»Glo-ho-ho-bal opvarmning stinker«

Julemanden er tidens hotteste aktivist hos miljøorganisationer, der bruger ham i kampen mod den globale opvarmning. Skrækhistorien om, at hans hjem på Nordpolen smelter væk, Rudolf sulter og julefreden er truet, kan måske få os til at tænke på naturen i den søde juletid.

Julemanden vandrer hvileløst rundt i en grå storby, uden hvid sne, isbjerge og muntre rensdyr. Han sover på bænke og under busstoppesteders halvtage, hans julemandsdragt er falmet, og ansigtet er blottet for det julesmil, der normalt pløjer brede furer i hans buttede kinder.

Han ser kort og populistisk fortalt ligeså nedtrykt ud som Ali i »Yallahrup Færgeby«, da skolelægen ud over skolens højtalersystem forkynder, at han er »sent udviklet.«

I hvert fald i miljøorganisationen Greenpeaces udgave i kampagne-videoen »The Santa Cause«. Julemandens åbenlyse tristesse skyldes, at hans hjem på Nordpolen er smeltet bort. Kvalt i den globale opvarmning. Sammen med Rudolf og hans røde tud, gaveværkstedet og juleglæden. Hvis vi ikke kan fatte ad normale informationsveje, at klimaændringerne vedkommer os alle, så kan det være, at den go’e gamle julemand kan få os råbt op – på den »søde« måde, mener Greenpeace.

»Ved at bruge julemanden kan vi formidle et alvorligt emne på en humoristisk måde. Han er symbolet på renhed og hvid sne, og er den rette at føre frem ved juletid, hvor folk ikke har lyst til at se på deprimerende billeder af sultende isbjørne. Han er et symbol på fest, og på at vi skal give og dele, hvilket ligger godt i tråd med, at vi som verden skal hjælpes ad med at redde vores jord. Samtidig er han et ukontroversielt globalt ikon,« siger Mike Townsley, der er kommunikationschef i Greenpeace International, om videoen, der bl.a. kan ses på YouTube samt på organisationens danske webside.

Julemandens venlige, rene og upartiske image er formentlig forklaringen på, at han flere steder i verden af miljøorganisationer nu får tilføjet »miljøaktivist med den globale opvarmning som mærkesag« på visitkortet.

Han trækker ganske enkelt i grønt – også i bogstavelig forstand.

I Australien deler han slik ud med den ene hånd, mens han med den anden stikker flyers for miljøkampagnen »Green Santa« ud. Han er dog ikke iført grøn dragt, mens han er på sin mission, selv om miljøorganisationen Gould, der står bag kampagnen, gerne så det for at understøtte den miljøbevidste symbolik. Men det ville folket ikke have. Julemanden må godt være grøn i sindet down under, men han må ikke skifte sit røde outfit ud med et grønt, cementerede de højlydt i en afstemning. Også selv om julemanden så egentlig bare var vendt tilbage til sin oprindelige farveskala. Han bar i århundreder som Sankt Nicolaus i Tyrkiet en grøn bispekåbe og hue, indtil den svenske tegner Haddon Sundblom i 1931 gjorde ham rød til en Coca-Cola reklame. Året efter kom den første af Disneys tegnefilm om julemandens værksted med samme slags julemand i rød-hvide farver.

Det faldt heller ikke i god jord, da miljøorganisationen foreslog, at en grøn julemand også skal have et grønt rensdyr, hvilket bl.a ville indebære en omskrivning af julesangen om Rudolf: »Kender I den om Rudolf, Rudolf med den grønne tud«.

Der er ting, man ikke skal lave om på uanset hvilken kamp, julemanden er sat til at udkæmpe i julefredens navn. Medmindre altså, man er japaner. Dér vandrer flere og flere grønklædte øko-julemænd rundt og kæmper en kamp for Moder Jord i almindelighed – og sin stadig isbelagte Kongsgården på Nordpolen i særdeleshed.

I USA er den »grønne julemand« også et fænomen, der dyrkes i stor stil i denne søde juletid. Altså i den røde Coca-Cola skabte version. Her støtter selv den nobelprisvindende eks-vicepræsident Al Gore julemandens miljø-image ved bl.a at rose en ny børnebog, der har til opgave at formidle klimaforandringernes trussel over for børn. Bogen hedder »When Santa Turned Green« og er allerede udsolgt fra amazon.com. Bogen fortæller historien om, at julemandens hjem smelter bort pga. klimaforandringerne, og »bidrager til, at selv de yngste børn bliver bevidste om, hvor vigtigt det er, at vi alle passer på vores jord,« som Al Gore udtrykker det.

