Finn Nørgaard døde for ytringsfriheden - men mærkesagen er slettet fra eftermælet

Filminstruktøren Finn Nørgaard blev dræbt, da han forsøgte at stoppe en islamistisk terrorists angreb på et debatmøde om ytringsfrihed. Foreningen opkaldt efter den dræbte instruktør nævner imidlertid hverken terror, islamisme eller Nørgaards markante støtte til ytringsfriheden på sin hjemmeside. Den kamp må andre tage, siger talsmand.

Finn Nørgaard. Foto: Tue Skals/Scanpix 2015 Fold sammen
Læs mere
Foto: Tue Skals

Ikke mange danskere er døde i kampen for ytringsfriheden, men det gjorde Finn Nørgaard efter alt at dømme.

Den 14. februar 2015 afgav Omar el-Hussein, der kort forinden havde svoret troskab til Islamisk Stat, mindst 28 skud mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro, hvor Lars Vilks Komiteen afholdt en debat med den terrortruede svenske kunstner under overskriften »Kunst, blasfemi og ytringsfrihed«.

Et vidne fortæller, at umiddelbart efter at skuddene var blevet affyret, angreb den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard, som selv deltog i mødet, Omar el-Hussein uden for Krudttønden. Selv om Nørgaard var kampsportstrænet, viste det sig som en ulige kamp mod den bevæbnede og halvt så gamle terrorist, der skød og dræbte Nørgaard.

Finn Nørgaard læser et manuskript. I baggrunden står hans bedste ven Thomas Bartels. Billedet er taget på Kastellet under optagelse af en programserie til DR Ultra. Foto: Tue Skals/Scanpix 2015 Fold sammen
Læs mere
Foto: Tue Skals.

Hvem var Finn Nørgaard? Hvis man ser på den forening, som er blevet oprettet i hans minde, fremstår han som en mand, der mest af alt ønskede retfærdighed, mens ytringsfrihed stort set intet fylder i hans eftermæle.

Finn Nørgaard Foreningens hjemmeside optræder ordet ytringsfrihed udelukkende i beskrivelsen af, hvordan Nørgaard døde. Her fremgår det, at »Finn forsøgte at forhindre den 22-årige mand i at fortsætte med at skyde igennem dørene ind til et debatmøde om ytringsfrihed«. At Nørgaard deltog i samme møde, fremgår ikke. Vidste man ikke bedre, kunne man tro, at han var en tilfældig forbipasserende.

At en stærkt fundamentalistisk islamist dræbte Nørgaard, kan man heller ikke læse på hjemmesiden, hvor hverken ordene »islam«, »Islamisk Stat« eller »islamist« optræder.

Der er heller ingen tvivl om, at Nørgaards hjerte i særdeleshed brændte for udsatte unge, som han skildrede og arbejdede med i et utal af sammenhænge, og af samme grund har foreningen flere gange med sin årlige pris belønnet projekter og foreninger, som arbejder med udsatte unge, samt en række »ildsjæle«, der beskæftiger sig med integration og socialt arbejde.

Ser man på Finn Nørgaards Facebook-profil, der i dag er konverteret til en mindeside, tyder en del på, at Nørgaard i høj grad var optaget af truslen mod ytringsfriheden fra islamistiske terrorister.

BMINTERN - (ARKIV) Politiet, der leder efter spor i Krudttønden efter terrorangrebet tidligere lørdag d. 14. februar 2015. Antallet af henvendelser om potentiale radikaliserede unge falder. Det kan være tegn på, at det forebyggende arbejde har mindsket risikoen for nye angreb. Det skriver Ritzau, fredag den 23. februar 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Dø stående frem for at leve på knæ

Et af Nørgaards sidste opslag, fra januar 2015, er et link til en kronik med titlen »Anklagesyg venstrefløj misforstår Charlie Hebdo«​, hvor satireforsker Dennis Meyhoff Brink, som selv var til stede i Krudttønden, argumenterer for, at »det er tragikomisk, når venstrefløjsdebattører anklager det franske satiremagasin for at være racistisk og homofobisk«​. Et par dage forinden havde Nørgaard linket til et indlæg fra den liberale debattør Jacob Mchangama med titlen »Det blinde øje vendes stadig mod islamisering«, hvor Mchangama »undrer sig over, at terrorangrebet mod Charlie Hebdo ikke fører til selvransagelse blandt dem, der har hævdet, at ytringsfriheden ikke er truet«.

Andetsteds linker Nørgaard til et interview med en af de dræbte Charlie Hebdo-tegnere, som inden sin død erklærede, at han foretrak »at dø stående frem for at leve på knæ«.

I forbindelse med selve Charlie Hebdo-massakren erklærede Finn Nørgaard selv, at »det er rystende og skræmmende, at modige mennesker er myrdet af kujonagtige muslimske fascister«.

Nørgaards Facebook-profil tegner ingenlunde et billede af en højreorienteret værdikriger. På profilen findes også links til artikler, der er særdeles kritiske over for DONG-salget, artikler om, at »de radikale er iskolde over for de svageste«, indlæg til fordel for økologi og naturmedicin, mod forurening og meget andet.

