Grand Prix-chok: Land trækker sig

Når danske Leonora skal på scenen i Tel Aviv i maj, bliver det uden deltagelse fra Ukraine ved Eurovision.

Det europæiske melodigrandprix bliver afholdt i den israelske storby Tel Aviv 18. maj. (Arkivfoto) Corinna Kern/Reuters Fold sammen
Læs mere

 

Landet har valgt at trække sig fra det europæiske Melodi Grand Prix efter en strid mellem sangerne og ukrainsk stats-tv.

»Den nationale konkurrence i år har et skabt opmærksomhed omkring systematisk problem med musikindustrien i Ukraine - at flere kunstnere har forbindelser til en aggressiv stat (Rusland, red.), som vi har været i militær konflikt med igennem fem år. Selvom disse forbindelser for nogen er acceptable, er de indignerede og uacceptable for andre,« udtaler den statslige ukrainske tv-station UA: PBC, der sender den nationale sangkonkurrence, til Eurovisions hjemmeside.

Det er Ukraines betændte forhold til Rusland, som er stridens kerne.

Balladen startede, da den statslige ukrainske tv-station, ikke ville lade vinderen af det nationale Melodi Grand Prix, Maruv, optræde igen, fordi hun ikke ville underskrive en kontrakt, hvor hun frasiger sig grundlæggende rettigheder - herunder retten til at improvisere på scenen, at tale med journalister uden tv-selskabets forudgående accept og at give koncerter i Rusland.

Det ville nummer to og tre i det ukrainske Melodi Grand Prix, Freedom Jazz og Kazka heller ikke - og derfor tager Ukraine konsekvensen og dropper deltagelsen i årets Eurovision.

»Med bedrøvelse bliver EBU (Eurovision Broadcasting Union, red.) bekræfte, at Ukraines tv-station UA:PBC, har oplyst, at de efter lange diskussioner (med de tre ukrainske sangere, red.) har truffet den svære beslutning at trække sig fra europæisk Melodi Grand Prix,« oplyser EBU og tilføjer, at man håber at se Ukraine igen i 2020.

På Faceboook skriver Maruv, der har det borgerlige navn Anna Korsun, at hun ikke ville gå på kompromis med sin kreativitet ved at blive censureret.

Hun udtrykker også sin beklagelse over, at hun alligevel ikke skal repræsentere sit land.

'Jeg takker alle og sætter stor pris på dem, der troede på mig og stemte på mig. Jeg beder jer om at acceptere dette faktum,' skriver hun blandt andet.

Stridighederne mellem Rusland og Ukraine bunder blandt andet i, at Rusland i 2014 annekterede halvøen Krim, som oprindeligt var ukrainsk.

Overtagelsen er ikke formelt anerkendt af EU og USA.