Fremtidsforsker efter coronashitstorm: »Frygten skal vi se i øjnene. Den vækker os«

Anne Skare Nielsen er fremtidsforsker og holder skarpt øje med verdens gang for at forudsige, hvad den næste store forandring bliver. Hun er bange for, at frygten for coronavirussens hærgen kan slå store skår af den danske folkesjæl.

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen kom for nylig ud i en mindre shitstorm, da hun i et interview med Jyllands-Posten kaldte regeringens tiltag mod coronaspredning for en »overreaktion«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Hvis hun kommer til at se dum ud forever, må hun æde den. Ser det allerede en anelse dumt ud nu? Ja, det gør det, siger Anne Skare Nielsen.

I den første uge af marts blev fremtidsforskeren interviewet til Jyllands-Posten om regeringens daværende udmelding om, at man skulle undlade kys, håndtryk og kram i det offentlige rum. Hun kaldte dengang myndighedernes tiltag en »overreaktion« og konstaterede, at det var »ude af proportioner« at aflyse store arrangementer.

»Det er altså meget godt en gang imellem at ringe til virkeligheden og spørge sig selv, om vi har prøvet noget lignende før. Ja, det har vi,« lød det fra hende i et svar, som hun selv ryster på hovedet af i dag.

Som bekendt er virkeligheden siden speedet op til en surreel hastighed og har overhalet os både indenom og udenom. Butikker er lukket. Skoler er lukket. Danmark er lukket. En sætning, der fortsat klinger mærkværdigt i åbenhedens tidsalder.

Anne Skare Nielsen har fulgt det hele med forundrede øjne. Dag for dag, time for time. De hypereskalerede forandringer. Hvordan det mentale landskab allerede nu viser tegn på brud. Nu sidder vi alle midt i det. I en sær dystopisk virkelighed, som det selv for en fremtidsforsker er svært at spå om.

Da hun lagde artiklen fra Jyllands-Posten op på sin profil på de sociale medier, fulgte en hidsig, lille shitstorm. Flere blandt hendes følgere kaldte hende efterfølgende åbent for en psykopat. Hvad lignede det direkte at udfordre myndighedernes anbefalinger?

»Det var en overraskende voldsom reaktion. Folk har virkelig losset en masse af. Veluddannede mennesker, som gik helt bananas. Allerede da mine citater kom på print, så det åndssvagt ud. Men pointen var, at vi – meget pludseligt – lukkede af for andre valg i forhold til, hvilken vej vi kunne vælge at gå som land. Vi havde tre muligheder: at underreagere, reagere eller overreagere. Det var det, jeg kommenterede på. Vi er et demokrati, og tænk, hvis vi ikke havde en diskussion af magtens beslutninger. Men nu har vi valgt det sidste, og jeg makker fuldstændig ret. Statsminister Mette Frederiksen har førertrøjen på, og nu gælder det om gøre hendes valg til det rigtige,« siger hun.

»Vi er et demokrati, og tænk, hvis vi ikke havde en diskussion af magtens beslutninger,« siger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

En ny tid

Interviewet foregår selvfølgelig over telefonen. Jeg kan høre fuglekvidder i baggrunden af hendes stemme. Jeg sidder selv i sommerhuset med en netforbindelse. Min mand er i telefonmøde inde i soveværelset, jeg befinder mig i børnenes værelse, og de små passer forhåbentligt sig selv med et Lego-projekt. Jeg giver derfor Anne Skare Nielsen en undskyldning på forhånd, hvis nu en sulten, tissetrængende barnestemme pludselig manifesterer sig midt i det hele. En interviewsituation, der ville være utænkelig for bare kort tid siden.

»Bare slap af, sådan er det lige nu for alle. Normalt ville vi jo aldrig lade børn dukke op på skærmen til et telefonmøde, men nu er vi alle kastet ud i det store eksperiment, hvor vi skal være large over for hinanden,« siger hun.

Folk er fintfølende lige nu. Og med god grund. Vi er i det, hun kalder for det »overreagerende scenarie«, hvor vi gør en masse ting »for at være på den sikre side«. Det, vi skal passe på med, er at komme i en permanent undtagelsestilstand, hvor frygten skaber afstand imellem os. Vi skal gøre alt for, at den ikke forplanter sig for dybt i folkesjælen, lyder det.

