Fakta om ridning

Udstyr

Minimumsudstyret er en DS-godkendt ridehjelm og et par gummistøvler med flad sål, så man ikke hænger fast i stigbøjlen, hvis man falder af hesten. Herefter kommer ridebukser, handsker osv.

Mange af de store supermarkedskæder har jævnligt tilbud på hesteudstyr, så man kan være heldig at finde hjelm, støvler og bukser for 500 kr. Skal kvaliteten være højere, er priserne det også.Undervisning

Priserne for rideundervisning varierer fra rideskole til rideskole, typisk koster det omkring 450 kr. om måneden for voksne for op til en times ugentlig undervisning.Hest

Heste fås i alle prisklasser. Der er efter sigende blevet budt 23 mio. kr. for hesten Equest Carnute, der var med til OL i Athen i springning. Men den er ikke til salg, og mindre kan også gøre det. Dansk Ride Forbund vurderer, at en god ridehest kan fås for omkring 25.000 kr.Daglig drift

Det koster omkring 5000 kr. om måneden at have en hest, vurderer Vallensbæk Ridecenter. Pengene går til leje af hesteboks, foder, mugning, sko, dyrlægebesøg og vedligeholdelse af udstyr.

Står hesten på et ridecenter eller i en større stald, kan fodring og daglig pleje være inkluderet i prisen. Andre steder skal man udover ridning og daglig pleje af hesten ofte også selv sørge for at fodre og muge ud.

Ridning er farligt

Det anslås, at der årligt sker mindst omkring 5.800 rideulykker, der er så alvorlige, at de kræver behandling på skadestue. Over halvdelen (54%) af rideulykkerne sker på grund af fald fra hesten, og 28% af ulykkerne sker, mens rytteren er på jorden, for eksempel under staldarbejde eller op- og afsadling. I en tredjedel af alle ulykkerne er det de 10 til 14-årige (især piger), der kommer til skade. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed