Gør grusomt nazifund under luksus-byggeri

Hviderussiske soldater har fundet mere end 1.000 lig i en nazistisk massegrav i Brest, Hviderusland. Fold sammen
Læs mere
Foto: VASILY FEDOSENKO

Den 17. oktober 1942 noterede nazistiske besættelsestropper tallet 17.893 ud for ’jøder’ i deres optegnelser i den hviderussiske by Brest. Dagen efter blev tallet streget ud.

I disse dage bidrager opførelsen af et boligbyggeri i den hviderussiske by Brest til at opklare, hvad der skete med mange af de mennesker, tallet repræsenterede.

Det skriver BBC.

Det grusomme fund er sket i forbindelse med opførelsen af en luksuriøs boligblok. Byggeriet blev hurtigt stoppet og har siden udviklet sig til udgravningen af en massegrav.

De seneste uger har hviderussiske soldater arbejdet på stedet. De har indtil videre fundet mere end 1.000 jøder, der blev dræbt under den nazistiske besættelse.

»Der er tydelige skudhuller i deres kranier,« siger Dmitry Kaminsky, en hviderussisk soldat, der leder udgravningen, til BBC.

Jødernes skæbne i Brest var – som så mange andre steder – brutal.

Før Anden Verdenskrig boede der 50.000 jøder i byen.

En special efterforskningsenhed udgraver i disse dage en massegrav, som nazisterne efterlod, da de trak sig ud af Hviderusland i 1944. Fold sammen
Læs mere
Foto: VASILY FEDOSENKO.

Allerede få dage efter nazisternes ankomst i juni 1941 blev 5.000 af dem henrettet.

Resten blev gennet ind i en ghetto omringet af pigtråd. I oktober 1942, da nazisterne stregede tallet 17.893 ud i deres arkiver, kom ordren til at udslette dem alle sammen.

De blev kørt ud i en skov godt 100 kilometer fra ghettoen, hvor de blev stillet op i tusindvis foran en stor grøft og skudt.

Teorien er, at de godt 1.000 lig man finder i disse dage, er de jøder, som undslap deportationen til skoven – enten ved at gemme sig eller stikke af.

De blev fundet, gennet sammen og henrettet de følgende dage.

Udgravningen sætter spotlys på et emne, der ikke har været meget fokus på i byen efter krigen.

Godt nok er der et lille museum om jødeudryddelsen, men i tiden efter krigen handlede mindehøjtideligheder om døde sovjetiske soldater. Jøderne blev mere eller mindre glemt.

Det mener i hvert fald Efim Basin, leder af det jødiske samfund i Brest.

Et mindested for de jødiske ofre i Brest, Hviderusland. Fold sammen
Læs mere
Foto: VASILY FEDOSENKO.

»Myndighederne gentog konstant mantraet: ’glem dem aldrig!’ om de døde, men den jødiske del blev mørkelagt,« siger Efim Basim:

»Krigsmonumenter var dedikeret til ’sovjetiske borgere’… Men det var meget uretfærdigt. Jøderne blev ikke dræbt, fordi de modsatte sig nazisterne. De blev dræbt, fordi de var jøder.«

Det jødiske samfund arbejder nu på, at der skal sættes et nyt mindested op for de jødiske ofre i byen.

I byens kulturforvaltning er man gået med til at begrave de mere end 1.000 jøder i byens kirkegård sammen med noget af det jord, de blev fundet i.

Behovet for et nyt mindesmærke kan man dog ikke se.

»Der er grave alle vegne! Tyskerne skød og begravede mennesker på stedet,« siger Alla Kondak, en repræsentant for kulturforvaltningen i Brest.

Hun lover dog, at man ikke vil fortsætte luksusbyggeriet, før alle knogler er udgravet fra massegraven.

Det estimeres, at mere end to millioner mennesker omkom i Hviderusland under den tyske besættelse, som varede fra 1941 til 1944.