»Frygten skal vi se i øjnene. Den vækker os. Hos nogle vækker den harme, som er en ond cocktail af skuffelse, afsky, vrede og angst. Hos andre vækker den hamstring. Det sidste, vi skal gøre, er at fordømme hinanden. Det her er generalprøven. Vi kommer til at stå i den her situation igen. Pandemierne kommer igen. Det er jeg sikker på. Og derfor skal vi ruste os med det rigtige mentale immunforsvar – og en af måderne, det skal ske på, er hvordan vi taler til hinanden. Nu sidder folk og ser epidemifilm eller deler horror-opdateringer på nettet og får trykket frygt-knapperne helt i bund. Jeg ved ærlig talt ikke, om det er den bedste idé.«

2020 ville blive et skrækkeligt år. Som om hele verden skulle igennem et voldsomt vendepunkt. Den mørke følelse har fremtidsforskeren haft siden indgangen af året.

»Vi har i flere århundreder været på det udviklingstrin, hvor vi alle agerer som en del af en stamme. Det spil i livet baserer sig på »at være på et hold«. Dem mod os, hvor det handler om at vinde over nogen for at samle ressourcer og skabe vækst. Det nye spil hedder »planetarisk«. Der kan kan du kun vinde, når de andre også vinder. Vi skal arbejde sammen med andre, der overhovedet ikke minder om os selv. Strukturer kommer til at dø for at nye kan opstå. Her ser vi især behovet for nye »forpligtende fællesskaber« og nye robuste bysamfund, der kan lukke sig om sig selv uden at lukke for samhørigheden. Jeg ser coronakrisen som et forsvarsel om det. Bare se. hvordan videnskaben nu arbejder sammen om en vaccine.«

»Normalt ville vi jo aldrig lade børn dukke op på skærmen til et telefonmøde, men nu er vi alle kastet ud i det store eksperiment, hvor vi skal være large over for hinanden,« siger Anne Skare Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

I Anne Skare Nielsens egen kalender er alt blevet aflyst, men hun er ikke bange. Hun har set det meme, der florerer rundt på nettet med den sigende tekst på engelsk:

»Your grandparents were called to war. You’re being called to sit on a couch. You can do this.«

»Det peger fuldstændig ind i, hvordan jeg selv har det lige nu. Det er ikke et stort offer for mig personligt at sidde på sofaen. Vi skal alle ofre noget i den her meget særlige situation, så man kan passende lave sin egen liste. Hvad vil du ofre for fællesskabet? Det største offer bliver, at nogen ender med at give deres liv på grund af corona. Andre ude i frontlinjen skal arbejde under totalt stressende omstændigheder. Andre skal fyre ansatte. Nogle vil gå konkurs. Og andre skal rokere voldsomt om på hverdagen, mens en masse af os skal give afkald på dele af det komfortable liv, vi har haft. Sådan må det være, og det skal vi være indstillet på,« siger hun.

Stave til fællesskab

Kan vi finde ud af at stemple ind i fælleskabet? Kan tidens hyperindividualister overhovedet stave til samfundssind? Anne Skare Nielsen er i tvivl. Mest af alt fordi vi har svært ved at skelne mellem komfort og ægte frihed.

»Der er en grundlæggende forskel på de to. Mange af vores moderne valg har været ekstremt komfortdrevne. Frihed opstår paradoksalt nok, når man ofrer sig. Når man tør træffe et voksent valg baseret på de informationer, der er til rådighed. Det er en unddragelse af ansvar at tørre sine beslutninger, sin angst, sin harme eller indignation af på andre. Her opstår min tvivl. Når noget så voldsomt som det her sker, er der også en mulighed for at pendulet svinger voldsomt tilbage. At vi underreagerer på den lange bane. Måske sidder vi om tre måneder og siger, »se, hvor mange fejl Søren Brostrøm og Mette Frederiksen lavede«, og igen glemmer vi så at vaske hænder og blive hjemme, når vi er syge.«

I den her situation skal du selv tage din beslutning. Hvilket slags menneske vil du være? Vælger du at være sådan én, der sidder på en café og demonstrativt kysse damer? Eller vælger du at gøre, hvad statsministeren beder dig om? Hvis det kun er komfort, man skal ofre, mener Anne Skare Nielsen godt, at vi kan give afkald for en stund.

