Fra træmænd til TV-stjerner

I gamle dage skulle de være så neutrale som muligt. I dag skal de fremstå som mennesker af kød og blod - og gerne som faste gæster i sladderbladenes spalter. Nyhedsværtens rolle har i sandhed forandret sig gennem de sidste 40 år.

Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

Far sidder i sin gode lænestol med blikket stift rettet i samme retning som ungerne, der ligger på gulvet og fniser forventningsfuldt. Far tysser på dem, selv om han er mindst lige så spændt, mens Mor kommer ud fra køkkenet med kaffen og sætter sig til rette. Og så sker det. En række grå nuancer toner frem på TV-skærmen og afslører en nydelig klædt mand, der kigger ud i stuen og ind i øjnene på hele familien Danmark, mens de enkle toner fra xylofonen klinger ud.

»Godaften,« siger han med myndig stemme og distingveret udtale.

Sådan blev Danmarks første TV-Avis skudt i gang for over 40 år siden. Meget er sket med både studier, teknik og værter siden dengang, og TV-Avisen har fået konkurrence fra først TV2 og i dag TV2 NEWS samt en stribe andre nyhedsudsendelser på andre danske kanaler. Forestillingen om, hvordan TV-nyheder skal formidles, har ændret sig markant siden.

»De første speakere i TV havde jo det samme ideal som Radioavisen - altså en helt neutral oplæser med udtryksløst ansigt, der havde minimal følelsesmæssig kontakt med seerne,« fortæller medieforsker og universitetslektor ved danskstudiet på Københavns Universitet, Klaus Kjøller.

Den opfattelse deler Stig Hjarvard, der er professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet: »Når man ser TV, føler man sig halvvejs i stue med dem, der sidder inde i fjernsynet, men det forsøgte DR at nedtone ved bl.a. at lade værterne tale meget formelt og myndigt. Samtidig gjorde man meget lidt ud af studiet, der nærmest blot var et skrivebord, der blev læst op fra.«

Det enkle todimensionale nyhedsstudie blev der ikke ændret meget på før TV2 i 1988 brød DRs monopol og begyndte at læse nyheder op fra det såkaldte NewsRoom, hvor man pludselig så tændte TV-skærme og arbejdende journalister løbe rundt i baggrunden.

»Med et NewsRoom vil man illudere, at nyhedsværten er der, hvor nyheden bliver til, og har hånden på nyhedens puls,« forklarer Stig Hjarvard.

I dag sender begge kanaler nyheder fra de såkaldte NewsRooms, og den sidste nye trend er, at værterne skal stå op, så man ser dem i fuld figur. Det skal ifølge Klaus Kjøller ses som en sidste brik i en udvikling, hvor værterne er gået fra at være neutrale oplæsere til at være lige så vigtige for udsendelsen som de nyheder, de formidler.

»Det at se hele kroppen giver personlighed og regi til nyheden. Nyhedsstudiet bliver iscenesat som situation og studiet som arbejdsplads, hvor vi følger spillet mellem studieværterne, og alt det forudsætter jo krop og personlighed,« forklarer han.

Stig Hjarvard har også observeret, at nyhedsværterne spiller en større rolle for nyhedsudsendelserne end i gamle dage.

»Nyhedsværterne er nogen, der skal iscenesættes som en række personligheder. Man kan se, at nyhedsværterne efterhånden er blevet en del af brandingen af nyhedsprogrammerne,« vurderer han.

Klaus Kjøller går endnu længere og ser nyhedsværterne som aktører i en form for TV-serie: »Hver eneste nyhedsudsendelse bliver et drama i en føljeton, der handler om TV-Avisen og TV2-Nyhederne som en arbejdsplads, hvor de har det godt sammen i stil med TV-serien »Rejseholdet«. Personerne har nogle problemer, de løser: Nemlig det med, at seerne skal have nyheder, men der sker samtidig en masse andre ting. De charmer, og de snakker. På den måde skaber man et meningsfuldt lag under selve nyhederne, som handler om de personer i studiet, som vi følger næsten hver aften.«

Den effekt udnytter TV2 NEWS effektivt ved at have to værter i studiet, men også de små samtaler og oplæg mellem nyheds-, sportsværten og meteorologen er med til at skabe en stemning af hygge i studiet og en mindre formel stemning mellem værterne og seerne.

