Gintbergs humlehelvede

For tiden er Jan Gintberg aktuel med showet Det Store Spørgsmål, som komikeren opfører hele 75 gange over det ganske land. Her fortæller han bl.a. om at være slave af humlen og om at elske Nikolaj Coster-Waldau.

Jan Gintberg er ude med et nyt show. Det handler om Livets store spørgsmåls. Her er Jan Gintberg fotograferet i Planetariet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad handler det nye show »Det Store Spørgsmål« om?

»At man skal huske at undre sig over livets mærkværdigheder og acceptere, at man ikke nødvendigvis kan få svar, der gør én lykkeligere. Og så handler det om, at folk skal grine. Folk skal føle, at de har moret sig og måske – men kun måske – også fået ting med hjem til videre eftertanke. Jeg er jo ikke Shakespeare, men komiker, og folk skal underholdes.«

Hvordan har du det med at være på turné med hele 75 forestillinger?

»Det er fantastisk, opslidende, interessant og udfordrende. Det er som at møde på arbejde på ens yndlingsteater, der hver dag flytter sig rundt i hele landet. Og når vi så samtidig er i gang med at optage nye afsnit af »På Kanten«, så føler jeg virkelig, at jeg får brugt det danske vejnet. Asfalt er faktisk en OK opfindelse. Hurra for hende eller ham, der fandt på at blande tjære op med småsten!«

Hvad er det, som gør dig sjov?

»Jeg tror, at min humoristiske muskel ligger i en meget jordnær tilgang til emner og publikum. Jeg ville nok være en klassisk wise cracker på en almindelig arbejdsplads. Dumme hurtige kommentarer til det, der rør sig lige omkring én. Jeg prøver at være meget tro mod min nysgerrige natur i mine emnevalg og det gør måske min comedy knap så kunstnerisk højpoleret, men til gengæld mere umiddelbar.«

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

»Min olympiske overbærenhed ... Jeg synes faktisk, jeg er blevet mere rummelig med årene.«

Hvis du kunne ændre noget ved dig selv, hvad ville det så være?

»Så kunne jeg godt tænke mig at kunne stramme den skrue, hvor der står »vedholdenhed« på. Jeg bliver alt for tit træt i kødet, når jeg rigtig skal argumentere og kæmpe for noget. Så får jeg hurtigt sådan en følelse af »arhhh, det er måske også lige meget«, selv om jeg faktisk i udgangspunktet føler, at jeg har en pointe.«

Har du en helt – hvem?

»Jeg ser genuint op til rigtig mange af de pædagoger, der har været i mine børns børnehaver. Mennesker, der har evnen til at få en presset institutionsdag til at være inspirerende. Jeg mener virkelig, at vi har brugt for mange kræfter på at bekæmpe »rundkredssamtalerne« og alt for få ressourcer på at anerkende de stærke kvalitative og kreative vokseninput, vores unger skal have i de mange timer, de bliver passet, så vi kan sidde på vores arbejde og tjekke facebookprofiler ud.«

Hvad ser du som din største succes?

»At jeg ikke er blevet alkoholiker. Jeg er en slave af humlen.«

Hvad er din største fiasko?

»Mine creme brûléer er elendige – de ender i decideret budding-sukret selvmord. Jeg arbejder på at komme videre, men skal nok have hjælp. Man lærer af sine fejl, men desværre ikke af succeser. De er fede, men man bliver også nemt mere selvtilstrækkelig af det! Alt det, har creme brûlée lært mig!«

Hvis du ikke var komiker, hvad ville du så være?

»Dværgen fra Game of Thrones. Jeg har ikke set et eneste afsnit, men han lyder super fed. Og så kunne jeg spise frokost med Nikolaj Coster-Waldau hver dag på settet. Jeg elsker nemlig Coster Waldau. Så det ikke kun er Casper og Frank, der kan prale af at være 1:1 med ham, efter at han har været med i deres film.«

Hvad er den mest utiltalende tendens i tiden?

»At der ikke er plads til fordybelse og eftertanke. Jeg er overhovedet ikke maskinstormer, men vores fantastiske muligheder for at ytre os om alt muligt på flere og flere platforme gør, at vi overkommunikerer om stort set alt. Vi bliver stille og roligt kommunikativt sindssyge! Det er som om, vi ikke magter at tælle til ti, inden vi partout skal komme med udmeldinger og holdninger, der bare fylder op som følelsesladede kålbøvser i en alt for lille elevator. Måske er vi mennesker kommet alt for hurtigt fra debatformen, hvor man fysisk var til stede i forsamlingshuset og skulle stå på mål for sine holdninger, til det galehus, som enhver blogdebat udvikler sig til i løbet af et sekund.«

Har du et motto?

»Jeg har faktisk hele tre. Og nu, hvor jeg afslører dem, er jeg nødt til at finde på nogle nye. Et motto er jo en lille loge af levet liv. Når først du åbner op for skatkammeret, så er magien væk ... men her er de:

1. Du er ikke bedre end din sidste præstation. 2. Hvis en trænet abe kan gøre det, du gør, så lad være. 3 Det er okay at sige nej.«

Hvad er det bedste en person har sagt til dig?

»Bortset fra første gang, min hustru sagde: »Jeg tror, jeg elsker dig«, var det, da TV-manden Palle Strøm havde set mit allerførste show og kom hen og sagde »hvor er det fedt, du optræder for publikum og ikke for de andre komikere«. Der gik det op for mig, at man ligesom i alle andre brancher kan blive ramt af fagnørderi. Man vil så gerne accepteres og anerkendes af sine kollegaer, at man helt glemmer, hvem fanden det egentlig er, man udkommer for! Der er efterhånden flere award- shows, end der er talenter i det her land.«

Hvornår føler du dig mest sexet?

»Når en virkelig vred feminist pifter efter mig og glor uhæmmet på min helt urimeligt stramtsiddende cykelshorts-røv. Uh, der har jeg følelsen af at være en 100 kilos sex machine! Men ellers er det nogle gange også fint bare at få et smil fra min hustru for at have fyldt køkkenbordet med trylledejsudgaver af komodovaraner.«