Falske frelsere og provokerende profeter: Den jødiske Messias Sabbatai Zevi blev muslim

Sabbatai Zevi påstod i 1600-tallet, at han var den sande frelser, og mange troede ham. Da sultanen stillede ham over for valget mellem at blive muslim eller dø, var hans valg ganske let. Selv en frelser har livet kært.

Sabbatai Zevi. Illustration fra et hollandsk 1600-talskrift. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wikimedia Commons/Alamy Photoes.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I fortiden optrådte med jævne mellemrum mænd, der påstod, at de var Messias eller hans profet. Særligt når ulykker, sygdomme og krige hærgede, troede folk, at en Messias ville dukke op og frelse dem. Forfatteren Kasper Colling Nielsen har netop i sin roman »Frelseren fra Hvidovre« (2021) fortalt om, hvordan danskere håber, at en digter fra Hvidovre vil frelse dem.

I mange jødiske hjem i 1600-tallet stod kufferterne pakket. Man ventede på Messias, frelsen og en tilbagevenden til det jødiske hjemland efter århundreders landflygtighed. Den jødiske handelskvinde Glückel von Hameln omtaler i sine erindringer fra 1600-tallet den opstandelse og det håb, troen på Messias vakte:

»På den tid begyndte folk at tale om Sabbatai Zevi. Dit folk Gud, håber dagligt, at du i din uendelige barmhjertighed vil frelse os, og at Messias vil komme (...) De tyske jøder, gamle og unge, gik til den portugisiske synagoge. De unge portugisiske jøder bar alle deres bedste klæder, og de havde alle et bredt, grønt silkebælte om livet – det var Sabbatai Zevis farve. Mange solgte deres hjem og alt, hvad de ejede, og ventede på frelse.«

Et 1700-tals stik af Sabbai Zevi, der kaldes jødernes konge i teksten. Foto: Alamy Photoes. Fold sammen
Læs mere

Glückel var en tid også bosat i den danske by Altona og havde en datter, der var gift ind i den jødiske Goldschmidt-familie i København. Om Glückel selv troede på Sabbatai Zevi som Messias, fremgår ikke af hendes erindringer.

Hvem var Sabbatai Zevi?

Man får et glimt af Sabbatai Zevi i Ebbe Reich Kløvedals roman »Rejsen til Messias« (1974), hvor en ung dansk jøde i 1600-tallet drager ud for at finde Messias og møder Sabbatai Zevi.

Men hvem var denne Sabbatai Zevi? Fordi han vakte vild opstandelse, afsatte det mange skriftlige kilder, så vi ved meget om ham. Han var født i 1626 i byen Smyrna, der hørte under Osmannerriget.

Vi ved, at han allerede som ganske ung mand læste kabbalistiske skrifter. Kabbalismen dyrkede mysticismen og er den dag i da populær som en eksotisk religion. Den dyrkes af blandt andre Madonna.

Allerede som 22-årig udråbte Sabbatai Zevi sig selv til Messias. Det vakte selvfølgelig vrede i den jødiske menighed i Smyrna, og han blev jaget ud af byen og rejste til Thessaloníki, hvor der var en stor jødisk menighed.

Her mødte han kabbalisten Abraham ha-Yakini, der med grundlag i kabbalistiske skrifter bekræftede, at Sabbatai Zevi sandelig var den nye Messias. Zevi rejste videre til Palæstina og derfra til Cairo, hvor han fik støtte af indflydelsesrige jødiske kredse.

Zevis ry voksede hastigt, ikke blot blandt jøder, men også blandt kristne, hvor der var megen tale om en frelser og om jødernes tilbagevenden til Jerusalem, som de jødiske skrifter forudså. Zevi havde nu en voksende skare tilhængere og finansiel støtte, og han rejste til Jerusalem, hvor han mødte en anden ung jødisk religiøs visionær, Nathan af Gaza, som kom til at fungere som hans profet.

Nathan forkyndte, at jødernes nation, Israel, ville genopstå med Messias i skikkelse af Zevi. Zevi ville ifølge profetien ride på en syvhovedet drage og indvarsle frelsen, og det hele ville ske i år 1666.

Vi ved, at Zevi havde en god sangstemme, og han sang salmer og til tider spanske kærlighedssange, som han gav en kabbalistisk fortolkning. Han tiltrak store skarer, og de fulgte med ham, når han fremsagde bønner og græd ved hellige mænds og kvinders grave. Han uddelte slik til børn, og hans ry voksede.

Sabbatai Zevi som fange hos sultanen. Stik fra 1600-tallet. Foto: Alamy Photoes. Fold sammen
Læs mere

Det gavnede ham også, at han fandt en dronning. Efter blodige overgreb på polske jøder havde en forældreløs pige ved navn Sarah fundet vej til Amsterdam. Her fik hun en religiøs åbenbaring, der gik ud på, at hun skulle giftes med Messias.

Der var rygter om, at hun levede af prostitution, men det fik ikke betydning for det videre forløb. Rygterne om Sarah og hendes forudsigelse nåede til Sabbatai Zevi, der sendte bud efter Sarah, og de blev gift. Ifølge samtidens kilder var Sarah en smuk og charmerende kvinde, hvilket styrkede Zevis anseelse.

Når så mange jøder i 1600-tallet var parate til at tro på en ny Messias, må det ses i sammenhæng med jødernes elendige forhold. De fleste jøder var fattige og diskriminerede, og netop på den tid fandt en massakre mod jøder sted, organiseret af den polske krigsherre Bohdan Khmelnytsky. Den krævede op mod 100.000 ofre.

