Flere skoler sætter mindfulness på skemaet: »Det er lidt som at få et frisk hoved«

Det er ikke kun voksne, der søger ro gennem meditation og mindfulness. Flere skoler har også kastet sig over meditation. For eksempel Hørsholm Skole, der hver fredag tager eleverne i 4.Y på en drømmerejse.

Foto: Nikolai Linares. På Hørsholm Skole laver de drømmerejser med børnene, som skifter til at massere hinanden undervejs.
Læs mere
Fold sammen

4.Y er netop stormet ind fra skolegården og har sat sig tilrette to og to ved bordene, der står på rad og række. En filmsekvens med en gylden efterårsskov fylder tavlen ledsaget af blid musik.
»Pling ...« Lyden af en klokke fortæller, at det er tid til at lytte.

»Jeg vil bede om at rydde jeres bord. Har I læst sedlen om, at I gerne måtte tage en pude med? I kan også bruge jeres jakker. Vi skal på en drømmerejse i dag,« siger Sanne Bendix Hyllekvist, som er pædagog på Hørsholm Skole, og som hver uge bruger en lektion i hver af de tre 4. klasser på mindfulness i form af visualiseringer, hvor eleverne bliver guidet gennem en rejse ud i naturen.

»Først skal vi sidde med numsen tilbage og ret ryg og lige lande efter frikvarteret. I kan have en hånd på maven eller på bordet eller hjertet. I skal ikke nå noget. I skal ikke være noget bestemt. Måske er der nogle tanker fra frikvarteret, som fylder. Men lige nu og her er alt, som det skal være,« fortsætter hun.

En del af øvelsen går ud på, at man skal massere sin sidemand. Den ene halvdel af klassen rejser sig for at lægge hænderne på ryggen af den anden. En dreng har taget nissehuen af og bruger den som hovedpude. Han lukker øjnene.

»Forestil dig, at det lige har regnet. Du kommer gående ude i en skov, og du dufter alle dufte. Både fra lidt mudder på jorden, bladene, træerne. Bare fornem duften. Du går alene, og du føler dig tryg i dit eget selskab. Mens du går, kigger du på træerne og fornemmer stilheden ude i skoven,« lyder det oppe fra tavlen.

Foto: Nikolai Linares. Massage kan være med til at forebygge mobning, viser forskning. Derfor er det en del af undervisningen. Fold sammen
Læs mere

Massage mod mobning

Hørsholm Skole er en af de danske skoler, hvor mindfulness og meditation har fundet vej til klasselokalet. Gitte Winter Graugaard, indehaver af firmaet »Room for Reflection«, har været med til at sparke projektet i gang. Udover at være forfatter til bogserien »Børnemeditationerne i mit hjerte«, som er henvendt til forældre, hjælper hun skoler, der gerne vil prøve kræfter med mindfulness og meditation. Hendes firma udbyder blandt andet efteruddannelse til pædagoger og lærere.

I 2012 var hun med til at starte et forløb med mindfulness i skolens SFO. Dengang var det en forældrebetalt aktivitet, men da fire 4. klasser i sommer blev lagt sammen til tre, valgte skolen at sætte meditation og mindfulness skoleskemaet i netop de klasser, hvor eleverne skulle vænne sig til nye rammer. Stedets fastansatte pædagog var allerede uddannet børne-yogainstruktør og blev hjuplet til at skabe en række meditationer, som egner sig til børn. Samtidig bruger skolen elementer fra kampagnen »Fri fra mobberi« – blandt andet massage, som har vist sig at være med til at forebygge drillerier, fordi berøring gør børnene mere trygge ved hinanden.

Gitte Winter Graugaard oplever, at landets skoler i stigende grad interesserer sig for mindfulness.
»Da jeg startede med at kontakte en række skoler for to år siden, havde jeg en pionérfølelse. I dag kan man tydeligt høre, at skolerne ved, hvad mindfulness er. Mange har fået lyst til at bruge værktøjerne i hverdagen,« siger Gitte Winter Graugaard, som er blevet kontaktet af en enkelt forælder, der ville vide, om der var noget religiøst indhold i undervisningen, da mindfulness har sin oprindelse i buddhismen.