Derfor er kravene til nyhedsoplæserens »performative evner«, som Stig Hjarvard betegner dem, højere end nogensinde før, men også kravene til journalistisk kunnen er steget markant. I dag skal nyhedsværten være anchorman - ankermand for hele udsendelsen. Han skal skabe forbindelse mellem liveindslag, føre interviews, heriblandt også kritiske og skarpe interviews, samt skabe bindinger til vejr- og sportsværten. Det er en udvikling, der kommer fra USA, som har en lang tradition for meget stærke personligheder som »anchors«. Men nyhedsværtens rolle i dag er også blevet påvirket af danske TV-programmer som f.eks. Eleva2ren på TV2 og før det underholdningsprogrammet Kanal 22 med Gregers Dirckinck-Holmfeld og Hans-Georg Møller, der blev sendt i starten af 1980erne.

»De kørte en række seriøse journalistiske historier, der selvfølgelig var human-interest-orienterede (bløde, nære historier, red.), men ikke desto mindre relevante nok. Det var i en dansk kontekst det første danske TV-program, hvor den journalistiske værtsrolle var vigtig. Jeg tror, man skal se udviklingen som et samspil mellem værtsrollen i nyhedsudsendelser, og så hvordan journalistiske værtsroller er blevet forvaltet i andre genrer,« vurderer Stig Hjarvard.

Den stigende fokus på værterne som personer i kød og blod betyder, at også de kulørte blade for længst har fået øjnene op for nyhedsværternes star quality. Læsere af disse blade vil vide, at Mikael Kamber har holdt flere måneders barselsorlov, at Paula Larrain har været kæreste med tidligere vært på TV-Avisen, Morten Løkkegaard, og at hun selv og hendes familie i sin tid flygtede fra Chile.

»Man konkurrerer på alle kanaler, og bladene er en mulighed, som nogle vælger at bruge. Det er jo et spørgsmål om personality. For nogle studieværter vil det være en naturlig del af deres offentlige figur at bruge det, og for andre vil det være en naturlig ting at være diskret og tilbageholdende,« vurderer Klaus Kjøller

Men han er ikke i tvivl om, at de værter, der bruger deres privatliv til at profilere sig selv, vil stå stærkere, når en ny værtsrolle skal besættes.

»Når studieværtsrollen skal besættes, så vil man på redaktionen tage højde for hele nyhedsoplæserens offentlige profil, og en kendt vil trække flere seere til nogle programmer end en, der ikke er kendt, men har man et seriøst nyhedsprogram, så kan en knap så eksponeret nyhedsvært være mere passende,« vurderer Klaus Kjøller.

Der er trods alt en grænse for, hvor poppet og underholdende, man kan optræde, før det går ud over ens troværdighed: »Men det er relativt vide rammer.«

Nyhedsværternes store betydning blev understreget, da TV2 NEWS indledte en veritabel værtskrig, og rekrutterede mange af DR's kendteste ansigter såsom Natasja Crone, Mette Vibe Utzon og Divya Das Andersen, og de kendte ansigter er blevet brugt som et vigtigt led i kanalens markedsføring.

Men hvad betyder det for seeren, at værten er gået fra at være en diskret oplæser til at være centrum i nyhedsudsendelser, der desperat kæmper om seernes gunst? Som Klaus Kjøller siger det: »Substansen i nyheden er den samme fra kanal til kanal, men de konkurrerer på serveringen af den. Her er studieværtens evne til at holde et »forhold« til seeren kørende altafgørende. Det er et spørgsmål om personlighed.«