Geeti Amiri: »Vi er virkeligt dårlige til at banke på naboens dør og sige: Hej, er alt OK?«

MIT KØBENHAVN. Geeti Amiri har boet i København, siden hun som femårig kom til Danmark som flygtning fra Afghanistan. Hun oplever, at København de senere år er blevet en ekstremt hård by – især for de udsatte grupper i samfundet.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?

»Jeg har aldrig boet andre steder end i København. Et lille halvt års tid efter, at jeg kom hertil som femårig, landede jeg på Amager.

Jeg har oplevet de senere år, at København er blevet en enormt hård by – især for de udsatte grupper i samfundet, som de psykisk sårbare. I takt med at København er blevet mere og mere storbyagtig, er der blevet stadig mindre plads til de skæve eksistenser. Det synes jeg er et stort tab. Og for den enlige mor eller kontanthjælpsmodtageren er København også blevet svær at bo i.

Derudover er der ensomheden. Vi bor så tæt på hinanden i København, men de færreste af os kender vores nabo. Det undrer mig, at vi danskere på den ene side kan være både hjælpsomme, imødekommende og gode til smalltalk i hverdagen, mens vi samtidig er virkelig dårlige til at banke på naboens dør og sige »hej, er alt OK?«, hvis man f.eks. kan høre et skænderi eller en unge, der græder fra morgen til aften.«

»Det undrer mig, at vi danskere på den ene side kan være både hjælpsomme, imødekommende og gode til smalltalk i hverdagen, mens vi samtidig er virkelig dårlige til at banke på naboens dør og sige: Hej, er alt OK?« siger Geeti Amiri. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvad mangler København for at blive verdens fedeste by?

»Gratis offentlige vaskerier som en del af byens service til de borgere, der ikke har råd til at gå på møntvaskeri. Ligesom vi har offentlige toiletter.

For mig er den største luksus i livet at have rent tøj og rent sengetøj, og jeg har altid tænkt, at det må være svært for folk, som ikke har mulighed for det. For eksempel de hjemløse. For dem ville det være fantastisk, hvis et vaskeri stillede maskiner gratis til rådighed, vaskemidel og måske en kop kaffe, mens de venter. Det burde der være råd til i et velfærdssamfund som det danske.«

»I takt med at København er blevet mere og mere storbyagtig, er der blevet stadig mindre plads til de skæve eksistenser.«


Beskriv en perfekt lørdag i København.

»Min perfekte lørdag er en, hvor jeg har absolut intet i kalenderen. Mine uger er normalt tæt pakket med alt muligt, så jeg har brug for at komme helt ned i gear. Jeg bor i Rantzausgade-kvarteret, og mit stamsted er Verdens Rummet, en lille hyggelig kaffebar. Der går jeg hen og spiser en lang morgenmad med god tid til at læse aviser og opdatere mig. Så cykler jeg ind til byen og køber blomster. Jeg har arbejdet med blomster i 11 år, og selv om der kun er kaffe og mælk i mit køkken, har jeg altid friske blomster. Det er for mig indbegrebet af følelsen »hjem«.

Om lørdagen kan jeg godt lide at gå ud at spise. Jeg holder af italiensk mad, men jeg er et vanedyr, så jeg spiser altid det samme sted, Mangia i Bagerstræde. Og hvis jeg bagefter går ud og får en drink, er det også næsten altid det samme sted, nemlig på Rouge Oysters, som er en lille hyggelig vin- og østersbar på Gammel Kongevej.

Nu er det jo snart længe siden, jeg har været nogen af stederne på grund af coronavirussen, og jeg vil være meget ked af, hvis de ikke kommer igennem nedlukningen. Jeg har det ikke som mange andre københavnere, der hele tiden skal prøve det nye og hippe. Når jeg har haft en god oplevelse et sted, så kommer jeg igen. Jeg kan godt lide at have nogle steder, som er mine – og det er også de steder, hvor mange af mine venner kommer.«

»For mig er den største luksus i livet at have rent tøj og rent sengetøj, og jeg har altid tænkt, at det må være svært for folk, som ikke har mulighed for det,« siger Geeti Amiri, som foreslår København at oprette gratis vaskerier for folk, der ikke selv har vaskemaskine eller råd til at gå på møntvaskeri. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvad synes du er en skamplet på København?

»Gorrissen Federspiel-bygningen – Axel Towers. Jeg fatter ikke, at det her advokatfirma har fået lov til at bygge de brune tårne på den gamle Scala-grund. Det er SÅ grimt og lever i den grad op til de fordomme, som corporate-verdenen selv klager over at få hæftet på sig, nemlig at den er kold og kynisk og kun fokuseret på penge.

Det er mig en gåde, at en så højt respekteret virksomhed gerne vil anskues gennem en så åndeligt fattig bygning. At der så er en Rolex-forretning i stueetagen, sætter bare prikken over i'et.«

Hvis du skulle købe en ny lejlighed i morgen, hvor skulle den så ligge?

»For en som mig, der er opvokset i et socialt boligbyggeri og med forældre på passiv forsørgelse, har det været en stor drøm at købe mit eget. Det er en blåstempling af, at jeg har klaret mig som en økonomisk uafhængig kvinde, hvilket min mor ikke havde mulighed for i Kabul. Den drøm er omsider gået i opfyldelse. Jeg har netop købt en andelslejlighed i det gamle Sydhavnen, og det er på så mange måder ligesom det Amager, hvor jeg er vokset op, så jeg kan ikke ønske mig mere.«

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var overborgmester ...

»Så ville jeg sætte en stopper for alt det grimme boligbyggeri i København. Jeg tænker ofte, hvordan alt det nybyggeri, der er opført de seneste 15 år, vil se ud om 40 år. Når man ser på kvaliteten og den hastighed, det er bygget med, har der har ikke været tid til at gøre det ordentligt. Men den beslutning kræver nok en overborgmester, der ikke er socialdemokrat ...«

Foto: Thomas Lekfeldt.