Fredningen udvides for 500 år gammelt københavnerkvarter – men én ting får beboerne ikke tilbage

Fredningen af Nyboder udvides, og det kunne umiddelbart se ud som en håndsrækning til en række beboere i Indre By, der sidste år blokerede Gernersgade for at få den gamle brostensbelægning tilbage. Men så nemt er det formentlig ikke, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.

Ifølge beregninger fra sidste år ville det koste cirka ni millioner kroner ekstra at genoprette brostensbelægningen i Gernersgade, oplyste Teknik- og Miljøforvaltningen dengang til Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Scharff/Privatfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I maj sidste år blokerede beboere Gernersgade i området omkring Nyboder i Indre By og tog for en stund en kommunal gravemaskine som gidsel.

Årsagen var en strid om nogle meget gamle brosten, som i forbindelse med en kommunal renovering af Gernersgade var blevet fjernet, og som nu ligger til opbevaring hos kommunen.

Nu bliver den allerede eksisterende fredning af det 500 år gamle Nyboder-kvarter udvidet til også at omfatte dele af vejene omkring de gamle, gule bygninger, herunder dele af Gernersgade. Det kan man læse i et beslutningsbrev fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Men selvom der i pressemeddelelsen står, at netop de »åbne, hovedsageligt brostensbelagte gader« er særligt karakteristiske for Nyboder, får beboerne i Gernersgade ikke umiddelbart deres brosten tilbage, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen til Berlingske.

Lean Milo, der var med til blokaden af Gernersgade, og som er medlem af Indre By Lokaludvalg samt grundejerforeningen ved Gernersgade, hilser fredningen velkommen, selvom den ikke umiddelbart fører til tilbageleveringen af de kidnappede brosten.

»Det er ærgerligt. Men jeg håber alligevel, at fredningen kan fungere som en løftestang. Vi kommer i hvert fald til at kæmpe videre,« siger Lean Milo, som vil samle lokaludvalg og beboere i kvarteret om at bruge fredningen til at få kommunen til at forstå, hvorfor man ifølge dem bør genetablere brostene og kvarteret til sin oprindelige tilstand.

Asfalten er nu fredet

De gule bygninger blev bygget som beboelse til flådens folk, og opførelsen blev påbegyndt i 1631. De blev oprindeligt fredet i 1918, og siden fulgte en fredning af flere, nyere bygninger fra slutningen af 1800-tallet efter, skriver Slots- og Kulturstyrelsen i pressemeddelelsen.

Grunden til, at brostensbelægningen alligevel ikke skal genetableres lige nu er, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke har hjemmel til at få kommunen til at genetablere, hvad der allerede er blevet fjernet. Det siger Merete Lind Mikkelsen, enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen.

»Det vil ejerne – altså Københavns Kommune (vejene, red.) og Forsvaret (bygningerne, red.) – skulle søge om, hvis de gerne vil lægge brostenene tilbage,« siger enhedschefen.

Nyboder i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Slots- og Kulturstyrelsen ser positivt på en sådan ansøgning og vil meget gerne samarbejde med kommunen om at finde gode løsninger både indenfor fredningen og i hele Nyboder-området.

»Det jo vil kunne skabe en formidabel sammenhæng i området, hvis der skabes en ensartet belægning,« siger Merete Lind Mikkelsen, som er glad for den nye fredning.,

Fredningen vil ifølge hende gøre, at sammenhængen mellem bygningerne, gårdene og de brede, luftige og lyse gader vil stå klarere frem.

»Nyboder er et sted med en helt særlig karakter. Med denne fredning og med den tilhørende fredning på Holmen kan vi fortælle historien om Holmen og dets personale, som jo boede i Nyboder, « siger Merete Lind Mikkelsen.

Berlingske spurgte torsdag eftermiddag Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, hvad den mener om fredningen, og om fredningen giver anledning til nye overvejelser om de omtalte brosten.

Forvaltningen arbejder fredag ved middagstid fortsat på et svar.