Fagforbund sender en fjerde stjerne til ti gourmetrestauranter på side tre i avisen

I dagens Berlingske modtager ti danske gourmetrestauranter en fjerde stjerne af en fagforening. Det sker få dage efter, at Michelin-stjernerne blev uddelt blandt de samme restauranter.

Kong Hans Kælder, hvor Mark Lundgaard er køkkenchef, er nu indehaver en stjerne, som restauranten er blevet tildelt af 3F. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis/Arkivfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mandag blev der uddelt Michelin-stjerner, hvor Jatak på Nørrebro i København og Mota i Nykøbing Sjælland fik den første Michelin-stjerne, og hvor Frederikshøj i Aarhus fik sin anden.

Onsdag uddeler fagforeningen 3F så en ny og helt fjerde stjerne – det maksimale antal Michelin-stjerner, man kan blive tildelt, er tre – til en række toprestauranter. Det sker på side tre af Berlingskes papiravis og e-avis.

Der har den seneste tid været negativt fokus på arbejdsmiljøet og forholdene på en række toprestauranter – blandt andet i Weekendavisen, som i slutningen af juni udgav artiklen »Nyt nordisk griseri«, der handlede om de angiveligt dårlige arbejdsforhold, i Financial Times.

For længe siden – for 12 år siden – beskrev Berlingske, at flere af de kokke, der arbejdede på Noma, ikke fik løn, hvilket Noma dog nu har rette op på.

Nogle danske Michelin-restauranter går dog forrest ved at have overenskomster og ordnede arbejdsforhold, mener altså 3F.

De fire stjerner går til …

»For den udsøgte smag af overenskomst og ordnede arbejdsforhold tildeles følgende restauranter den fjerde stjerne,« skriver fagforeningen i reklamen, hvis layout minder meget om Michelin-guidens.

De nævnte restauranter er Ti Trin Ned i Fredericia, Syttende i Sønderborg, Søllerød Kro, Dragsholm Slot Gourmet i Vestsjælland, de københavnske Kokkeriet, Marchal, Formel B, der alle har en Michelin-stjerne, samt AOC og Kong Hans Kælder i København og Henne Kirkeby Kro i Vestjylland, der alle har to stjerner.

3F oplyser i en pressemeddelelse, at de nævnte restauranter er de eneste af de i alt 28 danske restauranter med en eller flere Michelin-stjerner, som har en overenskomst.

»Jeg tror, at mange restaurantgæster værdsætter, at personalet i restauranten arbejder på ordentlige vilkår og overenskomst og får en løn, de kan leve af. Vi giver nu kunderne mulighed for at vælge de restauranter, hvor de ansattes arbejdsvilkår har lige så meget topklasse som maden, vinen og servicen,« udtaler John Frederiksen, der er formand for 3Fs gruppe for Privat Service, Hotel og Restauration, i pressemeddelelsen.