Første gang københavnerne så en kineser i gaden: Seks stjerner til bog om dansk handel med Kina

Op gennem 1700-tallet bragte Kina-handlen te, porcelæn og kunst til Danmark. Men det store erhvervseventyr var også rammen om et kulturmøde, hvor danskere kom til Kina, og kinesiske søfolk gæstede København. Historikeren Benjamin Asmussen har skrevet en fascinerende bog om Kina-eventyret.

Kanton var et handelscentrum, men vesterlændingene måtte ankre op på øen Whampoa. Maleri af William Daniell fra 1805. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Mange danskere har stiftet bekendtskab med kinahandel gennem netbutikken Alibaba, hvor man bestiller varer og lynhurtigt får dem bragt dem hjem. Det var noget mere besværligt i 1700- og 1800-tallet, hvor det kunne vare i årevis, før skibenes værdifulde laster med te og porcelæn dukkede op i Københavns havn. Men kinahandlen var af uhyre stor betydning for Danmarks økonomiske opblomstring op gennem 1700-tallet – indtil Napoleonskrigene satte en stopper for den lukrative handel.

Den lange tur til Canton

Om den vigtige handel og om de mange danskere, der rejste til Kina, har historikeren Benjamin Asmussen skrevet bogen »Kinafarerne«. Han har sin daglige gang som museumsinspektør på M/S Museet for Søfart og har i en årrække forsket i Det Danske Asiatiske Kompagnis historie. Det var dette kompagni, oprettet i 1730, der havde monopol på den del af handlen, og det var farefulde rejser at begive sig ud på. Første togt blev foretaget i 1730 af skibet »​Cron Printz Christian«, med en nederlandsk supercargo, der havde prøvet turen før. Turen tog måneder, men omsider nåede skibet den kinesiske Perleflod og sejlede op til Canton (nu Guangzhou), hvor de vestlige mandskaber holdt til på øen Whampoa.

På forsiden af journalen for den første rejse til Kina, skibet »Cron Printz Christian« foretog, tegnede kadet Hans R. Schumacher denne tegning af skibet, omkranset af kinesiske motiver. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

»​Cron Printz Christian« var et af første vestlige skibe, der kom til den gamle handelsby, og dermed begyndte et handelseventyr, der var med til at udvikle København og berige landet. Det Asiatiske Kompagni blomstrede, og et af projekterne var at gøre København til en vigtig havneby.

Man fik tilladelse til at bygge på Christianshavn, og store bygninger vidner endnu om kompagniets succes. Der blev også anlagt et skibsværft i 1735, og kompagniets eksplosive udvikling fik afgørende betydning for Danmarks vækst. Kompagniets direktører, der ofte var købmænd, blev en del af rigets absolutte elite, og Benjamin Asmussen påviser, at kompagniets ledelse skabte et netværk, hvor man kendte hinanden, og mange havde deres gang i Reformert Kirke i Gothersgade og i Frimurerlogen, der blev dannet i 1743.

Kompagniet havde et væld af folk ansat: Handelsbetjente, søfolk og administrativt personale. Mange af søfolkene var erfarne mennesker, der tog turen til Kina mange gange, således rejste en vis Peder Molbeck til Kina 12 gange mellem 1762 og ca. 1800. Livet om bord var selvfølgelig benhårdt og man risikerede at blive opbragt af pirater eller dø af sygdomme, ikke mindst skørbug, som var forårsaget af mangel på vitamin C.

For at give søfolkene chancen for at klare sig medbragte man gerne malkekøer, stude, svin, får, gæs, ænder og høns, og undervejs til Kina tog skibe også skildpadder og påfugle med om bord. Et andet dyr på skibet var kakerlakker! I 1751 lovede kaptajnen en pot brændevin til den sømand, der kunne fremvise 1.000 døde kakerlakker. Resultatet blev 38.250 fremviste eksemplarer.

Kinahandlelen gav kolossale rigdomme til Europa. Med på de første danske sejlladser var der ofte nederlændinge, der havde erfaring med den lange og farlige tur. En af disse var Guillielmo de Brouwer, der var med på første tur med »Cron Printz Christian«. Han tjente en formue. Her ses den rige familie i Brügge på et maleri fra omkring 1750. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Skibets kaptajn og øvrige ledelse afgav omhyggelige rapporter til kompagniet, hvis omfattende arkiv i dag findes på Rigsarkivet, og det er en guldgrube af oplysninger. Vi har ikke så mange beretninger fra besætningen, men den bornholmske skibsdreng Otto Agerbeck skrev i 1760: »Jeg leed af mangel på Mad og Drikke, som paa den Tid var meget brugeligt. Bedærvet Kost og raadent Vand, og undertiden kun tre Pæle af dette Vand i 24 timer; men Mug var der aldrig Mangel paa i de Tider.«

Mange blev rige

Skibenes besætning oplevede et Kina, der var i fremdrift. Qing-dynastiet havde sat skub i tingene, og riget var slet ikke så lukket, som det normalt fremstilles. Kineserne kunne falbyde te, kaffe, porcelæn og silke, og europæernes appetit efter disse varer var umættelig.

Snart fandt mængder af disse varer vej til europæiske adels- og borgerhjem, og kineserier blev en dille. Man drak te af kinesisk porcelæn, der først blev genopfundet i Europa i midten af 1700-tallet, og man efterlignede kinesisk kultur. Mange af kompagniets folk bragte kinesiske kunstværker og kunstindustri med tilbage.

Selve Canton by var lukket land for danskerne, der holdt sig til flodens område. Men efterhånden fik flere og flere adgang. I 1830 tegnede søofficer Frederik von Scholten Canton, da han var i fransk tjeneste. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Benjamin Asmussen beskriver en række af kompagniets mænd, der gjorde turen til Kina og hjem igen.

En af dem var Christen Jensen Lintrup (senere Lindencrone), der var født i 1703 ved Limfjorden. Hans livshistorie vidner om de rigdomme, man kunne hente hjem fra Østen, og den sociale mobilitet, som handlen gav almindelige danskere mulighed for.

Hans far var bonde, og som ung mand kom han i 1720erne til København for at blive handelsuddannet. Han blev hyret til at sejle med »​Cron Printz Christian« på den første tur til Kina i 1730, og turen gik godt, og han var derfor også med på næste tur med skibet »​Sleswig« fra 1733 til 1735. Christen var handelsmand, og kaptajnen var den erfarne nederlænder Guillielmo de Brouwer. Da Christen var ankommet til Canton, knyttede han kontakt til lokale kinesiske handelsfolk og købte te, porcelæn, ingefær og tekstiler.

»​Sleswigs« ladning blev i København solgt for 630.000 rigsdaler – en kæmpesum. Christen tog så på sin tredje tur og kontaktede de samme kinesiske handelsfolk. Han fik en god fast løn og også procenter af den handel, han fik aftaler om.

Da han 1737 var hjemme igen, havde han erhvervet sig varer, som han solgte fra en pop op-butik i Boldhusgade. Her kunne københavnerne endda se levende kinesiske fisk og kunstværker, som han havde hjembragt. Christen tog snart afsted igen, nu som en såkaldt supercargo, der var ligestillet med kaptajnen. Den sidste tur, han var på, var med »Kongen af Danmark« i 1740, og da han vendte hjem, giftede han sig med datteren af kompagniets direktør og købte godserne Gjorslev, Søholm og Erikstrup, hvortil hørte 243 bøndergårde samt husmandssteder, kirker og store jordarealer. Lintrups historie er et eksempel på, at det gamle feudale samfund havde sprækker. Nu kunne også fattige folks børn få succes.

