FOR TIDLIG SÆDAFGANG

Det er ikke alle, der er perfekte. Nogle er også bare mennesker.

Hassan Preisler og Maise Njor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hassan Preisler

Det fundamentale spændfelt for enhver mand er mellem manglende rejsning og for tidlig sædafgang. Ikke kun i sengen, også i det øvrige liv. Det er mellem frygten for ikke at kunne give sig hen og frygten for ikke at kunne holde sig henKan man mobilisere sig, så det bliver ultimativt, og kontrollere sig, når det bliver definitivt?

For et eller andet sted derinde i midten, mellem hengivelse og kontrol, der findes den perfekte ekstase. I sengen og hvor som helst ellers. Og med ekstasen også stoltheden. Eller storheden! Bogstaveligt talt. Rejsningen. Den fundamentale længsel for enhver mand er efter storhed. Så er det sagt.

Det er også en længsel efter følelsesmæssig storhed, ikke kun fysisk. Det er klart. Og uden følelsen af storhed kan ingen mand finde kærligheden, og hvad vil en mand, når alt kommer til alt?

En mand vil elske! Han vil elskes. Du tror, han trækker sig, fordi han ikke begærer dig længere. Ikke sandt? Når han ikke længere ser dig i øjnene, når han irriteres over dine spørgsmål, når han undgår din berøring. Men sådan er det ikke. Han trækker sig, fordi storheden synes uden for række-

vidde. Sikkert fordi han skammer sig. Jeg skammer mig. Jeg skammer mig over, at jeg ikke kan gøre hende lykkelig. Jeg skammer mig over hendes skuffelse. I hendes blik ser jeg, at jeg ikke har noget at være stolt over. Og således er der ingen storhed, og derfor er der heller ingen ekstase.

En mand vil elskes! Han vil elskes. Han ønsker den dybeste hengivelse og samhørighed. Han vil knuges, han vil kysses, han vil gribes, når han falder. Præcis ligesom dig. Og der er kun én vej, når alting er gået i stå: Ud over kanten igen! Som det var engang. Hen mod den perfekte ekstase.

Det der sted mellem frygten for ikke at kunne give sig hen og frygten for ikke at kunne holde sig hen. Mellem manglende rejsning og for tidlig sædafgang. Hånd i hånd. I frit fald. Mod genskabt storhed.

Og rejsning.

Maise Njor

De fleste mænds skræk, og der hvor mange kvinder føler, at de endelig kan slappe af … For så er der én ting mindre, man skal ordne den dag. Når det gælder krig, kogekunst og kønsorganer, så kan nogle mænd have en tendens til at hive det op på et plan, hvor det handler om noget storslået, næsten guddommeligt.

Det er jo også bare idioter, der slår hinanden ihjel, forskellige ingredienser, der er blandet sammen og braisseret, og tyve minutters fjollen rundt med nogle sære ansigtsudtryk som afslutning.

Visse mænd kan tale henført om De Store Slag i verdenshistorien. Andre om Michelin-restauranter. Andre igen om deres tissemand, som om det var Eiffeltårnet. På den ene side er det dejligt, at mænd stræber efter storhed, men på den anden side … så skal livet også bare leves.

Og det kan ikke være stor kunst hver dag. Hvis mænd spekulerer over storhed og fald i livet og sengen, er det dybest set ud fra et behov for at tilfredsstille damen, og derfor er det vel i bund og grund fint ment. Men vi taler stadig om Mandens behov. Og forventninger til Manden.

Jeg bryder mig heller ikke om, at nogen har forventninger til mig. Hader næsten at modtage blomster, fordi det forventes, at jeg siger noget pænt. Jeg er ligeglad med blomster. Jeg ser dem som en sød gestus, men jeg ser ikke buketten.

Dunker den bare ned i en vase, og så står de der, til der lugter af brakvand. Men de er ligesom et internationalt vedtaget tegn på kærlighed og opmærksomhed. Ligesom sex kan være. Og når der er forventninger til en, kan man ikke lide at skuffe. Det er derfor man faker.

Jeg har tit faket interesse for at glæde en mand. Som når man sidder til bords med en ældre mand, og han har behov for at fortælle én en lang historie, som man ikke har behov for at høre, og man alligevel kvitterer med et taknemligt ”neeej”.

Min veninde kalder det for at ”blive Jørgen Leth’et”. Faktisk har jeg nok faket flere forelskelser, end orgasmer, fordi det forventedes at man gengjaldt interessen. Og det skammer jeg mig over – for ægte kærlighed, dét er storslået og guddommeligt.