For smuk til det her sted?

I en tid med et uoverskueligt modebillede og med alt for mange rollemodeller er Grace Kelly det perfekte fikspunkt for kvalitet og elegance. Ny bog fortæller igen den underskønne legendes historie.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Da denne tekst om Grace Kelly skulle skrives, stødte overtegnede på et par kolleger. Talen faldt hurtigt på, om nogle kendte historier med »modhager« om den engleyndige og overjordisk smukke amerikanske skuespiller, model og senere prinsesse af Monaco, Grace Kelly (1929-1982). Kun én kunne noget: Grace Patricia Kelly led så forfærdeligt af armsved.

Om det var en joke eller ej, stod ved redaktionens slutning ikke klart. Men udsagnet fik os til at forestille os det groteske i at se Grace Kelly på en ølejr i 1970erne sammen med halvnøgne kvinder, fællesmøder, lokumstømning og fri dans. Nej, vel? Billedet af Grace Kelly i de omgivelser holder ikke. Og det er hele pointen ved Grace Kelly. Man kan til nød forestille sig Elizabeth Taylor høvle sjusser omkring bålet, måske Bette Davis smæde rænker over opvasken eller Rita Hayworth give den som flirtende sexbombe på stranden, så fællesmødet om aftenen må tage det op til debat. Men Grace Kelly? Hun var skabt af et overjordisk stof, der i hvert fald over for offentligheden gav indtryk af den ultimative kvinde. Perfekt i sit ydre og sin fremtoning. Uplettet i sin moral og sine udtalelser. Altid på sin mands side og aldrig ude efter konflikt. På den anden side - hun ville heller aldrig have fået stilletterne indenfor i 1970ernes fællestelt efter sin beklagelse over, at kvindefrigørelsen for evigt havde fjernet mystikken fra kvinden.

Var Grace Kelly Hollywoods cooleste dengse i 1950erne, så blev hun, måske netop derfor, et stilikon og et forbillede for alverdens kvinder med sin stilrene og klassiske elegance, der hurtigt blev institutionaliseret under betegnelsen »The Kelly Look«. En betegnelse, hvor begrebet sex kun lå fjernt mellem linjerne, og hvor sunde værdier, ynde og hengivenhed over for manden var overskriften. Hun mestrede med andre ord kunsten at være superfeminin på en »stille« måde samtidig med, at hun stod for noget af det mest elegante og glamourøse, universet havde fostret.

Gucci opkaldte et tørklæde efter hende, Hermés en taske, og hun var i alle datidens blade og gossip-udgivelser. Seneste skud på Grace Kelly-inspirationsstammen, men garanteret ikke det sidste, er Tommy Hilfiger, der har dedikeret en hel kollektion til hende plus en coffeetablebook med sjældne fotografier, der hylder legenden. Hvad fritids-, sports- og sejlertøj-designeren ser i den klassiske kvinde er ikke svært at regne ud. Noget andet er, hvordan den amerikanske modedeskaber får ikonets stil til at matche sit eget brand.

Der er skrevet tykke bøger om Grace Kelly. Hendes liv, familie, film, brudekjole og garderobe, og hun blev i 1950erne sammen med Audrey Hepburn og Jacqueline Kennedy pejlemærke og rollemodel for kvinder mange år efter sin tragiske død i et biluheld i 1982. Så sent som i foråret 2006, da magasinet New Woman kårede alle tiders smukkeste kvinde, røg Grace Kelly ind på en andenplads efter Audrey Hepburn. De øvrige i de smukkes top fem blev Sophia Loren, Marilyn Monroe og Cindy Crawford.

