Første tatovering fører ofte til flere

Flere end hver tiende dansker har en tatovering, og når først huden én gang har været perforeret af tatovørens nål, vender langt de fleste tilbage efter mere.

Luna Boldsen har tre tatoveringer og er ikke er færdig med at udsmykke sin krop endnu. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Luna Boldsens første tatovering tog omkring fem kvarter at få lavet. En kold og fugtig martsdag for syv år siden tog hun direkte fra skolen med bus ud på Christianshavn. I tre år havde hun kigget på billeder, plaget sine forældre og planlagt, hvor den skulle sidde. Og hvad det skulle være.

Med det latinske ord for måne som fornavn var den dengang 18-årige Luna Boldsen tidligt sikker på, at det natlige himmellegeme skulle være en del af den første tatovering.

- Jeg har aldrig været tilhænger af impuls-tatoveringer. Det er ikke ligesom en piercing, som du kan pille ud, når du ikke vil have den mere. En tatovering er permanent. Jeg gider heller ikke bare vælge noget, som alle andre har, siger Luna Boldsen.

Den 25-årige kvinde bor tæt på Trianglen på Østerbro og venter på at starte på radiograf-studiet til næste år. På hendes ryg sidder en detaljerig måne med stjerner omkring. I midten af motivet er også det japanske skrifttegn for Månen. Tatoveringen er holdt i sorte og grå nuancer.

Luna Boldsen husker stadig smerten. Det gjorde allermest ondt, når nålen punkterede den tynde hud omkring hendes skulderblade, og skyggerne skulle males op. Nålen måtte flere gange ned i det allerede åbne sår. Når hun beskriver, hvordan nålen summende har trukket sorte spor hen over rygsøjlen og ramt knoglen gennem den millimeter-tynde hud, løfter hun skuldrene og gyser ved tanken.

Men allerede da hun så det færdige resultat, vidste hun, det ikke var sidste gang, nålen havde tegnet på hende. Og på vej hjem begyndte hun at planlægge, hvor den næste skulle sidde. Og hvad det skulle være.

Folk bliver grebet af det

Selv om det skønnes, at cirka 600.000 danskere i dag er tatoveret, findes der forsvindende lidt forskning på området. På Bispebjerg Hospital har professor og overlæge Jørgen Serup som den eneste læge i landet specialiseret sig i tatoveringer, og hvordan den populære kropsudsmykning påvirker kroppen.

Ifølge Jørgen Serups undersøgelser på hospitalets hudklinik får mere end 60 procent af de, der er blevet tatoveret én gang, flere tatoveringer i løbet af livet. 36 procent har to eller tre blækmotiver i huden, mens omkring én procent af befolkningen har mere end ti tatoveringer.

- Når man begynder at dække hele sin krop med tatoveringer, kan det karakteriseres som en afhængighed lige som med alt muligt andet. Folk bliver så grebet af det, og det bliver en slags psykisk afhængighed, siger Jørgen Serup.

Der er endnu ikke blevet forsket i, hvad der sker i hjernen, når man overlagt lader sin hud skamfere. Jørgen Serup har dog gennem sit arbejde og en hel del samtaler med tatoverede nogle bud på, hvad der får folk til at trodse smerten og lægge sig flere gange under nålen.

- Noget af tatoveringens natur er at sætte sit personlige præg på kroppen. Bliver man tatoveret flere gange, nyder man at blive set og skille sig ud. Det er en personlig signatur, der skiller dig ud fra andre. Og det er den samme fascination, der går igen, hvad enten du har tre tatoveringer eller 70 procent af din krop er dækket af blæk, siger han.

Positiv opmærksom er vanedannende

Hos Dansk Tatovørlaug oplever formand Johnny Hansen også, at kunder hurtigt bliver bidt af at blive tatoveret og vender tilbage igen og igen.

- Langt de fleste af dem, jeg tatoverer, er stamkunder. Af og til er der nye kunder, men det er kendetegnende for de fleste tatovører, at de primært får kunder, der er tatoveret i forvejen, siger han.

Han mener ikke, at tatoveringsprocessen er stressende nok for kroppen til, at der bliver udløst vanedannende stoffer i hjernen. Snarere tror han, at det er en kombination af den positive opmærksomhed fra omgivelserne, som en ny tatovering udløser, og så glæden ved et flot resultat.

- En tatovering er ens egen. Og noget permanent. De fleste har en god oplevelse og bliver glade af at kigge på resultatet. Det ligger dybt i menneskets natur, at når vi har haft en god oplevelse med noget, vil vi have mere. Det gælder både med cigaretter, bajere og altså også tatoveringer. Du kender det fra, når du har købt et nyt par sko: Så går du kun med det par, indtil du efterhånden får lyst til at købe et nyt par, siger han.

Luna Boldsens anden tatovering sidder på hendes læg og har cirka samme omkreds som en kaffekop. Også her er en måne involveret. På en mønstret halvmåne sidder en helt sort fe med ansigtet skjult i sine hænder. Også denne tatovering er blevet til efter grundige overvejelser. Om placeringen på ydersiden af læggen og motivet af den triste fe.