Sabbatai Zevi hos Sultanen

Også i Jerusalem mødte Zevi og Nathan hård modstand fra rabbinerne, og de vendte i 1665 tilbage til Smyrna, hvor Zevi blev modtaget som en frelser. Hans ry voksede, og tilhængere flokkedes til synagogen for at hylde ham i byer som Venedig, Amsterdam, Hamburg, London og byer i Nordafrika.

Den jødiske filosof og fritænker Baruch Spinoza modtog således et brev fra en af tidens mest kendte akademikere, Heinrich Oldenburg, hvor han skrev om Zevis opdukken: »Alle taler om israelitternes tilbagevenden til deres eget land. Taler rygterne sandt, vil det afstedkomme en revolution.«

I begyndelsen af 1666 rejste Zevi til Konstantinopel og blev øjeblikkeligt arresteret, fordi sultanen mente, at han ville styrte ham. I september 1666 blev han bragt til sultanens hof og fik valget mellem døden eller at konvertere til islam. Han valgte det sidste, og han fik en høj position ved sultanens hof. Hans konvertering skabte en omfattende og dybtgående frustration og depression blandt jøder. Mange nægtede at tro, at det kunne være rigtigt, og jødiske grupper vedblev at tro, at Zevi var frelseren.

Sabbatai Zevi holdt ikke længe ved sultanens hof. Han forsøgte en tid at bevare sin position som frelser over for jødiske kredse, men hans dobbeltspil blev afsløret af sultanens folk. Han blev derefter landsforvist af Sultanen til Albanien, hvor han døde i 1676.

Ludvig Holberg skrev om Sabbatai Zevis eventyrlige liv og i sin bog om jødernes historie (1742). Han skriver om Zevis omvendelse:

»Den tyrkiske kejser lod derpå Zevi føre til Konstantinopel og befalede, at man skulle stikke ham igennem med et spyd for at se, om han kunne såres. Dette indjog sådan en skræk i jødernes konge, at han for at undgå denne prøve antog den muhammedanske tro, og hans dronning fulgte efter ham. Dette kunne ikke andet end at forårsage en stor forvirring og blusel blandt jøderne, da de så deres Messias forvandle sig til muslim. Ikke desto mindre fandtes der dog nogle, som forblev i deres vildfarelse.«

Og Holberg tilføjer, ikke særlig venligt: »Man ser af denne historie et mærkeligt eksempel såvel på disse bedrageres dumdristighed som på jødernes lettroenhed (...) Ingen af de forrige falske Messiaser havde vakt større urolighed, og man må medgive, at han havde et stort talent for at sætte voxnæse på folk.«  At sætte voxnæse på folk betød at narre dem.

Holberg tilføjede, at sultanen siden lod Zevi halshugge. Det var forkert, og fejlen skyldtes, at Holberg havde planket teksten fra tidens standardværk om jøderne, Jaques Basnages »Histoire des Juifs« (1704). Og det var ikke uden betydning, for Holbergs bog om jøderne blev en international bestseller og oversat til tysk og hollandsk, men altså med en forkert oplysning om  halshugningen af Zevi.

Jacob Frank – den nye Sabbatai Zevi

Voxnæse eller ej, det var ikke slut med Sabbatai Zevis betydning. I 1700-tallets midte udbrød der en voldsom religiøs strid i by Altona mellem to rabbinere, hvor den ene beskyldte den anden for hemmeligt at nære kabbalistiske sympatier og være tilhænger af Sabbatai Zevi.

Jacob Frank påstod, at han var en genfødt Sabbatai Zevi. Han fik i 1700-tallet en stor mængde tilhængere. Bevægelsen overgik til kristendommen. Foto: Alamy Photoes. Fold sammen
Læs mere

I Polen og bla. Holland og Hamborg-Altona vedblev grupper at tro på Zevi og afsværge traditionelle jødiske regler og love. Ud af denne tradition opstod i 1700-tallet en ny Messias ved navn Jacob Frank (1726-1791). Han påstod, at han var reinkarnationen af Sabbatai Zevi og den nye Messias.

Han fik snart et stort følge, og en frankistisk bevægelse blev skabt. Han var noget af en oprører og mente ikke, at de jødiske love og regler var gældende for ham og hans følgere. De fulgte ikke Det gamle Testamentes love, men reglerne i et kabbalistisk skrift, Zohar, fra 1200-tallet. Ifølge samtidige kilder betød det, at de hengav sig til frivol sex, hvilket selvfølgelig snart førte til, at den jødiske menighed ekskluderede sekten. Det skete i 1756.

Men Frank havde støtte fra polske autoriteter, som mente, at hans sekt kunne få den konsekvens, at jøderne ville lade sig konvertere. Frank selv og hans følge lod sig omvende til den katolske tro, og den polske konge Augustus 3. blev hans gudfar.

Men da Franks tilhængere fortsatte med blandt andet seksuelle aktiviteter, blev Frank i 1760 fængslet. Da russerne i 1773 erobrede Polen, blev Frank løsladt og slog sig ned i byen Offenbach am Main og titulerede sig selv baron. Efter hans død gik bevægelsen i opløsning.

I Tyrkiet levede troen på Sabbtai Zevi også videre i en sekt ved navn Donmeh (tyrkisk for kætter), hvis efterkommere siges at leve den dag i dag.

 

Litteratur, der er blevet brugt som kilder til denne artikel:

Gershom Scholem: »Sabbatai Sevi: The Mystical Messiah«, 1973

Ludvig Holberg: »Den jødiske Historie«, 1742

Richard H. Popkin og Stephanie Chasin: »The Sabbatian Movement in Turkey and Reverberations in Northern Europe« i The Quarterly Jewish Review, 2004, nr. 2