»Godt kunsthåndværk går ikke af mode – man skal bare give det nogle pauser indimellem«

Rey Abadi startede for tre år siden sit eget luksusskomærke, ReyRey, baseret på bæredygtige materialer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Rey Abadi (35) er grundlægger, ejer og designer af det bæredygtige skomærke ReyRey. Her skaber hun sko, der skal kunne konkurrere med mærker som Christian Louboutin og Manolo Blahnik, selv om de udelukkende er lavet i bæredygtige materialer. Rey Abadi er opvokset i Odense, men flyttede til København i 2013. Begge hendes forældre er fra Iran, men flygtede under revolutionen i 1980erne og har aldrig kigget sig tilbage. Derfor har Rey Abadi kun besøgt Teheran to gange i sit liv, men det er alligevel hjemmets persiske skatte, som hun ville redde først, hvis huset brændte.

Det ægte persiske tæppe har aldrig en fast plads i hjemmet, men bliver rykket rundt efter humøret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Det persiske tæppe

»Det her tæppe ville jeg redde som en af de første ting. Det er et håndvævet persisk tæppe fra Teheran. Du kan altid se på persiske tæppers mønstre og særlige udsmykning, hvilken region de kommer fra. Jeg fik det af mine forældre, da jeg var 25 år og fik min kandidatgrad fra universitetet. Der er ikke to tæpper, som er ens, og jeg ville aldrig kunne få præcis det her igen. Da jeg fik det, repræsenterede det slet ikke den værdi, som det har fået for mig i dag. Måske fordi jeg er vokset op med persiske tæpper i hjemmet, og jeg var lidt træt af dem. Men jo ældre jeg er blevet, jo mere interesseret er jeg blevet i at vide mere om mine rødder og kan værdsætte den rige kultur, Iran har. Nu rykker tæppet rundt i huset, og jeg synes, det passer ind i alle rum. Jeg kan godt finde på at pakke det væk, så øjet får lidt ro, men jeg ville aldrig skille mig af med det. Godt kunsthåndværk går ikke af mode – man skal bare give det nogle pauser indimellem.«

Sølvskeen er 100 år gammel og et arvestykke fra Rey Abadis mormor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Den 100 år gamle sølvske

»Jeg har kun været i Iran to gange i mit liv, da jeg var henholdsvis 15 og 18 år. Det er særligt min mormor og hendes hjem, der gjorde det største indtryk på mig. Hun døde for otte år siden, og selv om jeg ikke kender hende eller min familie i Iran godt, var der alligevel en række ting fra hendes hjem, som jeg havde lagt mærke til, da jeg besøgte hende første gang for 20 år siden. Denne her 100 år gamle sølvske var en af de ting. I Iran er det altid saft og punch, du serverer for dine gæster, og du øser granatæblejuice, kirsebærsaft, melonjuice eller gulerodssaft fra en bowle med en ske som denne. Hvis du besøger Teheran, er der juice til salg på alle gadehjørnerne. Så det er måske Joe & The Juice, der har gjort juice smart i Danmark, men det er en gammel tradition i Iran. Skeen bruger vi, og den er ikke kun til pynt; den giver et strejf af noget eksotisk til vores minimalistiske danske hjem.«

Rey Abadi, designer

»Det er en stor del af den persiske kultur at gå op i symbolik og semantik. Vi tillægger altid vores genstande en betydning. Det her vedhæng betyder »beskyttelse« for mig.«


Vedhænget fik Rey af sin mormor, da hun var 15 år. Hun havde glemt det, lige indtil en clairvoyant mindede hende om det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Vedhænget fra mormor

»Det her vedhæng har jeg fået i gave af min mormor, da jeg var 15 år, og hun fik det lavet særligt til mig. Jeg havde glemt alt om det, indtil jeg fik mit andet barn. Jeg er spirituelt anlagt, så efter fødslen blev jeg nysgerrig og besøgte en clairvoyant. Hun opfangede en kontakt til min mormor, der sagde, at min mor havde et smykke liggende, som jeg selv burde have og bære. Jeg fortalte ikke min mor, at jeg havde været hos en clairvoyant. Jeg sagde bare, at jeg havde drømt om et vedhæng, og om hun mon havde det i sine gemmer. Det havde hun. Og nu er det mit igen. Det er en stor del af den persiske kultur at gå op i symbolik og semantik. Vi tillægger altid vores genstande en betydning. Det her vedhæng betyder »beskyttelse« for mig. Min mormor våger over os og passer på os.«

Rey Abadi har fået pennen af sin mand og gemmer den til at underskrive vigtige kontrakter og håndskrevne takkekort. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Pennen til den selvstændige kvinde

»Jeg har fået denne her Mont Blanc-pen af min mand, Peter. Jeg har siddet i flere gode stillinger, inden jeg gik selvstændig, men han fornemmede, at jeg havde en iværksætter gemt i mig. Iranere er generelt fokuserede og ambitiøse. Helt fra vi er små, får vi at vide, at tingene ikke kommer af sig selv, og vi skal helst stræbe efter at blive advokat, læge eller ingeniør. Den lærdom hænger fast: Du er, hvad du laver. Den negative side ved stræbsomheden er, at fokus hurtigt bliver meget materielt og overfladisk. Peter valgte pennen til mig, fordi han mente, at alt det, jeg skulle udrette, krævede en pen med den rette signalværdi. Jeg bruger den, når jeg skal skrive kontrakter under, sende vigtige kort eller seal a deal. Der er en god tyngde i pennen, og det lægger en vægt i de ord, som jeg skriver. Jeg er af den gamle skole, så jeg går meget op i at skrive smukke kort i hånden med skråskrift. Hver gang nogen bestiller et par af mine sko, modtager de også en håndskrevet tak fra mig.«

Stiletterne er skabt i genbrugt denim og er fra Reys første kollektion. De er stadig hendes favoritter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

De første sko

»Jeg startede min virksomhed for tre år siden, og de her sko er fra den første kollektion, jeg lavede. Dem ville jeg skynde mig at redde, hvis huset stod i flammer. Jeg har analyseret kvinders forbrugsmønster og vaner i forhold til sko, og min tese er, at hvis kvinder har otte par sko, er de dækket ind. De skal både have flade, fornuftige og klassiske sko. Men der skal også være en »joker« i samlingen. Det er de her. De er lavet i genbrugt denim, så der findes ikke to par, der er ens. De kan ikke genskabes. De er siden blevet nogle af de mest populære sko, jeg har lavet, og de er mine personlige yndlingssko. Mine fødder er blevet lidt større, siden jeg fødte min søn, Aston, for fem måneder siden, så jeg glæder mig til, at jeg kan passe dem igen. Ellers må jeg give dem videre til min søster. Men jeg slipper dem ikke af syne.«