»Der er ikke noget religiøst i den form for meditation og mindfulness, vi underviser i. Vi introducerer børnene til mindfulness på den måde, at vi lærer dem deres åndedræt og sanser bedre at kende. Børn er gode til at være nærværende – også bedre end vi voksne, som har så travlt. Så i virkeligheden er det mere en påmindelse af at holde fast i alt det, de allerede er, inden de også begynder at bruge hovedet mere end kroppen til at lytte til sig selv.«

Et års stimuli på en dag

Det er blandt andet alle de indtryk, børn får i dag, som gør mindfulness relevant i skolen, mener Gitte Winter Graugaard.
»Man siger, at børn på én dag bliver udsat for ligeså mange stimuli som vores bedsteforældre for 100 år siden blev udsat for på et helt år. Børnene sover også i gennemsnit en time mindre i døgnet sammenlignet med for 25 år siden, hvilket netop hænger sammen med de mange stimuli. Det giver nogle af de udfordringer, vi ser i skolen med for eksempel urolige børn.«

Anne Maj Nielsen, cand. psych. og ph.d. ved Aarhus Universitet, forsker i læring. Hun beskæftiger sig blandt andet med meditation og mindfulness i skolen og mener, at den aktuelle diskussion om, hvordan vi sikrer en balance mellem præstationer og blødere værdier som dannelse har skærpet interessen.

»Der er forsket meget i meditations- og mindfulness-programmer, blandt andet til behandling af stress. Den viden er blevet brugt til at udvikle aktiviteter, som kan bruges i dagtilbud og skole til at støtte børns opmærksomhed og trivsel. Det at lære at være nærværende og mærke, hvordan du har det, er noget, som mange lærere bliver interesseret i, fordi skolen også skal være med til at lære børnene at blive hele mennesker og få et godt liv,« siger hun.

På læreruddannelserne i Aarhus og Vordingborg har der på enkelte hold været eksperimenteret med undervisning i meditation og mindfulness, fortæller Anne Maj Nielsen. Hun har undersøgt et forløb på læreruddannelsen i Aarhus og ditto i enkelte skoleklasser forskellige steder i landet.

»De undersøgelser, vi har lavet, tyder på, at stort set alle børn og unge er glade for det. Det samler klassen og kan give en god stemning, og mange elever fortæller, at den travlhed, de tit mærker, forsvinder ud af kroppen. I stedet for hele tiden at være i gang med noget, får man vejledning i at være på den måde, man nu er, og ikke skulle klare noget bestemt,« siger Anne Maj Nielsen.

Hun mener for eksempel, at metoderne kan bruges, når man skal til at løse en opgave, som man synes er svær. For når man starter med at skabe ro, fysisk som mentalt, bliver det nemmere at komme i gang. Desuden giver rolige elever mere ro i klassen.

»Mange lærere oplever, at det bliver nemmere at skabe ro i klassen og at praktisere det, man kalder for klasseledelse, når de laver den her type aktiviteter. Det ser også ud som om, at de lærere, der arbejder med meditation og mindfulness, selv kommer til at trives i deres arbejdsliv.«

Meditation frem for straf

På verdensplan er meditation, mindfulness og yoga blevet redskaber til at forebygge og løse konflikter i skolen. Robert W. Coleman Elementary School, der ligger i et barskt kvarter i Baltimore, USA, er et af de eksempler, der ofte bliver fremhævet. Her starter skoledagen med 15 minutters »mindful moment«. Flere end 300 elever deltager i et program, hvor de bliver vejledt i at trække vejret roligt, strække sig og koncentrere sig uden at blive distraheret.

På samme skole har de afskaffet repressalier såsom at blive sendt uden for døren eller på inspektørens kontor – i stedet bliver børn, der driller, slås eller generer resten af klassen sendt en tur i skolens »Mindful Moment Room«, som er indrettet med store, lilla puder og små malerier af natur. Eleverne får hjælp til vejrtræknings- og meditationsøvelser, som får dem til at falde til ro, så de kan få talt episoden igennem.

Efter skole kan eleverne også få hjælp til at meditatere, og resultaterne begynder at vise sig. Sidste år var der ikke en eneste bortvisning fra skolen, hvilket er usædvanligt, og hvilket har fået andre skoler i området til at springe med på programmet.

Erfaringerne med urolige børn og konflikter kan vi bruge i Danmark, mener Anne Maj Nielsen.