Udover at hun var blændende smuk og stilfuld, hvad var det så, der gjorde Grace Kelly til et stilikon? Ifølge ph.d. stipendiat og modeforsker ved Danmarks Designskole, Maria Mackinney-Valentin, var det en kombination af hendes aristokratiske skønhed og hendes eventyr-historie: Feteret model og senere filmstjerne og »it girl« for thriller-mesteren Alfred Hitchcock. Oscarbelønnet for sin rolle i »The Country Girl« (1955). Ombejlet af de hotteste hug af mandlige skuespillere, men altid med mor og far som stopklodser for seriøse forhold, der kunne tænkes at udvikle sig. Hun var et mulehår fra at gifte sig med den kendte modedesigner Oleg Cassini, inden hun mødte og giftede sig med 1950ernes rigeste europæiske ungkarl, prins Rainier III af Monaco, hvorefter Grace Kelly kunne kalde sig prinsesse af et af verdens ældste kongehuse. Var der nogen, der sagde eventyr?

Men det er også vores nuværende mangel på fælles referencer, der gør Grace Kelly til oplagt forbillede, mener modeforskeren.

»Siden 1990erne, hvor globalisering og digitalisering gjorde modebilledet uoverskueligt, har vi søgt efter fikspunkter i stilikoner, der kunne udløse associationer om kvalitet og stil,« siger Maria Mac-kinney-Valentin. Som mange andre kalder hun uforbeholdent Grace Kelly »vanvittig smuk. Ufatteligt, at man kan være så overnaturligt smuk. Hun er enhver kvindes drøm om vintage-skønhed.«

Ifølge modeforskeren blev Grace Kelly bl.a. i Hitchcock-filmen »Rear Window« fra 1954 den perfekte eksponent for Christian Diors såkaldte »New Look«. En tøjstil, der markerede et opgør med den grå og kedelige stil, der havde hersket under Anden Verdenskrig. Grace Kelly blev galionsfigur for en ny feminin stil med brusende skørter, lille talje, hat, handsker og lingeri.

Det var ellers ikke til at læse i kortene, at Grace Patricia Kelly skulle brage igennem alt, der hed medier og offentlighed i 1950erne og 1960erne. For ikke at tale om stoltheden blandt Monacos befolkning.

Hun var efterkommer af ludfattige irere, der flygtede fra hungersnøden i slutningen af 1800-tallets Irland. Faderen var en rig entreprenør, der havde kæmpet sig op. Moderen var en nærmest militaristisk streng opdrager, der holdt disciplinen kørende i familiens 17 rum store hus i Philadelphia. Hun gik under navnet »Chief« eller »Den russiske general« og selv ikke far John turde komme et sekund for sent til middag eller skabe udsving i økonomien, aftalerne eller noget som helst. Faderen vandt guld i roning ved OL i Antwerpen og moderen dyrkede også en sund sjæl i et sundt legeme ved at være en dedikeret atletiktræner på universitetet i Pennsylvania. Grace Kelly havde i modsætning til sine tre søskende, Margaret, John Jr., og Elizabeth-Anne, intet tilovers for sport og konkurrencer. Familien var katolikker, og Grace lærte tidligt aldrig at have ondt af sig selv, men hjælpe andre først. Mange år senere, da hun havde lagt skuespillet på hylden og skulle fordrive tiden som mor og prinsesse i Monaco, blev hun præsident for landets Røde Kors og engageret i adskillige godgørende projekter.

Grace var den lille, indadvendte og altid skrantende stillepige, der på grund af astma og andre skavanker ofte måtte tilbringe herlige solskinsdage indendøre, mens kammeraterne legede udenfor. Hun var nærsynet og frygtsom. Hun undveg slåskampe med sine søskende og hadede at skændes. Hun søgte tilflugt i sin egen fantasiverden med dukker og eventyr i et skab eller på sit værelse. Altid med forældrenes stramme forventninger som følgesvend.

Derfor var det også en tillidserklæring, da familien under deres sommerferie i Europa i 1947 gav den 18-årige Grace lov til at tage til London for at se teater. Senere stødte hun til familien overbevist om, at hun ville være skuespiller.

»Hun har potentiale, men hendes stemme er for nasal og uheldigt placeret,« var lærernes dom, da hun samme år havde været til optagelseprøve i New York på the American Academy of Dramatic Arts. Men hun kom ind og havde med sit udseende ikke besvær med at få jobs som fotomodel for at finansiere sine teaterstudier. At besvære familien med ønsker om økonomisk hjælp kunne ikke falde hende ind. Hun fik sin debut på de skrå brædder i 1949 i Strindbergs »Faderen«. Senere i sin karriere kunne hun vælge og vrage mellem roller i de største Hollywood-film. Hun befandt sig så godt i gysermester Hitchcocks selskab, at hun takkede nej til at spille over for Marlon Brando i Elia Kazans »On the Waterfront«, og i 13 måneder mellem 1953 og 1954 var Hollywoods ny darling så populær på det store lærred, at hun indspillede hele seks film. Hun var urørlig i sin uudgrundelige stjernestatus, og som en Hollywood-producer på et tidspunkt sagde: »Kun Grace Kelly kunne have opfundet Grace Kelly«.

Efter at have modtaget en Oscar for sin rolle i »The Country Girl« (1956) fik det franske magasin Paris Match arrangeret en fotosession med den 26-årige filmstjerne Grace Kelly og Monacos 32-årige prins Rainier III. Han havde lige afbrudt et forhold til en kvinde, fordi hun ikke kunne få børn, så med udsigten til at få den smukkeste og mest hengivne kvinde i nettet, skruede prinsen charmen på. Han er blevet citeret for at sige om Grace Kelly, at hun var »manifestationen af alt, hvad vi håber og drømmer om i Monaco.« Altså ren fremtidsrettet kalkule, der senere udviklede sig til sand kærlighed og overskrifter verden over.

Parret blev forlovet, og evigt optaget af sin rolle som support for sin mand sørgede hun diskret for ikke at være i høje hæle og virke højere end sin udkårne, da det første pressefoto af parret skulle tages på det fashionable hotel Waldorf-Astoria. Hendes hengivenhed udspillede sig også umærkeligt under indspilningen af filmen »High Society« (1956), hvor hendes eneste krav under optagelserne var, at hun ville beholde sin forlovelsesring på. Filmen blev hendes sidste.

Parret blev gift ved »århundredets bryllup« i april 1956 i Monaco, mens 100.000 mennesker ventede udenfor kirken, og 30 millioner så med på det nymodens medie: Fjernsynet. Parret fik tre børn (Caroline, Albert og Stephanie), og som det forventedes af hende, lagde Grace Kelly skuespillet bag sig. Efterfølgende fik hun depressioner af at kede sig gudsjammerligt i sin ny rolle i sit ny land med sin mand og gik mere og mere op i charity og sin moderrolle. I 1977 gav FN hende en pris for hendes kamp mod hungersnød.

Mandag 14. september 1982 satte Grace Kelly og hendes 17 år gamle datter Stephanie sig til rette i familiens Rover 3500, parat til at forlade Roc-Agel i Frankrig. På vej gennem et hårnålesving mistede Grace Kelly herredømmet over bilen. Bilen fortsatte ud over en skrænt og bragede til jorden 30 meter nede. Den rullede flere gange rundt, ramte en cementsøjle og landede i en privat have og brød i brand. En gartner forsøgte at slukke ilden og fik datteren ud. Men Grace Kelly sad fastklemt. Kl. 22.30 samme aften døde hun af sine kvæstelser på et hospital, der var opkaldt efter hende selv.

I tiden efter uheldet og det tragiske dødsfald antog spekulationerne Lady Diana'ske dimensioner. Nogle mente, hun fik et anfald, mens hun kørte. Andre, at hun ikke var ferm til at køre bil, og var det i virkeligheden unge Stephanie, der sad bag rattet?

Det var ikke medsøstrene fra ølejren, der troppede op til den globalt transmitterede begravelse i Monacos domkirke. Det var blandt 400 andre: Prinsesse Diana, Nancy Reagan, Frank Sinatra, Cary Grant og Jacky Stewart. n

»Grace Kelly - A life in pictures«. Til salg for 299 kr. hos udvalgte forhandlere af Tommy Hilfiger. Nærmeste forhandler henvises på tlf. 70 20 80 73. Overskuddet går til the Princess Grace Foundation, en organisation, som støtter unge talenter inden for film, teater, dans og billedkunst.