Fra Galliano til Bellevue

Det er værd at tjekke kostumerne ud, når tæppet går op for Alexander Kølpins »Sommerballet« i den kommende uge. Designer Anja Vang Kragh har en fortid hos både John Galliano og Stella McCartney.

Foto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere

Saksen skærer sig igennem stoffet med en sprød lyd. Symaskinernes nåle kæmper en brav kamp, og dampen fra strygejernet fjerner enhver tænkelig krølle på stoffet.

Det ligner kontrolleret kaos. Giner med malingrester, sakse, nåle, frugt, kaffekopper, linealer, økologiske kiks, syersker med målebånd om halsen. På væggene et hav af skitser. På rørene i loftet hænger bøjler med endnu ikke færdige kostumer. På en reol fra gulv til loft ligger stof i alle nuancer, tykkelser, materialer. Tyl, pailletter, fløjl, velour, silke.

På denne lille systue på bagsiden af Bellevue Teatret i Klampenborg bliver kostumerne til Alexander Kølpins »Sommerballet 2007« til. Der er fire dage til deadline, og designer Anja Vang Kragh arbejder på højtryk sammen med sine fem syersker. Umiddelbart synes der langt fra de eksklusive modehuse, hvor den 37-årige designer tidligere har arbejdet, til systuen her med udsigt til en tom parkeringsplads. I seks år har hun arbejdet i Paris for designgeniet, den indflydelsesrige og flamboyante John Galliano, der har været chefdesigner hos Christian Dior siden 1997.

»Jobbet hos Galliano var et drømmejob, og han gav mig meget frihed. Men jeg ville hjem og lave teaterkostumer. Nu viderefører jeg det, jeg elsker. Jeg havde brug for en ny udfordring.«

Kostumerne i »Sommerballet 2007« er ikke de eneste produkter, Anja Vang Kragh har fremtryllet for tiden. Den 5. september er der premiere på»Tarfuffe« på Det Kongelige Teater, senere repremiere på»Bunbury«, og næste år er der premiere på»Teaterkoncert Beach Boys« påÅrhus Teater. Hun står bag alle kostumerne. Tidligere har hun tegnet kostumer til forestillingerne »Verdenshistorien« og »Gasolin«, og hendes kreative, stoflige univers har også skaffet hende en Reumert-nominering.

Trods teatererfaringen står årene som designer for store modehuse centralt på hendes CV. Hun har arbejdet som designerassistent for Stella McCartney i London, men det er især tiden hos John Galliano, hun kan bruge, nu hvor catwalken er blevet skiftet ud med de bonede gulve.

»Allerede på Designskolen vidste jeg, at jeg ville arbejde med én, der havde humor og teater med i beklædningen. Én, der ikke er så selvhøjtidelig. Teatertilgangen ses i Gallianos styling, der er ingen minimalisme, men masser af dramatik. Det passede til mit temperament.«

Efter at eksamen var i hus, tog hun til Paris og ringede på døren til modehuset Galliano. Hun mødte sin store helt, John Galliano, dagen efter. Og blev ansat på stedet.

»Hos Galliano fik jeg lov til at gå bag om tøjet. Det vil sige, vi spåede ikke om, hvad der ville blive smart næste sommer. Jeg har egentlig aldrig set mig selv som modedesigner. Jeg har ikke set ét eneste show til den netop overståede modeuge. Jeg er mere interesseret i krop, form og det rent teatralske.«

Tiden hos Galliano var en drøm. Alligevel blev arbejdsdagen en dagligdag som alle andre.

»Selvfølgelig kan man mærke, at man er en del af crème de la crème. Der var ingen grænser økonomisk. Jeg fik lov til at lave lige, hvad jeg havde lyst til. Og de ville have min stil.«

Anja Vang Kragh mener, at Gallianos kreationer er tæt på at være de rene kostumer. Set i det lys er miljøforandringen til den nuværende balletforestilling til at overskue. Teaterverdenen og modeverdenen kan være tæt forbundet. Men designerens arbejdsgang er anderledes. Der skal tages hensyn til de ti dansere og indgås kompromiser, når de i alt 18 kostumer bliver til.

»Danserne vil helst danse i en underbuks, men jeg vil jo gerne have lidt mere råderum. Jeg vil selvfølgelig gerne have så meget stof på kostumerne som muligt, og det er næsten det sværeste. Jeg må gå på kompromis, da mit første mål må være, at danserne skal kunne bevæge sig. Det kræver en helt anden tilgang til beklædning.«

Mentalitetsforandringen er til gengæld tydelig. Selv om Anja Vang Kragh er flyttet hjem til Danmark, har hun været tilbage hos John Galliano en uge i april som freelancer.

»Det er skønt at være hjemme igen. Jeg nyder, at jeg er inde over ideer, tegninger og er med på værkstedet. Nu er jeg min egen boss. Hos Galliano måtte jeg kun generere ideerne. At arbejde i Danmark er konstruktivt på en helt anden måde end Paris, hvor det er syret og abstrakt. Men jeg kan også savne det vanvittige. Det var storladent og dekadent på godt og ondt. Branchen herhjemme er en meget lille verden, og det kan hurtigt køre i ring. Jeg har stadig brug for det internationale pust.«

»Sommerballet 2007« spiller 30. august til 20. september på Bellevue Teatret. www.bellevueteatret.dk n