»Når man kalder nogle børn for urolige, er det jo tit fordi, de reagerer på alt det, der sker i klassen. Det er ikke bare en uro, der kommer fra dem selv. Har der for eksempel været konflikter i klassen, kan det være svært at samle sig om noget helt andet, når man kommer ind i timen. De børn, som man kalder udadreagerende, kunne man også kalde nogle, der har brug for lidt ekstra vejledning. At man i stedet for at sige, hvad de skal gøre, viser dem, hvordan de skal gøre.«

Men det kræver noget ekstra af underviseren, i hvert fald i starten.

»Det, som er vigtigt, når man vejleder børn til at gøre noget med deres sind, psyke og krop, er, at man selv kender øvelserne godt, så man ved, hvordan de opleves. Det er også vigtigt, at man ikke nøjes med et weekendkursus. Det er lidt som at spille violin. For at lære det til andre, skal du selv kunne spille.«

Ingen tvang

Som lærer skal man desuden være opmærksom på, at ingen tvinges til at meditere, påpeger hun.

»Der kan være nogle, som synes, det er ubehageligt. Hvis der er noget, de er bekymrede for – det kan være stress eller angst – kommer de jo også til at mærke det. For nogle kan det være så voldsomt, at de ikke kan håndtere det. Derfor skal det selvfølgelig være et tilbud og ikke tvang,« siger Anne Maj Nielsen.

Det er da heller ikke alle, der har positive associationer, når de hører om mindfulness. Nogle mener, det er symptombehandling, når skolen kaster sig over den slags for at give børn en smule ro. Andre at mindfulnessbølgen ikke skal påduttes børn. Som skole er det godt at bevare en kritisk distance, mener Anne Maj Nielsen.

»Der har været meget populærkultur omkring mindfulness, og nogle mener, at bare vi er nærværende og i nuet, så er alt godt. Det er selvfølgelig meget stærkt forenklet og nogle gange helt forkert, og derfor er mindfulness i skolen ikke svaret på alt. Det er blot en ud af mange muligheder, vi kan vælge for at få børn til at trives bedre,« siger Anne Maj Nielsen, som mener, det er positivt at få fokus på mentale pauser – uanset om der sker gennem visualiseringer, yoga eller en løbetur i gården.

Foto: Nikolai Linares. Hænderne bliver gnedet mod hinanden, så de ikke er for kolde, når klassekammeraten skal masseres. Fold sammen
Læs mere

»Det er ikke noget, jeg opfatter som mere risikabelt end andre ting, man sætter i gang i skolen. Og selv om nogle elever måske ikke kan se den store mening i det, gør det måske ikke så meget. For de får lidt hvile i en hverdag, hvor der ellers ikke er den store mulighed for ro,« siger hun.

Mere plads i hovedet

I 4.Y er den første øvelse ved at være slut. Efter cirka ti minutter, hvor Sanne Bendix Hyllekvist har beskevet, hvordan barnet kravler op i toppen af træet, leger på skyerne og kommer ned på fast grund igen, er det tid til at bytte, så den anden halvdel af klassen kan læne sig ind over bordet og nyde en omgang massage.

»I stilhed bytter I,« siger Sanne Bendix Hyllekvist, inden hun starter en ny fortælling, der starter i en strandkant.

Foto: Nikolai Linares. Sanne Bendix Hyllekvist med en såkaldt »Breathing Ball, som viser eleverne, hvordan man skal trække vejret for at få det helt ned maven. Fold sammen
Læs mere

Nu venter en lektion med engelsk, men inden det går løs med Merry Christmas, får eleverne lov at fortælle lidt om, hvordan det var at være på ugens mentale rejse.

»Jeg gaber rimeligt meget. Jeg kan mærke det lidt i timen efter,« konstaterer William Baldvinsson, som har taget sin nissehue på igen, efter at han har brugt den som hovedpude.

Anna Walther, som står ved vinduet, fortæller, at det var sjovt og dejligt – og rart at få massage. »Man bliver tryg ved sine kammerater og i godt humør. Det er rart, at man kan slappe af og ikke skal tænke på noget bestemt. Jeg tænker på naturen og livet. På gode ting,« siger Anna Walther.

»Jeg kan godt lide at tømme mit hoved. Så kan jeg bagefter bedre forstå, hvad læreren siger. Ja. Det er lidt som at få et frisk hoved,« tilføjer hun