For første gang: 2.000 år gammel dna afslører hemmeligheder om ofrene i Pompeji

Forskere har nu korlagt de første menneskelige genomer fra de arkæologiske udgravninger i Pompeji. De afslører blandt andet tuberkulose samt kontakt med andre befolkningsgrupper omkring Middelhavet.

Udgravninger og forskning i Pompeji syd for Napoli bliver ved med at give forbløffende oplysninger om livet i Romerriget for omkring 2.000 år siden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Cesare Abbate/EPA/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et af verdens mest enestående arkæologiske udgravningssteder, Pompeji i Italien, bliver ved med at kaste enestående forskningsresultater af sig.

Tidsskriftet Scientific Reports fortæller nu om et nyt forskningsprojekt, hvor forskere for første gang har kortlagt det menneskelige genom hos to af ofrene for vulkanen Vesuvs katastrofale udbrud i år 79.

Udbruddet kastede enorme mængder af lava og aske udover de to romerske kystbyer, Pompeji og Herculaneum, og selvom det lykkedes hovedparten af befolkningen at flygte, anslår man, at omkring 2.000 mennesker døde.

Forskere fra blandt andet Lundbeck GeoGenetics Centre i København har nu korlagt generne hos to af de døde ved at analysere knoglerester, der blev fundet i Casa del Fabbro i Pompeji.

De to ofre for naturkatastrofen blev af arkæologer udgravet i 1933. De blev fundet liggende i hjørnet af en spisestue – ifølge forskerne havde de tilsyneladende ikke forsøgt at flygte fra katastrofen, der udviklede sig i løbet af ganske kort tid.

»Ud fra deres position ser det ikke ud til, at de forsøgte at komme væk. Årsagen kan være deres helbred,« siger antropologen dr. Serena Viva fra universitetet i Salento til BBC.

I 2020 fandt arkæologer ligene af to mænd, en husherre og en slave, under udgravninger i Pompeji. De to døde under vulkanen Vesuvs udbrud i august i år 97. Nu har forskere for første gang formået at kortlægge genomet hos nogle af katastrofens ofre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pompeii Archaeologica Park/Luigi Spina/AFP/Ritzau Scanpix.

De seks forskere bag artiklen i Scientific Reports skriver, at de med forskningsprojektet viser, at beboerne i Pompeji og Herculaneum og befolkningen i det centrale romerske rige trods en vis genetisk homogenitet har blandet sig med andre befolkningsgrupper omkring Middelhavet. Yderligere viser undersøgelserne forekomst af tuberkulose.

»Vores studie viser styrken i en tværfaglig tilgang til forskning i forhistoriske mennesker og bekræfter muligheden for at hente gammelt dna fra resterne af mennesker i det antikke Pompeji,« skriver forskerne.

Store muligheder for videnskaben

Ifølge professor Gabriele Scorrano vil der være langt flere videnskabelige oplysninger at hente gennem biologiske studier i Pompeji, herunder oplysninger om biodiversiteten fra omkring 2.000 år siden.

»Vi kan få et billede af en enkelt dag i 97,« siger han til BBC og bliver suppleret af dr. Serena Viva:

»Disse mennesker er tavse vidner til en af verdens mest kendte historiske begivenheder. At arbejde med dem er meget følelsespræget og et stort privilegium.«

Pompeji ligger 23 kilometer sydøst for Napoli. UNESCO har givet byen status af verdenskulturarv, og den besøges årligt af tusindvis af turister.

Vulkanen Vesuvs udbrud i år 97 er en af de dødeligste naturkatastrofer i Europas historie. Det skete 24. august omkring klokken et om natten og kunne ses på 40 kilometers afstand.

Udgravninger i området gennem årtier har givet et enestående indblik i livet i Romerriget, og forskningen i området bliver ved med at kaste forbløffende resultater af sig.