»I den gamle landsby sad de gamle mennesker på en bænk foran købmanden og råbte ad de unge. Der var det samfundets fælles opgave at opdrage på hinanden. Nu har vi muligheden for at vise, at vi godt kan selv. At vi rent faktisk er i stand til at høre efter, når statsministeren og Dronningen giver en kollektiv besked til Danmark. Det er den opgave, vi alle står over for lige nu. Det er ikke kun de unge. Individ og fællesskab er ikke hinandens modsætninger, som nogen tror. De er hinandens forudsætninger. Hvis du kun sætter dig selv forrest, er du egoist. Men bukker du under for gruppepres og bilder dig selv ind, at du ikke har et valg, er du et får. Vi kan kun være frie, sunde, blomstrende individer, hvis vi samtidig bidrager til fællesskaber, der gør det muligt.«

»Mange af vores moderne valg har været ekstremt komfort-drevne. Frihed opstår paradoksalt nok, når man ofrer sig,« lyder det fra  Anne Skare Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Nu er vi danskere blevet bedt om at udvise samfundssind. Vores tolkning af, hvad det ord betyder, vil afsløre, hvem vi er.

»Hvad tror jeg på? Tror jeg på videnskaben? På det fælles bedste? Tror jeg på, at det nok skal gå? Eller tror jeg på, at verden går under, og jeg skal lave kebab af mine naboer lige om lidt? Det valg skal vi alle hver især træffe. Tro er altid et valg. Og hvis du er i tvivl, så tro på, at myndighedernes beslutninger er de rigtige. For så er du med til at gøre dem rigtige.«

Frygten er der

Det store Danmark diskuterer på livet løs på de sociale medier. Vi deler det ene opslag efter det andet med hverdagsberetninger fra sygeplejersker, coronaramte danskere og alverdens tal og teorier. Anne Skare Nielsens håb er, at vi skaber plads til at komme ud med al bekymringen, så vi kan komme forbi frygten og bevæge os over i en ny forståelse.

»Vi har aldrig haft en pandemi, mens vi har haft sociale medier. Debatten på nettet er bare et vilkår. Her har vi faktisk muligheden for at komme af med al frygten og alle spekulationerne og blive mødt med kærlighed, overskud og samfundssind. Vi ser alle sammen en frygt i øjnene. Og på den anden side af frygten venter friheden. Frihed er bare ikke særlig komfortabel. Så træk vejret – og lad os følges ad!«

»Hvad jeg er mest sikker på er, at sundhedssektoren og globalt videnskabeligt samarbejde bliver de store vindere,« siger Anne Skare Nielsen om tiden efter coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Danmark er lukket. Hvad der venter på den anden side af den sætning, kan vi kun gisne om lige nu. Spørger man fremtidsforskeren, er hendes ønske, at coronavirussen resulterer i, at vi helt grundlæggende anlægger et mere seriøst syn på hygiejne. Hvor det er velanset at blive hjemme, når man er syg. Måske bliver vi alle lidt nogen velforberedte preppere, der har håndsprit, toiletpapir, pasta og dåsemakrel på lager.

»Hvad jeg er mest sikker på er, at sundhedssektoren og globalt videnskabeligt samarbejde bliver de store vindere. Det vil i givet fald være et lykkeligt outcome. Vi har alt for længe haft en samfundsdebat, hvor man kunne trumfe fakta med et »det føler jeg ikke«. Jeg tror, at det vil vende, og det kan også skabe grobund for en ny form for social, konservativ, men alligevel nytænkende planetarisme. Hvor der både er plads til sådan noget gammeldags noget som pligt, men også til at vi kan lave nye, robuste landsbysamfund. Nu tager vi voksenbuksen på – og ryster posen.«