47 kinesere på bar i København

De fleste søfolk var europæere, men man benyttede også kinesere på skibene. Det var egentlig forbudt, men når mange søfolk døde under turen til Canton, var det oplagt at hyre kinesere. Således fik skibet »​Princesse Charlotte Amalie« i 1783 47 kinesiske søfolk ombord – i al hemmelighed. Det svarede til en forøgelse af besætningen med 50 procent. Kaptajn Petersen lod alle 47 blive på skibet og betalte dem seks måneders løn i forskud. Alle 47 kinesere klarede turen, men de var undervejs medtaget af kulden, hvorfor skibet løb ind i Kapstadens havn for at købe varmt tøj til dem.

Jens Juel malede i 1780erne dette portræt af en kinesisk understyrmand, der sandsynligvis var en af de 47 kinesere, der kom til København. Hans fine tøj var en mandarindragt, som Jens Juel nok havde lånt fra en samler i byen. Kunstsammlung der Universität Göttingen. Billede fra bogen. Fold sammen
Læs mere

8. november lagde skibet til ved Christianshavn. Der var kommet kinesere til andre europæiske storbyer, men det var første gang, at københavnerne så kinesere i byens gader, og en avis skrev: »Da man ikke før har seet nogen af den Nation, saa gøre disse megen Opsigt.«

Benjamin Asmussen har kun fundet meget lidt om dem i samtidige kilder, og kendte litterære folk fra perioden nævner dem ikke. Men vi ved, at de var der, og selveste Jens Juel malede et forrygende portræt af én dem. Kompagniet bekendtgjorde i en avis, at når kineserne gik på bar, skulle man ikke give dem kredit, for de havde ingen penge. Deres lønforskud havde de sendt til familien i Kina, resten ville de først få, når de vendte hjem til Kina.

En avis om de 47 kinesere, der kom til danmark i 1783

»»Da man ikke før har seet nogen af den Nation, saa gøre disse megen Opsigt.««


I april 1784 kom 22 af dem afsted med »​Princesse Charlotte Amalie« til Kina, og yderligere 23 rejste lidt senere på året. Det efterlader os to kinesere i København, men Benjamin Asmussen har ikke fundet ud af, hvad der blev af dem. Muligvis er det dem, der i kompagniets bøger kaldes Ackim og Asing, og som fem år senere tog hjem med kinafareren »Dronning Juliane Marie«, men vi ved det ikke med sikkerhed.

Digterpræsten Poul Martin Møller var i 1820 på rejse til Kina og tegnede disse chamerende tegninger af kinesere. Øverst spiller en kvinde med indsnørede fødder for en piberygende herre, nederst spiller kinesere et spil med en fjerbold. Den omfattende handel med Kina betød også en kulturmøde, og kineserier blev populære i hele Europa. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Poul Martin Møllers glæde over Danmark

Under Napoleonskrigene gik det ned ad bakke med kinahandlen, men Benjamin Asmussen redegør for, at den fortsatte, også efter at Napoleon havde tabt krigen til englænderne, og vi havde mistet vor flåde. En af de gode kilder til denne senere handel er digterpræsten Poul Martin Møller, der i 1821 var med på skibet »Christianshavn« som skibspræst, og som blandt andet skrev klassikeren »En dansk students Eventyr,« der blev udgivet posthumt i 1843. Dette vers skrev han under skibets indsejling til København:

Reis kun til Syd og Øst og Vest om

Jorden

Fra Sjællands Bøg til Chinas Thee

Al Verdens Kreds er værd at see,

Da skjønner man, vi har det bedst i

Norden.

Det er mange detaljer om kinesiske prostituerede, pirater, svindlere og spændende kinesiske skæbner i denne fornemme bog af Benjamin Asmussen. Og så er der tillige et ganske forrygende billedmateriale med illustrationer, man ikke har set før.

Kinafarerne

Forfatter: Benjamin Asmussen Titel: Kinafarerne Pris: 350 kr. Antal sider: 288 Forlag: Gads Forlag