Gamle batterier graves ned

Ni ud af ti batterier, som danskerne har puttet i indsamlingsbøtter bliver deponeret under jorden på landets lossepladser, selvom der findes mere miljøvenlige løsninger. Årsagen er økonomisk, lyder det fra Kommunernes Landsforening.

Foto: stock.xchng Fold sammen
Læs mere

Danskerne lægger hvert år 25 mio. batterier i indsamlingsbøtter over hele landet. Ni ud af ti af batterierne, der stammer fra fjernbetjeninger, vækkeure, lommelygter og MP3-afspillere, sender kommunerne til landets lossepladser, vurderer Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening (KL). På lossepladsen graves batterierne ned i stedet for at blive sendt til genindvinding, så metallerne kunne bruges igen.

»Batterierne skal ligge i jorden i tusinder af år, og det mener vi ikke, er noget, vi skal efterlade til vores efterkommere. Dels fordi nogle af metallerne er miljø- og sundhedsskadelige, dels fordi det vil være bedre anvendelse af ressourcerne at genanvende metallerne. Og med batterier ved vi, at der findes teknologier til genanvendelse,« siger Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd.

Formand for KLs Teknik og Miljøudvalget Bjørn Dahl (V) forklarer, at man deponerer batterierne af økonomiske årsager.

»Det skyldes, at der ikke er så meget samfundsøkonomi i at genanvende. Men det er da ikke optimalt at deponere. Og jeg kunne godt forestille mig, at fru Jensen og hr. Hansen, der troskyldigt indsamler batterierne, tror, de bliver genanvendt,« siger Bjørn Dahl, der understreger, at folk bør fortsætte med at aflevere batterierne, fordi det trods alt er mere miljøvenligt i forhold til at smide dem i skraldespanden, fordi de så vil ende i forbrændingen på lossepladsen.

Billig genanvendelse

Virksomheden H.J. Hansen Elektromiljø i Vejle er en af de virksomheder, der tilbyder at sende batterier til genindvinding i Frankrig, så metallerne kan benyttes igen. Og ifølge virksomheden koster det blot 25 øre i merudgift at genanvende de 122 gram batterier, som hver dansker ifølge batteriforeningen i gennemsnit indleverer om året. En pris der for en kommune som Roskilde med 80.000 indbyggere vil resultere i en ekstra regning på i alt 20.000 kroner.

»Det er prisen, sværere er det ikke,« siger salgschef i H.J. Hansen Elektromiljø Poul Bengt Petersen der fortæller, at man på den måde kan genanvende 68 procent af batteriet. Resten bliver forbrændt via en såkaldt røggasrensning, der ifølge Poul Bengt Petersen ikke udleder noget i miljøet.

Og prisen på 25 øre vækker da også interesse hos KL.

»Det lyder ikke voldsomt. Så jeg synes, de skal melde sig på banen, så vi kan komme i dialog for at se, om vi kan gøre det endnu bedre end i dag,« siger formand for Teknik og Miljøudvalget i KL Bjørn Dahl.

På lossepladserne, forstår man godt, hvis folk forventer, at deres indsamlede batterier behandles på den mest miljøvenlige måde. Hos Kommunekemi i Nyborg, der modtager og deponerer de fleste af danskernes almindelige batterier har man faktisk allerede planer liggende klar til at genanvende, hvis politikerne vil det.

»Det har vi liggende på tegnebrættet. Men så længe det er billigere at smide det på et deponi, så er der ikke nogen, der vil betale for genanvendelse. Men når folk gør den ekstra indsats det er at sortere sit affald, så kan jeg godt forstå, at de bliver overraskede, når de finder ud af, at det ryger på lossepladsen,« siger adm. direktør i Kommunekemi, der er ejet af KL samt af Københavns- og Frederiksberg Kommune.