- Jeg startede med at overveje, hvor den skulle sidde. Ret hurtigt besluttede jeg, at den skulle sidde på mit ben. Igen ville jeg gerne have noget, der var unikt for mig. Det er et motiv, jeg faldt over i mine teenageår. Det har forbindelse til, hvem jeg er, siger Luna Boldsen.

Den fedeste følelse

Hendes anden tatovering er mindre end den første og sidder på et mindre følsomt sted, hvor nålen ikke ramte direkte ind på knoglen. Alligevel gjorde den triste fe mere ondt at få lavet end det større billede på ryggen. Men selv om nålen skulle mange gange hen over feen for at gøre hende helt sort, overskyggede glæden ved det færdige resultatet smerten i og omkring det hævede sårområde.

- Det er den fedeste følelse at se en færdig tatovering i spejlet. Tegningen på et stykke papir er også flot, men det er noget helt andet, når man ser den på sig selv. Så er det pludselig en del af den, man er. Især når man har brygget på motivet længe, siger Luna Boldsen.

Ligesom med alle andre afhængigheder kan tatoverings-afhængighed kamme over. Det kaldes excessiv tatovering, og her er der tegnet på store dele af ens kropsareal. Der findes adskillige eksempler på offentligt kendte mennesker med den type afhængighed. Blandt andet Zombie Boy med det borgerlige navn Rick Genest. Han er tatoveret som et skelet, og end ikke ansigtet er gået fri.

Han blev for alvor kendt, da han optrådte i sangerinden Lady Gagas musikvideo til nummeret »Born This Way«. Siden har han optrådt i modeshows og på tatoveringsmesser. Overtatoverede mennesker er heller ikke et nyt fænomen. Før internettet opstod, optrådte disse mennesker på markedspladser og i cirkus, hvor andre kunne beundre eller beglo deres tatoverede kroppe.

Men det er efterhånden længe siden, at tatoveringer var forbeholdt cirkus-freaks, sømænd og lastbilchauffører. For som nævnt går godt ti procent af den danske befolkning i dag rundt med en tatovering til frit skue eller gemt væk under tøjet. Og for nylig lagde regeringen op til en revidering af tatoveringsloven for at hindre, at de mange tatoverede får skader og gener af deres kropsudsmykning.

Vi vil føle, vi er til

Sociolog Dominique Bouchet fra Syddansk Universitet har beskæftiget sig med tatoverings-fænomenet og forklarer, at der er sket et skred i, hvad tatoveringer i dag bliver brugt til.

- Før i tiden var det typisk sømænd og før dem stammefolk, der brugte tatoveringer. Da markerede tatoveringen et gruppetilhørsforhold. Så tatoveringen var tidligere samfundets eller gruppens mærke på et individ. Det store flertal af tatoverede i dag er enkeltindivider, der prøver grænser af, siger Bouchet.

- I dag er det for mange svært at orientere sig og finde sit tilhørsforhold. Fordi vi ikke kan mærke det omkringliggende samfund, bliver vi tatoveret for at føle, at vi er til. Kroppen er det sidste sted, hvor vi rigtigt kan mærke, at vi eksisterer, siger han.

Dominique Bouchet forklarer, at trangen til at udfordre kroppen svarer til, når vi løber maraton eller bestiger bjerge.

- Der er ingen, der fortæller dig, hvad du skal gøre, eller hvordan du skal se ud for at få succes. Du skal selv finde ud af det. Der er total frihed til at lege med grænserne, og enhver form for provokation og markedsføring af din identitet er tilladt i dag. Den sidste grænse er din krop, siger han.

Luna Boldsens seneste tatovering er fra 2009. Den sidder på hendes ankel og har ikke taget mere end et kvarter at få lavet. Til gengæld er alt ved den designet af Luna og hendes lillesøster. Den består af lillesøsterens navn, som Luna har skrevet, og af et hjerte, som Lunas søster har tegnet.

- Jeg har altid gerne villet have noget af hende med mig, og at det skulle være noget, vi selv designede,« siger hun.

Mangler bare pengene til en ny

Det fascinerer Luna at sætte sit eget præg på kroppen, og hun føler sig flottere med tatoveringerne. Hun kan næsten ikke komme i tanke om noget, der slår følelsen i kroppen, når nålen har stukket hul på huden for sidste gang, og tatoveringen er fuldendt.

- Bagefter føler jeg mig større og stolt. Selvfølgelig gør jeg det allermest for min egen skyld, men jeg kan heller ikke lade være med at håbe, at folk kigger på mig og beundrer de tatoveringer, jeg har, siger Luna Boldsen. Hun ved endnu ikke, hvor den næste tatovering skal sidde. Hun ved heller ikke, hvad det skal være. Men hun ved, at der kommer endnu flere tatoveringer til at holde hendes halvmåner, den triste fe og hendes lillesøsters navn med selskab.

- Mit kropsprojekt er ikke færdigt endnu. Jeg er begyndt at savne den lykkefølelse, Jeg oplever bagefter. Og jeg er faktisk også begyndt at savne priksmerten. Den forbinder jeg med lykkefølelsen. Nu handler det bare om at have penge til det, siger Luna Boldsen.