ganske gratis.« Begejstringen og de salgbare punchlines står nærmest i kø, da vi ringer til Skov- og Naturstyrelsen for at høre, hvad de har gang i.

180 grader havudsigt, bålmad, telthygge og fuglesang for oven. Det lyder som noget fra en fjern og romantiseret spejderfortid, men på den anden side koster det ikke andet end en weekend at prøve det af, og på egen krop mærke efter, om der er indhold bag ordene.

Selv om pladserne primært er tiltænkt det stadig stigende antal kajak- og kanoroere, der de senere år er kommet herhjemme, ankommer vi i bil til pladsen ved Nakkehoved Fyr tæt på Gilleleje. Luftmadras, soveposer, ekstra tæpper, rigelig med rødvin, gode bøffer, bøger, tøj til alt slags ustadigt dansk sommervejr og tørt brænde er blot noget af alt det habengut, vi slæber med os, og som gør det krop-umuligt at sejle hertil.

Hvem sagde primitiv lejrplads? Graden af overlevelsestur er man heldigvis selv herrer over, selv om vi havde frygtet friluftsfolkets dom, når vi kom slæbende med alle vores »livsnødvendigheder« for et udedøgn i den danske natur.

Men vi slipper for de rynkede næser, for vi har det hele for os selv. Den smukke plads på kanten af Øresund er blot en ryddet lysning i skoven omgivet af træer og vand. En bålplads og et velkomstskilt er det eneste, der viser, at vi er på rette plads. Og så udsigten.

Udsigten over Øresund er fænomenal. Mellem træernes løv er der direkte kig til Kullen på den svenske side. Den friske vind klæder bølgerne i hvidt og får sejlbådene til at skyde af sted. De lange arme får et tiltrængt hvil, mens taskerne og poserne med mad dumper ned i skovbunden.

Hvor er her stille. Næsten for stille, når man er vant til storbyliv og menneskehav. Stilheden varer imidlertid ikke ved. For efter en stund begynder vi at høre de mange lyde, skoven er fuld af. En skræppende fasan, rindende vand, en gren mod en stamme. Faktisk er der alt andet end stille, men det føles bare sådan for et by-ører, der er vant til, at volumenknappen er skruet helt i bund.

Langsomt forvandles vores omfattende opbakning til en beboelig lejr. Et par tændblokke fra havegrillen samt det tørre birketræ gør underværker på den fugtige bålplads. Et lejrbål giver snart varme og kaffe i krusene. Maven knurrer allerede. Det er som om den friske luft, badeturen i det halvkolde vand og lejrlivet giver ekstra appetit.

Tilsyneladende er også myggene sultne og har udset sig aftenens festmåltid i form af en flok storbymennesker med udekuller. Et øjeblik spreder panikken sig, indtil vi finder ud af, at bålet er vores redning.

»Det er sikkert lærerigt at opdage, at naturen af og til stikker, og vi ikke bare kan spraye eller tale os fra problemerne,« lyder det kækt fra en af de inviterede prøvekaniner, alt imens han rækker ud efter flasken med dyr italiensk rødvin.

Og sådan er det. Alt herude er mere besværligt end derhjemme. Alt det, vi tager for givet i hverdagen, er pludselig et »projekt«: Rindende vand er der intet af på lejrpladserne, det skal selv medbringes. Varme er ikke bare et enkelt vrid på en termostat. Det tager tre gange så lang tid at lave mad. Toilettet er et træ i skoven. Og når lyset går, så kommer det først tilbage en nat senere.

Er det ikke for besværligt? Er det overhovedet det værd? Et udedøgn senere må svaret være et rungende nej! For godt nok er alting mere besværligt og tager længere tid, men det er præcis de samme grunde til, at det er værd at tage af sted.

Det er skønt, at spise et måltid mad i det fri, der virkelig har krævet en indsats at få fremtryllet. Det er skønt at få sorte negle og røde kinder af et ordentligt aftenbål. Det er skønt at komme rystende op af Øresunds kolde vand og skue mod himlen og få en af sommerens sjældne solstråler i ansigtet.

De kystnære lejrpladser er vitterligt kystnære. De ligger alle med mindre end 50 meter til strandkanten. Om natten kan bølgernes slag mod stenene høres, og om dagen er der aldrig langt til en dukkert. Efter 24 timers luksus friluftstur må dommen være: Tag blot afsted! Der venter nogle særlige oplevelser, uanset om man kommer roende eller kørende dertil, uanset om menuen er Jakabov på dåse eller den helt store gourmet-bålmenu. Lyden af vand og den sublime udsigt er den samme.