Glem alt om swimmingpool og vindmøller på taget: Notre Dame skal ligne sig selv

Siden sidste års voldsomme brand i Notre Dame har man diskuteret forskellige genopbygninger. Men de progressive sjæle må nu pakke sammen: Kirken skal se ud som før branden, fastslår Frankrigs kulturminister.

Det tog kun lidt over en time, fra brandalarmen lød, til spiret kollapsede. Fold sammen
Læs mere
Foto: LUDOVIC MARIN

Frister det med en svømmetur på toppen af Notre Dame? Eller hvad med en vindmølle i stedet for et spir?

Det har ikke skortet på kreative ideer, siden Notre Dame – det religiøse hjerte i både Paris og Frankrig – i april sidste år brød i brand. Både det næsten 92 meter høje spir og den store tagkonstruktion styrtede sammen i flammerne.

»Vi vil genopbygge Notre Dame, så den bliver endnu smukkere,« lød det dengang fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Det fik hurtigt mange tegnestuer til at komme med ideer, der var så vilde og alternative, at de fik Bjarke Ingels til at ligne en kedsommelig revisorsuppleant. Den svenske tegnestue Ulf Mejergren Architects præsenterede for eksempel en idé, hvor tagkonstruktionen og spiret var erstattet af en swimmingpool. Andre plæderede for en køkkenhave på taget, en park på toppen, et spir lavet af mosaik – eller hvad med et »spir« lavet af lysstråler? Et af forslagene viste endda en vindmølle som erstatning for spiret.

Men den slags vildskab kan de glemme alt om. Nu slår Frankrigs nye kulturminister, Roselyne Bachelot, fast, at kirken skal ligne sig selv.

Torsdag sagde hun i fransk radio, at »der er stor konsensus både i offentligheden og blandt dem, der bestemmer« om at genopbygge Notre Dame præcis, som den var. Hun bakkes op af arkitekten Philippe Villeneuve, der skal stå for genopbygningsarbejdet sammen med den tidligere franske general Jean-Louis Georgelin.

I radioudsendelsen slog Roselyne Bachelot fast, at præsidenten har det endelige ord i sagen, men ifølge flere medier støtter Emmanuel Macron en genopbygning, der fører Notre Dame tilbage til samme udseende som før branden.

Nu kan de progressive sjæle glemme alt om vindmøller på katedraltaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: BERTRAND GUAY.

»Nyt« spir

Spiret, der særligt har været genstand for de mange diskussioner, er ikke en del af den oprindelige Notre Dame, der blev bygget mellem 1163 og 1345.

Det blev først en del af katedralen i midten af 1800-tallet, hvor bygningen gennemgik en stor renovering under ledelse af den franske arkitekt Eugène Viollet-le-Duc. Det originale spir fra begyndelsen af 1200-tallet var så skadet af vind og vejr, at det blev taget ned allerede i 1786. Under renoveringen kom det nye spir til.

Da spiret netop ikke var en del af den oprindelige katedral, opstod der efter branden hurtigt en debat om, hvorvidt man skulle gå i en ny og moderne retning, når Notre Dame skulle genopbygges. Men nu kan de progressive sjæle altså glemme alt om vindmøller på katedralens tag.

Klar i 2024

Branden opstod 15. april 2019,  da en elinstallation i katedralens klokkespil kortsluttede. Brandalarmen lød kl. 18.43, men først efter 15 timer lykkedes det de over 400 brandmænd at slukke ilden.

Kl. 19.54 knækkede spiret, og kun et kvarter senere faldt tagkonstruktionen sammen og forsvandt også i flammerne. Store dele af spiret og tagkonstruktionen var af træ, hvilket gjorde, at flammerne spredte sig hurtigt, og hele katedralen var i fare for at styrte sammen. At Notre Dame stadig står i dag, skyldes kun, at brandfolkene besluttede sig for at risikere alt, viser en rekonstruktion, som The New York Times har lavet.

Genopbygningen forventes at kunne indledes næste år. Indtil da er der stadig et oprydningsarbejde i gang. Præsident Macron har sagt, at han ønsker, at genopbygningen skal være færdig i 2024, hvor Paris er vært ved De Olympiske Lege, men det var før, coronakrisen satte en pause for byggeriet.

Det er derfor uvist, om Notre Dame rent faktisk kan stå klar til de mange gæster, når de besøger den franske hovedstad i forbindelse med legene. Men det bliver i givet fald uden swimmingpool eller vindmølle.