Forfatter beskylder norske modstandsfolk for at svigte jøderne – nu truer en retssag

Marte Michelet skrev i 2018 en bog, hvor hun beskylder norske modstandsfolk for ikke at have reageret på oplysninger om deportation af 773 jøder, hvoraf kun 38 overlevede. Nu truer efterkommere Gyldendal med retssag.

Efterkommere til den norske modstandsleder og tidligere forsvarsminister Jens Christian Hauge (tv.) mener, at han udsættes for injuriende beskyldninger i bogen »Hva visste hjemmefronten?«. Her ses Hauge til et møde med sine danske og svenske ministerkolleger, Rasmus Hansen (i midten) og Allan Vougt (th.). Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Onsdag mødtes efterkommere til den norske modstandsleder og senere forsvarsminister Jens Christian Hauge (1915-2006) med en af Oslos prominente advokater, John Christian Elden, for at vurdere en mulig injuriesag mod Norsk Gyldendal.

Efter mødet meddelte advokaten, at de har en god sag, men at de håber at kunne løse sagen med et forlig.

Efterkommerne mener, at forfatteren Marte Michelets bog »Hva visste hjemmefronten? Holocaust i Norge: Varslene, unnvikelsene, hemmeligholdet«, som Norsk Gyldendal udgav i 2018, indeholder en række fejl, som tilsværter den tidligere modstandsleder og forsvarsminister og andre modstandsfolk.

»Vi har fået et klart signal til at gå videre med sagen. Vi ønsker, at Gyldendal  korrigerer åbenbare fejl i bogen,« sagde advokat Elden til NRK efter mødet.

Marte Michelets bog vakte stor debat, da den udkom for to år siden. Bogen ridser nemlig i det heroiske billede af den norske modstandsbevægelse i forhold til den tyske besættelsesmagts arrestation og deportation af 773 jødiske nordmænd. Kun 38 kom levende hjem fra Tyskland.

»Den etablerede fortælling har i alle årene været, at aktionen kom som et lyn fra en klar himmel, og at modstandsbevægelsen gjorde alt, som stod i dens magt, for at redde jøderne. I »Hva visste hjemmefronten« bliver denne fortælling for første gang kritisk undersøgt. Marte Michelet fremlægger nye fund og dokumenter, som afdækker en helt anden historie. Hun afslører omgåelserne i den norske modstandsbevægelse både før, under og efter aktionen mod jøderne. Ikke mindst viser hun, hvordan flere modstandshelte og historikere i efterkrigstiden har neddysset, sminket eller hemmeligholdt væsentlig information,« skriver Gyldendal på sin hjemmeside om bogen.

Norge var langt hårde ramt end Danmark under Anden Verdenskrig. Det norske forsvar gjorde modstand, da tyske tropper invaderede landet. Billedet viser kong Haakon VII, da han efter befrielsen kører gennem Oslo i juni 1945. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Marte Michelet mener, at modstandsbevægelsen kendte til planerne og deportationen, men svigtede jøderne, og hun skriver, at antisemitiske holdninger var udbredte i Norge både før og under krigen.

Kritik af Michelets kritiske bog

Når sagen er kommet op nu, skyldes det, at der er udkommet en ny bog skrevet af tre historikere, som kritiserer Marte Michelets fremstilling og brug af kilder.

Onsdag skrev en gruppe efterkommere af modstandsmænd i en kronik på nrk.no, at de tre historikere, Elise B. Berggren, Bjarte Bruland og Mats Tangestuen, bekræfter, at den kritik, som i 2018 blev rettet mod Michelets bog, var rigtig.

»I to år har vi levet med en bog, som beskylder vore fædre og bedsteforældre for ikke bare at have svigtet jøderne, men svigtet dem med vilje. Bogens hovedpåstand er, at modstandsbevægelsen tidligt blev advaret om jødeaktionen, men at en redning af jøderne »havde særdeles lav prioritet«, fordi de var jøder. Hvis dette er rigtigt, er disse nordmænd, som skulle kæmpe mod nazismen, altså på et væsentligt punkt selv ligesom nazisterne. Det er rystende anklager,« skriver de.

Jens Christian Hauge Jr., som er søn af den tidligere modstandsleder og forsvarsminister Jens Christian Hauge, er oprørt over bogens påstande. Hans far var, siger han, en ven af jøderne og var efter krigen som forsvarsminister med til at sikre salget af tungt vand til Israels atomvåbenprogram.

»Det er dybt uretfærdigt. Mine forældre var venner af jøderne. Hos os var holdningen, jews could do no wrong,« siger Jens Christian Hauge Jr. til NRK.

Han mener, at bogen tilbageholder væsentlig information for at vinkle budskabet på en bestemt måde.

»Der er meget at reagere på. Michelet tror på det, hun skriver, men det er ikke nok at tro. Når man piller nogen ned fra piedestalen, skal man vide,« siger han.

Heltemyte og arvesynd

Michelet fortalte i et interview i Information i 2018, at den etablerede sandhed i Norge har været, at så mange norske jøder blev deporteret, fordi modstandsbevægelsen ikke var forberedt på, at det ville ske. Hendes egen forklaring efter fire års studier i arkiverne er, sagde hun, at modstandsbevægelsen ikke mente, at deportationen angik dem.

»Mit mål har aldrig været at sætte nogen i skammekrogen. Jeg forsøger at vise tingene, sådan som de faktisk fandt sted, og ikke den romantiserede forestilling, som vi har klamret os til. Og så er det umuligt ikke at nævne navne. Jeg ved, hvordan det må opleves af efterkommere af de folk, jeg skriver om. På den ene side er der heltemyten, på den anden side er der en forestilling om arvesynd; at du skal hæfte for dine forfædres fejl. Der er i norsk kultur etableret en stærk skam omkring at have været på den forkerte side under krigen, som efterkommerne stadig lever med. Jeg havde håbet, at distancen til krigen nu var stor nok til, at en bog som denne ikke ville medføre al den smerte og uro, som den har gjort. Måske har vi brug for en generation til,« sagde Marte Michelet til Information.