Men i forhold til islamisme og ytringsfrihed synes Nørgaards holdning entydig. Han linker til indlæg af blandt andre Henrik Dahl, Berlingskes Groft Sagt (et indlæg om, hvordan tørklæder vinder over kalotter i København) samt Ralf Pittelkow og Karen Jespersens stærkt islamkritiske Den Korte Avis.

Som medlem af Lars Vilks Komiteen var forfatter og journalist Helle Merete Brix selv til stede ved arrangementet i Krudttønden. Hun fortæller, at arrangementet i Krudttønden ikke var første møde i komiteen, som Nørgaard tilmeldte sig. I hvert fald to gange tidligere havde instruktøren meldt sig til arrangementer i komiteen. Brix undrer sig over, hvorfor foreningen prioriterer, som den gør.

Filminstruktør Finn Nørgaard, der blev skudt og dræbt under et debatmøde på Krudttønden på Østerbro i København, blev bisat fra Grundtsvigskirken på Bispebjerg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joachim Adrian.

»Det virker for mig uforståeligt, at foreningen i 2018 for eksempel gav en ildsjælepris, til Eskild Dahl Pedersen (boligsocial medarbejder fra Nørrebro, red.), som har udtalt, han ikke opfatter drabet på Nørgaard som et terrorangreb,« siger Brix og fortsætter:

»Om ytringsfrihedsvinklen skal inddrages, er selvfølgelig deres sag, men det virker, som om det helt er glemt, hvad for et møde Nørgaard faktisk deltog i, og hvad han var optaget af forinden: massakren på Charlie Hebdo, kunstens frihed og ytringsfriheden.«

Men er det ikke rimeligt, de vælger at lægge fokus et andet sted end på ytringsfriheden?

»Det kan man sige, men jeg har selv været til et af foreningens arrangementer. Det var ret påfaldende, at intet blev nævnt om ytringsfriheden, når de nævnte Nørgaard. Lars Vilks blev heller ikke nævnt, selv om han trods alt var angrebsmålet. Og jeg synes, det er problematisk, når det er en forening, som er støttet med store offentlige midler. Der er det relevant at stille kritiske spørgsmål.«

Mod radikalisering

I et interview med Berlingske siger Jesper Lynghus, der er kommunikationsrådgiver, ven med Finn Nørgaard gennem 30 år og nu talsmand for Finn Nørgaard Foreningen, at det vil være forfejlet at opfatte Nørgaard som forbenet antiislamist.

»Jeg har ikke nærlæst hans Facebook-opdateringer, men jeg har hørt, at mange har forsøgt at tage ham til indtægt for at være islamhader og andet ekstremt. Der må jeg sige, at med 30 års venskab er det slet ikke sådan, jeg husker ham. Mit indtryk var, at han var meget kritisk over for alle slags fundamentalister og tyranner.«

Finn Nørgaards søster siger, at hun oplevede et stort engagement, når det gjaldt angreb på demokratiet og ytringsfriheden, herunder attentatet på Charlie Hebdo, en måned før angrebet på Krudttønden. Så bliver han selv dræbt for samme sag en måned senere, men foreningen nævner det intetsteds.

»Nej, for det er ikke foreningens formål. Der er masser af dygtige mennesker, som arbejder for ytringsfriheden, og det er fint. Men vi har lavet en forening med et andet formål, og det er at forhindre angreb som det, der dræbte Finn, gennem dialog,« siger Jesper Lynghus.

På hjemmesiden optræder hverken islamisme, ytringsfrihed eller terror som nogle af de ting, som Finn gik op i. Det virker lidt underligt.

»Vi skriver, at foreningen vil modvirke radikalisering som den, der tog Finn fra os. Men hvorfor skulle de andre ting optræde der? Det er jo ikke formålet.«

Nørgaard deltog i et møde til fordel for en terrortruet tegner, Lars Vilks, og dennes ytringsfrihed. Er det slet ikke underligt, at det ikke fremgår? Hvis Nørgaard var blevet dræbt ved et møde, der handlede om ulves rettigheder eller salget af DONG, ville det vel også være underligt ikke at nævne?

»Det synes jeg ikke. Vi skabte foreningen, i dagene efter at Finn døde, fordi familie og venner gerne ville forhindre, at noget tilsvarende skete – ikke for at kæmpe for ytringsfrihed. Det gør mange andre godt.«

Blomster foran Krudttønden, hvor Finn Nørgaard blev dræbt 14. februar 2015. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Kunne man forestille sig, at I ville give prisen til eksempelvis Lars Vilks, Flemming Rose eller andre, der ligesom Finn har ydet et meget markant offer for ytringsfriheden?

»Jeg vil ikke tale på hele bestyrelsens vegne, så det kan jeg ikke sige nej eller ja til. Jeg synes personligt, at ytringsfriheden er ekstremt vigtig – vort samfund hviler på den – men det er vigtigt at holde sit eget fokus for øje, og i foreningen vælger vi at fokusere på antiradikalisering via dialog.«

Helle Nørgaard, der også sidder i bestyrelsen for Finn Nørgaard Foreningen, har ikke ønsket at medvirke i et interview. Hun skriver i en mail til Berlingske, at hun ikke mener, at Finn Nørgaards Facebook-opslag eller hendes udsagn om broderen er i modstrid med foreningens virke, og at foreningen hylder Finn Nørgaards kerneværdier.