Måske er den grønne julemand så populær hos klimaforkæmperne lige nu, fordi også amerikanerne i stigende grad tvinges til at forholde sig til, at deres lyskæder på huse og træer bidrager voldsomt til drivhuseffekten, at nogle juletræs-producenter bruger mere end 40 forskellige forurenende pesticider for at frembringe det perfekte juletræ. At juleindpakning, julekort og juleskrald i det hele taget koster dyrt for regnskovene og julemandens isbjerge på Nordpolen.

På flere miljøorganisationers hjemmesider kan man således finde kampagner, der bruger julemanden som »redskab« såsom savesanta.com, campaignearth.com og greenhouse.org. På miljøsiten sierraclub.com kan man sågar finde en guide til, hvordan man som familiens miljøaktivist skal svare sin tante, når hun over julemiddagen revser den globale opvarmning: »En delikat balance er blevet brudt, og konsekvenserne er ret skræmmende. Med den fart, der er på den globale opvarmning lige nu, kan vi risikere at opleve et isfrit Arktis i midten af dette århundrede,« lyder det, mens der også tilbydes en guide til grønne julegaver. F.eks. kan man lave et ur af en kasseret cd – eller man kan give gaver, der ikke skal pakkes ind: morgenmad på sengen, vaske fars bil. Julemandens smil vil også forblive bredt, hvis man køber julegaver tæt ved sit hjem, så man ikke skal benytte bil eller anden transport.

Herhjemme er det indtil videre kun miljøorganisationen Greenpeace, der bruger julemanden som klimaaktivist, mens WWF Verdensnaturfonden og Nepenthes nøjes med at være positive over for, at julemanden, der bruges flittigt som reklamesøjle for alt lige fra snebajere, BR Legetøj til pudevår, nu også føres i front for en sag, som de fleste er enige i, er reel og vigtig.

Ifølge klimaeksperter er Jordens temperatur de seneste 25 år steget med 0,18 grader pr. årti, hvilket er mere end dobbelt så meget som for gennemsnittet over de seneste 100 år. For nu at gøre det mere nærværende, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at danskerne, trods en skærpet bevidsthed, et nyoprettet klima- og erhvervsministerium og en fast underskrift på Kyoto-aftalen, faktisk er blandt de ti største CO2 svinere pr. indbygger i verden, og dermed vægtige bidragydere til drivhuseffekten.

Formanden for Nepenthes, Tove Maria Ryding, kalder måske også derfor fænomenet med den grønne julemand for en »generobring« af julemands- brandet, der i mange år har været kommercialiseret.

»Julemanden står jo for det rene, så det er oplagt, at denne folkelige figur bruges i kampen for et renere miljø. Han har tilhørt Coca-Cola og kommercialismen længe nok, og miljøorganisationerne tager ham nu tilbage. Vi har ikke brugt ham, men jeg synes, det er godt tænkt,« siger Tove Maria Ryding.

Det synes julemanden til gengæld ikke. Altså julemanden i skikkelse af vice-oldermand i Dansk Julemands Laug, Villy Brinkbæk. Han kører lige nu rundt i landet som Coca-Colas julemand, men han mener, der er forskel på, om man forsøger at sælge sodavand eller en specifik miljøsag i julemandens navn. Julemanden er i mange år blevet brugt kommercielt, og hvis det er for ufarlige ting som en sodavand, kan det gå an. Værre er det, mener Villy Brinkbæk, når julemanden bruges til at sælge eksempelvis øl og snaps.

»Julemanden er i sig selv symbolet på en ren natur, hvor dyr og mennesker lever i harmoni. Han er næstekærlig og ønsker fred i verden. Han er det hele, og derfor er det at drive rovdrift på figuren, at han nu bruges i kampen for en specifik sag. Næste gang er det i kampen mod atomkraft, og det vil udhule hans betydning, hvis han på den måde skal bruges som forbillede for en helt masse politiske ting. Han er og skal forblive politisk neutral for at være den julemand, som vi alle elsker. Nemlig ham, der er på vores alles side,« siger Villy Brinkbæk.

Om julemanden er blevet så grøn – og hans rensdyrs tud ligeså – at han vil troppe op med flyers og kampråbet »Glo-ho-ho-bal opvarmning stinker« på den indonesiske ø Bali, hvor verdens lande mødes i disse dage for at lægge en køreplan for de næste års klimaforhandlinger, kan man da også kun gisne om.

Men det kan da være, at han om nogen kan få folk til at skrue ned for C02-udledningen, så den globale opvarmning bliver bremset i fart. Det er jo trods alt julen, der står på spil ...